24.
Og således finder vi det autentiske og oprindelige aspekt af
kærlighedsbudet og af fuldkommenheden, som det er henordnet til,
åbenbaret: vi taler om en mulighed, der er åbnet for mennesket
udelukkende ved nåde, ved Guds gave, ved hans kærlighed. På
den anden side, skaber og opretholder netop denne bevidsthed om at have
modtaget gaven, om i Jesus Kristus at eje Guds kærlighed, det frie svar i
fuld kærlighed til Gud og brødrene, som Johannes minder os om i
sit første brev: "Mine kære, lad os elske hinanden, for
kærligheden er af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er
kærlighed... Mine kære, når Gud har elsket os således,
skylder vi også at elske hinanden... Vi elsker, fordi han elskede os
først" (1.Joh.4,7-8.11.19).
Denne
uadskillelige forbindelse mellem Herrens nåde og menneskelig frihed,
mellem gave og opgave, er blevet udtrykt i enkle men dybe ord af Augustin i
hans bøn: "Da quod iubes et iube quod vis" (giv, hvad du
befaler, og befal, hvad du vil).
Gaven formindsker
ikke, men forstærker det etiske krav om kærlighed. "Dette er
hans bud, at vi skal tro på hans søns, Jesu Kristi, navn og elske
hinanden, som han har påbudt os" (1.Joh.3,23). Man kan kun "forblive"
i kærlighed ved at holde budene, som Jesus siger: "Hvis I holder
mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders
bud og bliver i hans kærlighed" (Joh.15,10).
Ved at gå
lige til centrum i Jesu etiske budskab og apostlenes prædiken og på
en bemærkelsesværdig måde sammenfatte Østens og
Vestens kirkefædres og især Augustins store tradition, kunne Thomas
af Aquin skrive, at den nye lov er Helligåndens nåde givet gennem
troen på Kristus. De ydre bud, der også nævnes i evangeliet,
disponerer én for denne nåde eller frembringer dens virkninger i
ens liv. Den nye lov lader sig dog ikke nøje med at sige, hvad der skal
gøres, men giver også kraften til at "gøre
sandheden" (sml. Joh.3,21). Johannes Chrysostomus bemærkede
ligeledes, at den nye lov blev forkyndt, da Helligånden pinsedag nedsteg
fra himlen, og at apostlene "ikke kom ned fra bjerget ligesom Moses
bærende stentavler i deres hænder, men de kom ned bærende
Helligånden i deres hjerter... idet de ved hans nåde var blevet en
levende lov, en levende bog".
|