KAPITEL
TO
"TILPAS JER
IKKE DENNE VERDEN"
(Rom.12,2)
KIRKEN OG
BEDØMMELSEN AF VISSE TENDENSER I NUTIDENS MORALTEOLOGI
Belæringer
der stemmer med den sunde lære (sml. Tit.2,1)
28. Vor
meditation over samtalen mellem Jesus og den rige unge mand har gjort det
muligt for os at sammenfatte de væsentlige elementer af
åbenbaringen i Det gamle og Det nye Testamente med hensyn til etik. Disse
er, at mennesket og dets aktiviteter er underordnet Gud, den Ene, som alene
"er den gode"; forholdet mellem det etisk gode i menneskelige
handlinger og evigt liv; Kristi efterfølgelse, som åbner den
fuldkomne kærligheds nye perspektiv for mennesket; og endelig
Helligåndens gave, kilde og middel til den "nye skabnings"
(sml. 2.Kor.5,17) sande og gode liv.
I sin overvejelse
over etik har kirken altid tænkt på Jesu ord til den rige unge
mand. Faktisk vedbliver Den hellige Skrift med at være en levende og
frugtbar kilde for kirkens morallære; som Det andet Vatikankoncil mindede
om, er evangeliet "kilden til al frelsebringende sandhed og moralsk
retledning". Kirken har trofast bevaret, hvad Guds ord lærer, ikke
blot om sandheder, der skal tros, men også om etisk handling, om handling
der er Gud til behag (sml. 1.Thess.4,1); den har gennemført en
læremæssig udvikling analog med den, der er foregået på
trossandhedernes område. Hjulpet af Helligånden, som vejleder den i
hele sandheden (sml. Joh.16,13), er kirken ikke ophørt med og kan heller
aldrig nogen sinde ophøre med at overveje "det menneskevordne Ords
mysterium", i hvem "menneskets mysterium finder... sin sande
belysning".
|