32.Visse
moderne tankestrømninger er gået så vidt som til at lovprise
frihed i en sådan grad, så den bliver noget absolut, som
værdier så ville udspringe fra. Dette er den retning, der er taget
af læresætninger, der har mistet fornemmelsen for det
transcendente, eller som er udtrykkelig ateistiske. Den enkelte samvittighed
tillægges status som en højeste domstol for etisk vurdering, som
videregiver kategoriske og ufejlbare kendelser om godt og ondt. Til den
højtidelige forsikring om, at man har en forpligtelse til at
følge sin samvittighed, er der med urette tilføjet en forsikring
om, at ens etiske vurdering er rigtig, udelukkende på grund af den
kendsgerning, at den har sin oprindelse i samvittigheden. Men på denne
måde forsvinder sandhedens uundgåelige krav, idet de giver plads
for kriterier som oprigtighed, pålidelighed og "være i
overensstemmelse med sig selv" i en sådan grad, så nogle er
nået til at antage en radikal subjektivistisk opfattelse af den etiske
vurdering.
Det er umiddelbart
indlysende, at sandhedskrisen ikke er uden forbindelse med denne udvikling.
Når først engang ideen om en universel sandhed om det gode, der
kan erkendes af den menneskelige fornuft, er gået tabt, ændres
opfattelsen af samvittigheden uundgåeligt også. Samvittigheden
betragtes ikke længere i sin oprindelige virkelighed som en akt af en
persons fornuft, hvis funktion er at anvende den universelle viden om det gode
i en bestemt situation og således udtrykke en vurdering om den rette
opførsel, der bør vælges her og nu. I stedet for er der en
tilbøjelighed til at indrømme den individuelle samvittighed
forrettighed til uafhængigt at bestemme kriterierne for godt og ondt og
så handle i overensstemmelse dermed. En sådan livsanskuelse passer
helt til en individualistisk etik, hvori hver enkelt konfronteres med sin egen
sandhed, der er forskellig fra andres sandhed. I dens yderste konsekvenser
fører denne individualisme til en fornægtelse af selve ideen om en
menneskelig natur.
Disse forskellige
opfattelser danner udgangspunktet for tankestrømninger, som insisterer
på et radikalt modsætningsforhold mellem morallov og samvittighed
og mellem natur og frihed.
|