"Og kom så og følg mig" (Matt.19,21)

19. Vejen og samtidig indholdet af denne fuldkommenhed består i at følge Jesus, sequela Christi, når man først har givet afkald på sin egen rigdom og på sig selv. Dette er netop konklusionen af Jesu samtale med den unge mand: "Og kom så og følg mig" (Matt.19,21). Det er en opfordring, hvis utrolige storslåethed helt forstås af disciplene efter Kristi opstandelse, når Helligånden vejleder dem i hele sandheden (sml. Joh.16,13).

Det er Jesus selv, der tager initiativet og kalder mennesker til at følge sig. Hans kald henvender sig først til dem, han betror en særlig opgave, begyndende med De Tolv; men det er også klart, at enhver troende er kaldet til at være en Kristi efterfølger (sml. Ap.G.6,1). At efterfølge Kristus er således det væsentlige og oprindelige grundlag for kristen etik: ganske ligesom Israels folk fulgte Gud, som førte dem gennem ørkenen til det forjættede land (sml. 2.Mos.13,21), således må alle disciple følge Jesus, til hvem de er draget af Faderen selv (sml. Joh.6,44).

Dette drejer sig ikke kun om at være tilbøjelig til at lytte til en lære og lydigt acceptere et bud. Mere radikalt indbefatter det at holde fast ved selve Jesu person, tage del i hans liv og hans skæbne, have del i hans frie og kærlige lydighed mod Faderens vilje. Ved i tro at svare og følge den, der er visdommen, som er blevet kød, bliver Jesu discipel virkeligt en Guds discipel (sml. Joh.6,45). Jesus er faktisk verdens lys, livets lys (sml. Joh.8,12). Han er hyrden, der leder sine får og giver dem føde (sml. Joh.10,11-16); han er vejen og sandheden og livet (sml. Joh.14,6). Det er Jesus, som fører til Faderen, så meget så det at se ham, Sønnen, er at se Faderen (sml. Joh.14,6-10). Og således betyder det at efterligne Sønnen, "den usynlige Guds billede" (Kol.1,15), at efterligne Faderen.