Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Veritatis splendor

IntraText CT - Text

  • AFSLUTNING Maria, barmhjertighedens mor
      • 118
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

AFSLUTNING

Maria, barmhjertighedens mor

118. Lad os ved afslutningen af disse overvejelser betro os selv, vort livs lidelser og glæder, troendes og mennesker af god viljes etiske liv og moralteologernes forskning til Maria, Guds mor og barmhjertighedens mor.

Maria er barmhjertighedens mor, fordi hendes søn, Jesus Kristus, blev sendt af Faderen som åbenbaringen af Guds barmhjertighed (sml. Joh.3,16-18). Kristus kom ikke for at fordømme, men for at tilgive, for at vise barmhjertighed (sml. Matt.9,13). Og den største barmhjertighed af alle findes i, at han er midt iblandt os og kalder os til at møde ham og til sammen med Peter at bekende, at han er "den levende Guds søn" (Matt.16,16). Ingen menneskelig synd kan udslette Guds barmhjertighed eller forhindre ham i at udøse al sin triumferende magt, hvis vi blot vender os til ham. Faktisk gør synden selv den kærlighed endnu mere strålende hos den Far, der for at løskøbe trællen hengav Sønnen: hans barmhjertighed mod os er forløsning. Denne barmhjertighed når sin fuldendelse i Åndens gave, som skænker nyt liv og kræver, at det bliver levet. Ligegyldigt hvor mange og store de hindringer, der stilles i vejen for ham af menneskelig skrøbelighed og synd, gør den Ånd, der gør jorden ny (sml. Salme 104,30) det under muligt, at det fuldkomment gode kan gøres. Denne fornyelse, som giver evnen til at gøre, hvad der er godt, ædelt, smukt, behageligt for Gud og i overensstemmelse med hans vilje, er på en måde opblomstringen af barmhjertighedens gave, der skænker befrielse fra det ondes trældom og giver styrken til ikke at synde længere. Ved at skænke det nye liv, gør Jesus os delagtige i sin kærlighed og fører os til Faderen i Ånden.

 




Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License