Dødssynd og tilgivelig synd

69. Som vi lige har set, har overvejelse over den fundamentale grundlæggende afgørelse også fået nogle teologer til at foretage en principiel revision af den traditionelle skelnen mellem dødssynder og tilgivelige synder. De hævder, at den modstand mod Guds lov, som forårsager tabet af helliggørende nåde - og evig fortabelse, hvis man dør i en sådan tilstand af synd - kun kunne være resultatet af en handling, der engagerer personen i dens helhed: med andre ord en fundamental grundlæggende afgørelses handling. Ifølge disse teologer eksisterer dødssynd, som skiller mennesket fra Gud, kun i den afvisning af Gud, der udføres på et frihedsplan, som hverken kan identificeres med en valghandling eller blive genstand for bevidst viden. Som følge deraf, fortsætter de med at sige, er det vanskeligt, i hvert fald psykologisk, at acceptere den kendsgerning, at en kristen, der ønsker at vedblive med at være forenet med Kristus og med hans kirke, så let og ofte kunne begå dødssynder, som dets handlingers "genstand" i sig selv undertiden kunne tyde på. Det ville ligeledes være svært at acceptere, at mennesket er i stand til i løbet af kort tid radikalt at afbryde fællesskabets bånd med Gud og bagefter omvende sig til ham ved alvorlig anger. Syndens alvor, fastholder de, bør måles ved graden af frihedens engagement hos den person, der udfører en handling, snarere end ved den pågældende handlings genstand.