74. Men hvad afhænger den etiske vurdering af menneskets frie handlinger af? Hvad er det, der sikrer denne henordnen af menneskelige handlinger til Gud? Er det det handlende subjekts hensigt, omstændighederne - og især konsekvenserne - af dets handling eller selve genstanden for dets handling?

Dette er, hvad der traditionelt kaldes for problemet med "etikkens grundlag". Netop hvad dette problem angår, er der i de sidste få årtier opstået nye eller genoplivede teologiske og kulturelle tendenser, der kræver omhyggelig skelnen fra kirkens læreembedes side.

Visse etiske teorier, der kaldes "teleologiske" hævder at være interesserede i, at menneskelige handlinger er i overensstemmelse med de mål, der tilstræbes af den handlende, og med de værdier, der tilsigtes af denne. Kriterierne for vurderingen af det etisk rigtige i en handling drages ud fra vægtningen af de ikke-etiske eller før-etiske goder, der skal opnås, og de tilsvarende ikke-etiske eller før-etiske værdier, der skal respekteres. For nogle ville konkret adfærd være rigtig eller forkert, alt efter om den er eller ikke er i stand til at frembringe en bedre sagernes tilstand for alle implicerede. Rigtig adfærd ville være en, der var i stand til at "maksimere" goder og "minimere" onder.

Mange af de katolske moralteologer, der bekender sig til denne retning, forsøger at distancere sig fra utilitarisme og pragmatisme, hvor det etiske i menneskelige handlinger bedømmes uden hensyn til menneskets sande sidste mål. Med rette erkender de nødvendigheden af at finde mere pålidelige fornuftargumenter for at retfærdiggøre forudsætningerne og tilvejebringe et grundlag for det sande og gode livs normer. Denne form for undersøgelse er legitim og nødvendig, fordi den etiske orden, som fastlagt af naturloven, principielt er tilgængelig for menneskelig fornuft. Desuden er sådanne undersøgelser velegnede til at møde de krav, der stilles af dialog eller samarbejde med ikke-katolikker og ikke-troende, især i pluralistiske samfund.