120. Maria er også barmhjertighedens mor, for det er til hende, at Kristus betror sin kirke og hele menneskeheden. Ved korsets fod, da hun tager imod Johannes som sin søn, da hun sammen med Kristus beder Faderen om at tilgive dem, der ikke ved, hvad de gør (sml. Luk.23,34), erfarer Maria, i fuldkommen lydighed mod Ånden, Guds kærligheds rigdom og universalitet, som åbner hendes hjerte og gør hende i stand til at favne hele menneskeslægten. Således bliver Maria mor til enhver af os, den mor, der opnår guddommelig barmhjertighed for os.

Maria er det lysende tegn og det indbydende forbillede for det sande og gode liv. Ambrosius siger det således: "Dette ene menneskes liv kan tjene som et forbillede for enhver",183, og mens han taler specielt til jomfruer, men i en sammenhæng, der er åben for alle, slår han fast: "Den første tilskyndelse til at lære, er lærerens ædelhed. Hvem kan være mere ædel end Guds mor? Hvem kan være mere herlig end den, der er valgt af Herligheden selv?". Maria levede og virkeliggjorde sin frihed netop ved at give sig selv til Gud og modtage Guds gave i sig. Indtil tiden for hans fødsel skærmede hun i sit moderskød Guds Søn, der blev menneske; hun opdrog ham og gjorde det muligt for ham at vokse op, og hun ledsagede ham i den ophøjede frihedshandling, som er det fuldkomne offer af hans eget liv. Ved at give sig selv, indgik Maria helt i Guds plan, hvorved han giver sig selv til verden. Ved i sit hjerte at modtage og grunde over begivenheder, som hun ikke altid forstod (sml. Luk.2,19), blev hun forbilledet for alle dem, der hører Guds ord og bevarer det (sml. Luk.11,28), og gjorde sig fortjent til titlen "Visdommens sæde". Denne visdom er Jesus Kristus selv, Guds evige Ord, der fuldkomment åbenbarer og udfører Faderens vilje (sml. Hebr.10,5-10). Maria indbyder enhver til at tage imod denne visdom. Også til os retter hun den befaling, hun gav tjenerne ved brylluppet i Kana i Galilæa: "Gør, hvad som helst han siger til jer" (Joh.2,5).

Maria deler vore menneskelige vilkår, men i fuldstændig åbenhed over for Guds nåde. Da hun ikke har kendt til synd, kan hun have medlidenhed med enhver form for svaghed. Hun forstår det syndige menneske og elsker det med en mors kærlighed. Netop derfor er hun på sandhedens side og deler kirkens byrde, idet hun altid og til enhver minder om etikkens krav. Hun tillader heller ikke det syndige menneske at blive bedraget af dem, der hævder at elske det ved at retfærdiggøre dets synd, for hun ved, at således ville Kristi hendes søns offer blive tømt for dets kraft. Ingen syndstilgivelse, der tilbydes af falske læresætninger, heller ikke på filosofiens og teologiens områder, kan gøre mennesket virkelig lykkeligt: kun den opstande Kristi kors og herlighed kan skænke dets samvittighed fred og dets liv frelse.

Hellige Maria,

Barmhjertighedens mor,

våg over alle mennesker

for at Kristi kors

ikke skal miste sin kraft,

for at mennesket ikke skal forvilde sig

bort fra det godes vej

eller blive blind for synd,

men må slå sin lid mere og mere til Gud,

som er "rig på barmhjertighed" (Ef.2,4).

Gud give os alle at udføre de gode gerninger,

som han forud har lagt til rette for os (sml. Ef.2,10)

og således leve helt

"til lov og pris for hans herlighed" (Ef.1,12).

Givet i Rom ved Sankt Peter, 6. august, festen for Herrens forklarelse, i året 1993, det femtende i mit pontifikat.

Joannes Paulus II