72. Det etiske ved handlinger bestemmes af forholdet mellem menneskets frihed og det autentisk gode. Dette gode er grundlagt som den evige lov ved guddommelig visdom, der henordner ethvert væsen til dets mål: denne evige lov erkendes både af menneskets naturlige fornuft (derfor er den "naturlov") og - på en hel og fuldkommen måde - ved Guds overnaturlige åbenbaring (derfor kaldes den "guddommelig lov"). At handle er etisk godt, hvis frihedens valg er i overensstemmelse med menneskets sande gode og således udtrykker personens frivillige henordnen sig til sit sidste mål: Gud selv, det højeste gode, i hvem mennesket finder sin hele og fuldkomne lykke. Det første spørgsmål i den unge mands samtale med Jesus: "Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?" (Matt.19,16) får straks den afgørende forbindelse mellem den etiske handlings værdi og menneskets sidste mål frem. I sit svar bekræfter Jesus den unge mands overbevisning; om, at udførelsen af gode gerninger, som er befalet af den ene, som "er den gode", er den absolut nødvendige betingelse for og vejen til evig salighed: "Vil du gå ind til livet, så hold budene" (Matt.19,17). Jesu svar og hans henvisning til budene gør det også klart, at vejen til det mål er kendetegnet af respekt for den guddommelige lov, der sikrer menneskelig lykke. Kun den handling, som er i overensstemmelse med det gode, kan være en vej, der fører til liv.

Den fornuftige henordnen af den menneskelige handling til det sande gode og den frivillige stræben efter det gode, som fornuften har erkendt, er etik. Derfor kan menneskelig aktivitet ikke bedømmes som etisk rigtig, blot fordi den er et middel til at opnå et eller andet af dens mål eller simpelt hen fordi subjektets intention er god. Aktivitet er etisk rigtig, når den vidner om og udtrykker, at personen frivilligt henordner sig til sit sidste mål, og en konkret handling stemmer overens med det menneskelige gode, som det af fornuften er erkendt i dets sandhed. Hvis genstanden for den konkrete handling ikke er i overensstemmelse med personens sande gode, gør valget af den handling vor vilje og os selv etisk onde ved således at bringe os i konflikt med vort sidste mål, det højeste gode, Gud selv.