IV. DEN ETISKE HANDLING

Teleologi og teleologismus

71. Forholdet mellem Guds lov og menneskets frihed, som har sit inderste og levende centrum i samvittigheden, viser sig og virkeliggøres i menneskelige handlinger. Det er netop gennem sine handlinger, at mennesket opnår fuldkommenhed som menneske, som en, der er kaldet til at søge sin Skaber af egen drift og frivilligt for at nå til fuld og saliggørende fuldkommenhed ved at holde fast ved ham.

Menneskelige handlinger er etiske handlinger, fordi de udtrykker og afgør, om det menneske, der udfører dem, er godt eller ondt. De frembringer ikke kun en forandring i forhold, der ligger uden for mennesket, men i samme grad, som de er velovervejede valg, definerer de etisk selve den person, der udfører dem, bestemmer dennes dybe åndelige karaktertræk. Dette gjorde Gregor af Nyssa klart opmærksom på: "Intet af, hvad der er underlagt forandring og tilbliven, forbliver nogen sinde konstant, men går vedvarende fra den ene tilstand til den anden, til det bedre eller det værre... Nu er menneskelivet altid underlagt forandring; det må altid fødes på ny... Men dets fødsel sker ikke ved en indgriben udefra, som det er tilfældet med legemlige væsner...; det er resultatet af et frit valg. Således er vi på en vis måde vore egne forældre, idet vi ved vore beslutninger skaber os selv, som vi vil".