21. At efterfølge Kristus er ikke en ydre efterligning, for det berører mennesket i dets inderste. At være en Kristi efterfølger betyder at blive ligedannet med ham, som blev en tjener lige til at give sig selv på korset (sml. Fil.2,5-8). Kristus bor ved troen i den troendes hjerte (sml. Ef.3,17), og således ligedannes disciplen med Herren. Dette er nådens virkning, virkningen af Helligåndens aktive nærvær i os.

Ved at være blevet ét med Kristus, bliver den kristne et lem på hans legeme, som er kirken (sml. 1.Kor.12,13. 27). Ved Helligåndens virke ligedanner dåben radikalt den troende til Kristus i dødens og opstandelsens påskemysterium; "iklæder ham eller hende" Kristus (sml. Gal.3,27). "Lad os glæde os og takke", siger Augustin til de døbte, "for vi er ikke blot blevet kristne, men Kristus (...). Undres og glæd jer: vi er blevet Kristus!". Ved at være døde fra synden, modtager de, der er døbt, nyt liv (sml. Rom.6,3-11): er levende for Gud i Kristus; de er kaldet til at vandre ved Ånden og til at vise Åndens frugter i deres liv (sml. Gal.5,16-25). At deltage i eukaristien, den nye pagts sakramente (sml. 1.Kor.11,23-29), er højdepunktet af at blive ligedannet med Kristus, kilden til "evigt liv" (sml. Joh.6,51-58), kilden og kraften til fuldkomment at give sig selv, som Jesus - ifølge det vidnesbyrd, Paulus har givet -befaler os at mindes i liturgien og i livet: "For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer" (1.Kor.11,26).