39. Det er imidlertid ikke blot verden, men også mennesket selv, der er betroet til dets egen omsorg og ansvar. Gud overlod mennesket "til dets egen frie vilje" (Sir.15,14), for at det kan søge sin Skaber og frivilligt opnå fuldkommenhed. At opnå en sådan fuldkommenhed vil sige personligt at opbygge denne fuldkommenhed i én selv. Faktisk, ligesom mennesket ved at udøve sit herredømme over verden former den i overensstemmelse med sin forstand og sin vilje, således styrker, udvikler og konsoliderer mennesket også ved at udføre etisk gode handlinger i sig selv sin lighed med Gud.

Alligevel advarer koncilet mod en forkert opfattelse af de jordiske virkeligheders autonomi, som ville holde fast ved, "at skabningerne ikke er afhængige af Gud, at mennesket kan bruge dem uden hensyn til Skaberen". Hvad mennesket selv angår, giver en sådan opfattelse af autonomi særlig skadelige virkninger, og fører til slut til ateisme: "Uden Skaber forsvinder skabningen i intet... Ja, skaberværket fordunkles ved at Gud bliver glemt".