Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Ioannes Paulus PP. II Veritatis splendor IntraText CT - Text |
|
|
63.I hvert tilfælde er det altid fra sandheden, at samvittighedens værdighed stammer. I tilfældet med den rette samvittighed, drejer det sig om den objektive sandhed, som mennesket har modtaget; i tilfældet med den samvittighed, der tager fejl, drejer det sig om, hvad mennesket, fejlagtigt, subjektivt betragter som sandt. Det er aldrig tilladeligt at forveksle en "subjektiv" fejltagelse med hensyn til det etisk rigtige med den "objektive" sandhed, der fornuftmæssigt forelægges mennesket i kraft af dets mål, eller at sætte den etiske værdi af en handling, der er udført med en sand og ret samvittighed, lig med den etiske værdi af en handling, der er udført ved at følge en samvittighed, der tager fejl. Det er muligt, at det forkerte, der er gjort som resultat af uovervindelig uvidenhed eller uskyldig forkert vurdering, ikke kan tilregnes den handlende; men selv i så fald ophører det ikke med at være et onde, en uorden i relation til sandheden om det gode. Desuden bidrager en god handling, der ikke erkendes som sådan, ikke til den etiske fuldkommengørelse af det menneske, der udfører den; det gør det ikke mere fuldkomment og hjælper ikke til at gøre det tilbøjeligt for det højeste gode. Derfor bør vi, inden vi for let føler os retfærdiggjort i vor samvittigheds navn, overveje salmens ord: "Hvem lægger mærke til uforsætlige synder? Rens mig for skjulte synder" (Salme 19,13). Der er synder, som vi ikke ser, men som ikke desto mindre vedbliver med at være synder, fordi vi har nægtet at vandre mod lyset (sml. Joh.9,39-41). Som den højeste konkrete vurdering kompromitterer samvittigheden sin værdighed, når den ved egen skyld tager fejl, hvad der kan siges om et menneske, som kun bryder sig meget "lidt om at søge ret og sandhed, eller om den samvittighed, som lidt efter lidt er blevet forblindet af syndige vaner". Jesus hentyder til den samvittighed, som er blevet misdannet, når han siger: "Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke - hvilket mørke!" (Matt.6,22-23).
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |