Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Veritatis splendor

IntraText CT - Text

  • KAPITEL TO "TILPAS JER IKKE DENNE VERDEN" (Rom.12,2) KIRKEN OG BEDØMMELSEN AF VISSE TENDENSER I NUTIDENS MORALTEOLOGI
    • IV. DEN ETISKE HANDLING
      • 83
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

83. Det er indlysende, at i spørgsmålet om det etiske ved menneskelige handlinger, og især spørgsmålet, om der eksisterer handlinger, der i sig selv er onde, finder vi os stillet over for spørgsmålet om mennesket selv, om dets sandhed og om de etiske konsekvenser af at flygte fra den sandhed. Ved at anerkende og lære, at der eksisterer noget i sig selv ondt i givne menneskelige handlinger, forbliver kirken tro mod den fulde sandhed om mennesket: således respekterer og støtter den mennesket i dets værdighed og dets kald. Følgelig må den afvise de ovenfor fremsatte teorier, som er i modstrid med denne sandhed.

Kære Brødre i bispeembedet, vi må ikke lade os nøje med blot at advare de troende om visse etiske teoriers fejl og farer. Vi må først af alt vise den tiltrækkende stråleglans i den sandhed, som er Jesus Kristus selv. I ham, som er sandheden (sml. Joh.14,6), kan mennesket gennem sine gode handlinger helt forstå og fuldkomment leve sit kald til frihed i lydighed mod den guddommelige lov, der er sammenfattet i budet om kærlighed til Gud og næsten. Og dette er, hvad der sker gennem Helligåndens, sandhedens, frihedens og kærlighedens Ånds gave: I ham bliver vi i stand til at tilegne os loven, til at modtage den og leve den som den sande personlige friheds motiverende kraft: "frihedens fuldkomne lov" (Jak.1,25).




Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License