110. Alt, hvad der er blevet sagt om teologi i almindelighed, kan og skal også siges om moralteologi, betragtet i dens særlige betydning som en videnskabelig overvejelse over evangeliet som et nyt livs gave og bud, en overvejelse over livet, som "forkynder sandheden i kærlighed" (sml. Ef.4,15) og over kirkens liv i hellighed, hvori sandheden om det gode bragt til dets fuldkommenhed skinner frem. Kirkens læreembede griber ikke kun ind på troens område, men også, og uadskilleligt dermed, på etikkens område. Det er dets opgave "ved hjælp af vurderinger, der er normative for de troendes samvittighed, at opdage de handlinger, der i sig selv er i overensstemmelse med troens krav og virke for, at de kommer til udtryk i livet, og dem der modsat, fordi de er onde i sig selv, er uforenelige med sådanne krav". Ved at forkynde Guds bud og Kristi kærlighed lærer kirkens læreembede også de troende bestemte særlige påbud og forlanger, at de i deres samvittighed betragter dem som etisk forpligtende. Samtidig udfører læreembedet et vigtigt overvågningsarbejde ved at advare de troende om tilstedeværelsen af mulige vildfarelser, også selv om de kun er implicitte, når de troendes samvittighed ikke anerkender rigtigheden og sandheden af de etiske normer, som læreembedet lærer.

Dette er stedet til at overveje den særlige opgave, som alle de har, som med mandat fra deres lovlige hyrder underviser i moralteologi ved præsteseminarier og teologiske fakulteter. De har den alvorlige pligt at belære de troende - især fremtidige præster - om alle de bud og praktiske normer, som autoritativt er forkyndt af kirken. Samtidig med at de erkender de mulige begrænsninger i de menneskelige argumenter, der anvendes af læreembedet, er moralteologer kaldet til at udvikle en dybere forståelse af de grunde, der ligger til grund for dets lære og til at forklare gyldigheden og den obligatoriske beskaffenhed af de påbud, det fremsætter, idet de påviser deres indbyrdes sammenhæng og deres forbindelse med menneskets sidste mål. Moralteologer skal fremstille kirkens lære og i udøvelsen af deres tjeneste give eksemplet på et loyalt samtykke, både i det indre og det ydre, over for læreembedets lære både på dogmernes og etikkens områder. Når teologer arbejder sammen i fællesskab med det hierarkiske læreembede, vil de være dybt engageret i stadigt mere fuldt og helt at klarlægge de bibelske grundlag, den etiske betydning og de antropologiske anliggender, der ligger til grund for morallæren og det menneskesyn, som kirken fremlægger.