"I
skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer
frie" (Joh.8,32)
31. De
menneskelige problemer, der drøftes hyppigst og løses på
forskellig vis i vor tids etiske overvejelse, er alle tæt forbundet,
skønt på forskellige måder, med et afgørende problem:
menneskelig frihed.
Uden tvivl har
mennesker i vore dage en særlig stærk fornemmelse for frihed. Som
koncilets erklæring om religionsfrihed Dignitatis Humanae allerede har
konstateret: "Vor tids mennesker er blevet sig deres menneskeværd
stadig mere bevidst". Derfor det vedholdende krav om, "at mennesket i
sine handlinger skal være autonomt og have frihed under ansvar, ledet af
sin samvittighed og ikke under tvang". Især opfattes retten til
religionsfrihed og til respekt for samvittigheden på menneskets vej mod
sandheden mere og mere som grundlaget for personens rettigheder i deres helhed.
Denne
forøgede sans for den menneskelige persons værdighed og for det
unikke ved ham eller hende, og for den respekt, man skylder samvittighedens
vej, er absolut en af den moderne kulturs positive bedrifter. Denne opfattelse,
så autentisk den er, er blevet udtrykt på mange mere eller mindre
adækvate måder, hvoraf nogle imidlertid afviger fra sandheden om
mennesket som en skabning og som Guds billede, og må derfor korrigeres og
renses i troens lys.
|