30. Ved at stile denne rundskrivelse til jer, mine brødre i bispeembedet, er det min hensigt at fastslå de principper, der er nødvendige for at opdage, hvad der er i modstrid med "sund lære", ved at henlede opmærksomheden på de elementer i kirkens morallære, der i vore dag synes at være særlig udsat for fejltagelse, flertydighed eller ligegyldighed. Og alligevel er det netop disse elementer, hvoraf svaret afhænger på menneskenes "egne kårs dunkle gåder, som i dag lige så vel som før i tiden rører ved det dybeste i menneskehjertet: Hvad er mennesket? Hvad er meningen med og målet for vort liv? Hvad består det gode i? Hvad består synden i? Hvor kommer lidelsen fra, og hvilket formål har den? Hvor er vejen til den sande lykke? Hvad er døden, dommen og lønnen efter døden? Og hvad er endelig dette yderste og usigelige mysterium, som omfatter vor tilværelse, vor oprindelse og vort mål?" Disse og andre spørgsmål sådan som: hvad er frihed, og hvad er dens forhold til den sandhed, der er indeholdt i Guds lov? hvilken rolle spiller samvittigheden i menneskets etiske udvikling? hvordan afgør vi i overensstemmelse med sandheden om, hvad der er godt for mennesket, hvad der er dets specifikke rettigheder og pligter? Kan det hele sammenfattes i det fundamentale spørgsmål, som den unge mand i evangeliet stillede til Jesus: "Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?" Fordi kirken er sendt af Jesus for at forkynde evangeliet og "gøre alle folkeslag til disciple..., ved at lære dem at holde alt det" som han har befalet (sml. Matt.28,19-20), fremfører den i dag endnu engang Mesterens svar, et svar, der besidder et lys og en kraft, der er i stand til at besvare de mest kontroversielle og komplekse spørgsmål. Dette lys og denne kraft tilskynder stadig kirken til at gennemføre ikke blot sin dogmatiske, men også sin etiske overvejelse inden for en interdisciplinær sammenhæng, der er særlig nødvendig over for nye problemer.

Det er i det samme lys og den samme kraft, at kirkens læreembede fortsætter med at udføre sin opgave med at sondre, idet den accepterer og efterlever den formaning, som apostlen Paulus rettede til Timotheus: "Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige: Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kilder deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter. Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!" (2.Tim.4,1-5; sml. Tit.1,10. 13-14).