Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Ioannes Paulus PP. II Veritatis splendor IntraText CT - Text |
|
|
47.I denne sammenhæng er fysicismens og naturalismens indvendinger blevet rettet imod den traditionelle opfattelse af naturloven, som beskyldes for at fremstille, hvad der i sig selv kun er biologiske love, som morallove. Som følge heraf ville en permanent og uforanderlig karakter på en for overfladisk måde blive tillagt visse former for menneskelig adfærd, og på basis heraf ville der blive gjort forsøg på formulere universelt gyldige etiske normer. Ifølge visse teologer skulle denne form for "biologistisk eller naturalistisk argumentation" endda optræde i visse af kirkens læreembedes dokumenter, især dem, der har med seksualmoralens og ægteskabsmoralens område at gøre. Det var, hævder de, på basis af en naturalistisk opfattelse af seksualakten, at antikonception, direkte sterilisation, autoerotik, før-ægteskabelige seksuelle forhold, homoseksuelle forhold og kunstig befrugtning blev fordømt som etisk uacceptable. Efter disse samme teologers mening undlader en etisk negativ vurdering af sådanne handlinger adækvat at overveje både menneskets natur som et fornuftbegavet og frit væsen og etiske normers kulturelle konditionering. Efter deres mening kan mennesket som et fornuftbegavet væsen ikke blot, men bør frit bestemme hensigten med sin adfærd. Denne proces med "at bestemme hensigten" ville tydeligt nok være nødt til at tage hensyn til de mange begrænsninger hos mennesket som eksisterende i et legeme og i historien. Desuden ville den være nødt til at tage hensyn til de adfærdsmodeller og de meninger, som mennesket får i enhver given kultur. Frem for alt ville det være nødvendigt at respektere de fundamentale bud om kærlighed til Gud og næsten. Dog, fortsætter de, skabte Gud mennesket som et fornuftbegavet frit væsen; han overlod det "til dets egen frie vilje", og han forventer af det, at det former sit liv på en personlig og fornuftig måde. Kærlighed til næsten ville først og fremmest og endda udelukkende betyde respekt for dennes frihed til at træffe sine egne beslutninger. Den typiske menneskelige adfærds måder at arbejde på, så vel som de såkaldte "naturlige tilbøjeligheder" ville som oftest - siger de - skabe en almindelig indstilling til rigtig adfærd, men de kan ikke bestemme den etiske vurdering af individuelle menneskelige handlinger, der er så komplekse set ud fra de forskellige situationer.
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |