3. Kirkens hyrder er i fællesskab med Peters efterfølger de troende nær i denne bestræbelse; de oplyser og ledsager dem med deres autoritative lære, idet de finder stadig nye måder at tale om kærlighed og barmhjertighed på ikke blot til troende, men til alle mennesker af god vilje. Det andet Vatikankoncil vedbliver med at være et usædvanligt vidne om denne kirkens holdning, og som en "ekspert i menneskekærlighed" stiller den sig til tjeneste for hvert enkelt menneske og for hele verden.

Kirken ved, at den etiske fordring berører hvert menneske dybt; det involverer alle mennesker, også dem som ikke kender Kristus og hans evangelium eller Gud selv. Den ved, at det er netop på det sande og gode livs vej, at vejen til frelse er åben for alle. Det andet Vatikankoncil mindede klart om dette, når det siger: "De som uforskyldt er uden kundskab om Kristi evangelium og hans kirke, men som ikke desto mindre søger Gud af et oprigtigt hjerte - og under nådens impulser prøver at gennemføre hans vilje således, som de erkender den ved deres samvittighed... kan nå frem til den evige frelse". Koncilet tilføjede: "Det guddommelige forsyn vil ikke nægte den nødvendige hjælp til frelse til dem, som ikke har haft muligheder for at nå frem til en bevidst gudserkendelse, men som, for vist ikke uden Guds nåde, stræber efter at leve ret. Alt det gode og sande, som findes hos disse, bliver af kirken betragtet som tilløb til evangeliet og en gave fra ham, som oplyser ethvert menneske, for at det til slut skal eje livet"