77. For at give fornuftige kriterier for en rigtig etisk beslutning, tager de ovenfor nævnte teorier hensyn til hensigten med og konsekvenserne af menneskelig handling. Det er naturligvis nødvendigt at tage hensyn både til hensigten - som Jesus stærkt hævdede i klar uoverensstemmelse med de skriftkloge og farisæerne, der meget detaljeret påbød visse ydre skikke uden at hæfte sig ved hjertet (sml. Mark.7,20-21; Matt.15,19) - og de goder, der opnås, og de onder, der undgås som følge af en bestemt handling. Det kræver ansvarlighed. Men overvejelsen af disse konsekvenser og også af hensigterne er ikke nok til at bedømme den moralske kvalitet af et konkret valg. Vægtningen af de forudseelige goder og onder som konsekvensen af en handling er ikke en fyldestgørende metode til at afgøre, om valget af den konkrete adfærdsform "efter dens beskaffenhed" eller "i sig selv" er etisk god eller ond, tilladt eller forbudt. De forudseelige konsekvenser er del af de af handlingens omstændigheder, som, selv om de er i stand til at formindske alvoren af en ond handling, alligevel ikke kan ændre dens etiske beskaffenhed.

Desuden kan enhver indse vanskeligheden ved eller snarere umuligheden af at vurdere alle de gode og onde konsekvenser og virkninger - defineret som ikke-etiske - af ens egne handlinger: en udtømmende fornuftig kalkulation er ikke mulig. Hvordan kan man så give sig til at fastsætte forhold, der afhænger af en bedømmelse, hvis kriterier forbliver uklare? Hvordan skulle en absolut forpligtelse kunne begrundes på basis af så tvivlsomme kalkulationer?