97. På denne måde viser etiske normer, og først og fremmest de negative, de, der forbyder det onde, deres betydning og styrke både personligt og socialt. Ved at beskytte hvert enkelt menneskes ukrænkelige personlige værdighed, hjælper de til at bevare det menneskelige samfundssystem og dets rigtige og frugtbare udvikling. Især budene på dekalogens anden tavle - som Jesus citerede over for den unge mand i evangeliet (sml. Matt.19,19) - udgør hele samfundslivets uundværlige regler.

Disse bud er udformet i almindelige vendinger. Men selve den kendsgerning, at "princippet, subjektet og målet for enhver social dannelse er - og også bør være -det enkelte menneske", tillader også, at de specificeres og gøres mere eksplicitte i en detaljeret adfærdskodeks. De fundamentale etiske regler for samfundslivet indbefatter således bestemte krav, som det kræves, at både offentlige myndigheder og borgerne er opmærksomme på. Selv om hensigterne måske undertiden kan være gode, og omstændighederne ofte vanskelige, har borgerlige myndigheder og især enkeltpersoner ingen myndighed til at krænke den menneskelige persons fundamentale og umistelige rettigheder. Derfor kan kun en etik, der anerkender visse normer som altid gyldige og gældende for enhver uden undtagelse, garantere det etiske grundlag for social sameksistens, både på de nationale og de internationale planer.