Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Ioannes Paulus PP. II Veritatis splendor IntraText CT - Text |
|
|
5. Under disse omstændigheder, som stadig eksisterer, traf jeg den beslutning - som jeg meddelte i min apostolske skrivelse Spiritus Domini, der blev offentliggjort 1. august 1987 på Alphonsus Maria de? Liguoris to hundrede års dødsdag - at skrive en rundskrivelse med det formål at behandle "mere udførligt og dybt problemerne med hensyn til selve grundlagene for moralteologien", grundlag der er blevet undermineret af visse af nutidens tendenser. Jeg henvender mig til jer, ærværdige brødre i bispeembedet, som med mig deler ansvaret for "stadig undervisning" (2.Tim.4,3) i den hensigt tydeligt at fremstille visse aspekter af læren, som er af afgørende betydning for at imødegå, hvad der bestemt er en ægte krise, fordi de vanskeligheder, som den skaber, har de alvorligste følger for de troendes etiske liv og for fællesskabet i kirken så vel som for et retfærdigt og solidarisk samfundsliv.
Når denne så længe ventede rundskrivelse først offentliggøres nu, er en af grundene dertil, at det syntes passende, at den skulle forudgås af Den Katolske Kirkes Katekismus, som indeholder en komplet og systematisk fremstilling af kristen morallære. Katekismen fremlægger troendes etiske liv i dets fundamentale elementer og i dets mange aspekter som "Guds børns" liv: "Idet kristne i troen er bevidste om deres nye værdighed, er de kaldet til fremover at leve et liv, "som svarer til Kristi evangelium" (Fil.1,27). Gennem sakramenterne og bønnen modtager de Kristi nåde og hans Ånds gaver, som gør dem i stand til at leve et sådant liv". Som følge deraf vil rundskrivelsen, idet den henviser til Katekismen "som en sikker og autentisk tekst at henvise til, hvad katolsk lære angår", indskrænke sig til at behandle visse grundlæggende spørgsmål med hensyn til kirkens morallære i form af en nødvendig sondring med hensyn til spørgsmål, der er drøftet at etikere og moralteologer. Den særlige hensigt med den foreliggende rundskrivelse er denne, med hensyn til de drøftede spørgsmål at fremsætte principperne for en morallære, der bygger på Den hellige Skrift og den levende apostolske Tradition, og på samme tid belyse forudsætningerne for og følgerne af den afvisning, som den lære har mødt.
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |