15. I "Bjergprædikenen", evangeliets etiske magna charta, siger Jesus "Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde" (Matt.5,17). Kristus er nøglen til Den hellige Skrift: "I gransker skrifterne...; og netop de vidner om mig" (Joh.5,39). Kristus er midtpunktet i frelsesøkonomien, resumeet af Det gamle og Det nye Testamente, af lovens løfter og af deres opfyldelse i evangeliet; han er den levende og evige forbindelse mellem den gamle og den nye pagt. Som en kommentar til Paulus' udtalelse, at "Kristus er enden på loven" (Rom.10,4), skriver Ambrosius: "enden ikke i betydningen af en mangel ved loven, men i betydningen af lovens fylde: en fylde, som er opnået i Kristus (plenitudo legis in Christo est), for han kom ikke for at ophæve loven, men for at bringe den til opfyldelse. På samme måde, som der findes Det gamle Testamente, men al sandhed er i Det nye Testamente, sådan er det med loven: hvad der var givet gennem Moses er et billede på den sande lov. Derfor er Moseloven et billede af sandheden".

Jesus bringer Guds bud til opfyldelse, især budet om kærlighed til næsten, ved at inderliggøre deres krav og ved at få deres mest radikale mening frem. Kærlighed til næsten udspringer fra et kærligt hjerte, som, netop fordi det elsker, er rede til at praktisere de højeste krav i livet. Jesus viser, at budene ikke må opfattes som en minimumsgrænse, som ikke må overskrides, men snarere som en vej, der indbefatter en etisk og åndelig færd mod den fuldkommenhed, hvis inderste er kærlighed (sml. Kol.3,14). Således bliver budet "Du må ikke begå drab" til et kald til en opmærksom kærlighed, som forsvarer og fremmer næstens liv. Det bud, der forbyder ægteskabsbrud, bliver en opfordring til at betragte andre på en ren måde, i stand til at respektere legemets betydning for ægteskabet: "I har hørt, at der er sagt til de gamle, "Du må ikke begå drab", og, "Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen." Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen... I har hørt, at der er sagt, "Du må ikke bryde et ægteskab". Men jeg siger jer, "Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte"" (Matt.5,21-22.27-28). Jesus selv er den levende "opfyldelse" af loven, fordi han opfylder dens virkelige mening ved at give sig selv totalt: han selv bliver en levende og personlig lov, som indbyder mennesker til at følge ham; gennem Ånden giver han nåden til at dele hans eget liv og kærlighed og giver styrken til at vidne om den kærlighed i personlige valg og handlinger (sml. Joh.13,34-35).