Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Veritatis splendor

IntraText CT - Text

  • KAPITEL TRE "FOR AT KRISTI KORS IKKE SKAL BLIVE TIL TOM TALE" (1.Kor.1,17)   DET ETISK GODE FOR KIRKENS OG VERDENS LIV
      • 89
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

89. Tro har også et etisk indhold. Den fremkalder og kræver et konstant livsengagement; den medfører og fuldkommengør accepten og overholdelsen af Guds bud. Som Johannes skriver, "Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden... Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger: "Jeg kender ham", men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede" (1.Joh.1,5-6; 2,3-6).

Gennem det sande og gode liv bliver tro til "bekendelse", ikke blot over for Gud, men også over for mennesker: den bliver vidnesbyrd. "I er verdens lys", sagde Jesus; "En by, der ligger på et bjerg kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene" (Matt.5,14-16). Disse gerninger er frem for alt kærlighedens (sml. Matt.25,31-46) og den ægte friheds, som viser sig og leves ved at give sig selv, endda lige til at give sig selv totalt, ligesom Jesus, der på korset "har elsket kirken og hengivet sig for den" (Ef.5,25). Kristi vidnesbyrd er kilden til, modellen og normen for hans disciples vidnesbyrd, for de er kaldet til at vandre den samme vej: "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig" (Luk.9,23). Kærlighed i overensstemmelse med evangeliets radikale krav kan føre den troende til martyriets højeste vidnesbyrd. Endnu engang betyder dette at efterligne Jesus, som døde på korset: "I skal ligne Gud som hans kære børn", skriver Paulus til de kristne i Efesus, "og vandre i kærlighed,ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for

os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft" (Ef.5,1-2).

 




Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License