56. For at retfærdiggøre disse holdninger har nogle forfattere foreslået en slags dobbelt status for etisk sandhed. Ud over det læremæssige og abstrakte plan, må man anerkende, at en vis mere konkret eksistentiel betragtning kommer først. Denne kunne ved at tage hensyn til omstændighederne og situationen med rette være grundlaget for visse undtagelser fra den almindelige regel og således tillade én i praksis og med god samvittighed at gøre, hvad der af moralloven betegnes som i sig selv ondt. Således er der i nogle tilfælde etableret en adskillelse eller endda en modsætning mellem læren om det bud, der gælder i almindelighed, og den individuelle samvittigheds norm, der faktisk ville træffe den endelige afgørelse om, hvad der er godt, og hvad der er ondt. På dette grundlag gøres der et forsøg på at legitimere såkaldte "pastorale" løsninger i modstrid med læreembedets lære, og for at retfærdiggøre en "kreativ" hermeneutik, ifølge hvilken samvittigheden på ingen måde i ethvert tilfælde er forpligtet af et specielt forbud. Ingen kan undgå at indse, at disse måder at gribe det an på, sætter et spørgsmålstegn ved selve samvittighedens identitet i forhold til menneskelig frihed og Guds lov. Kun den tidligere foretagne afklaring med hensyn til det på sandhed hvilende forhold mellem frihed og lov muliggør en bedømmelse af denne "kreative" opfattelse af samvittigheden.