Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | nu, hvor året 2000 nærmer sig, et år som kristne vil fejre
2 Indl, 0,1 | effektivt ønsker at modsætte sig verdens tilbøjelighed til
3 Indl, 0,2 | og fordomme, der lægger sig i vejen for forkyndelsen
4 Indl, 0,3 | forpligtede den katolske kirke sig uigenkaldeligt til at følge
5 Indl, 0,3 | den selv bestandigt føler sig kaldet til at blive fornyet
6 Indl, 0,3 | Kirken forpligtet til at gøre sig fri af enhver menneskelig
7 Indl, 0,3 | at sandheden ikke trænger sig på "ved anden kraft end
8 Indl, 0,3 | søger den ikke andet for sig selv end friheden til at
9 I, 1,5 | virkelighed, der er lukket om sig selv. Den er derimod permanent
10 I, 2,7 | dem, og som de hver for sig kalder for deres og Guds
11 I, 2,7 | for at den skal omvende sig til evangeliet og dermed
12 I, 2,10 | Ånd har nemlig ikke vægret sig ved at bruge dem som midler
13 I, 2,14 | disse elementer stræber i sig selv mod enhed, idet de
14 I, 2,14 | i den enhed. Det drejer sig ikke om at sammenlægge alle
15 I, 3,15 | går over til at beskæftige sig med iværksættelsen den økumeniske
16 I, 3,15 | evangeliet. Når det drejer sig om enkelte personer, der
17 I, 3,15 | kaldede til ligesom at lade sig selv forme af dette engagement.~ ~
18 I, 3,16 | jordisk institution. Viser det sig, at enkelte punkter under
19 I, 3,16 | kristent fællesskab kan fritage sig selv fra denne opfordring.~
20 I, 3,16 | hinanden til sammen at betragte sig selv i lyset af den apostolske
21 I, 3,16 | Dette får dem til at spørge sig selv, om de virkelig på
22 I, 3,17 | det tidspunkt forpligtede sig til at gøre for at udforske
23 I, 3,17 | at gøre for at udforske sig selv på ny i evangeliets
24 I, 3,17 | Konstantinopel, og forenede sig med patriarken i den konkrete
25 I, 3,18 | elementer32. Her drejer det sig ikke om at ændre troens
26 I, 4,22 | vil endnu engang genfinde sig selv i det Kirkens fællesskab,
27 I, 4,23 | ene evangelium, påberåbte sig deres egen kirke eller deres
28 I, 5,28 | det "ikke fuldt ud finde sig selv uden oprigtigt at give
29 I, 5,28 | selv uden oprigtigt at give sig til andre"51. Dialog er
30 I, 5,29 | dem"54. Dekretet nærmer sig spørgsmålet fra den katolske
31 I, 5,30 | Pavestolens villighed til indlade sig på dialog.~ ~ ~
32 I, 6,31 | dialog er, som det har vist sig tydeligt siden koncilet,
33 I, 6,32 | en sådan dialog tilegne sig en mere sand opfattelse
34 I, 6,32 | udstrækning dette lader sig gøre, finder de hinanden
35 I, 8,38 | formuleringer, der adskiller sig fra dem, der normalt benyttes
36 II, 1,42 | sagt: Kristne har omvendt sig til en broderlig kærlighed,
37 II, 1,42 | politisk røre, at der viser sig en vis aggressivitet eller
38 II, 3,45 | kirkelige fællesskaber bestræbt sig for at forny deres gudstjeneste.
39 II, 3,45 | kristne fællesskaber, viser de sig i det væsentlige at være
40 II, 3,45 | dette ønske er allerede i sig selv en fælles lovprisning,
41 II, 3,45 | siden blot have forestillet sig noget sådant?~ ~
42 II, 4,47 | 47. Dialogen udstrækker sig ikke kun til læremæssige
43 II, 4,48 | vidnesbyrd, der strækker sig "lige til at udgyde sit
44 II, 5,49 | fællesskaber. 81 Det drejer sig ikke om at blive bevidst
45 II, 6,51 | Koncilets fremgangsmåde har vist sig frugtbar både for den stadige
46 II, 6,51 | Den har ligeledes vist sig frugtbar for forbindelserne
47 II, 7,53 | tradition, der har vist sig så betydningsfuld for kristendommens
48 II, 7,53 | efter Kristi fødsel nærmer sig sin afslutning, må de sammen
49 II, 8,55 | er der flere, som roser sig af deres apostolske oprindelse".87
50 II, 8,57 | guddommelige kærligheds mysterium sig, og netop dette er grundlaget
51 II, 8,58 | deres åndelige vel viser sig magtpåliggende. Den katolske
52 II, 1,66 | fra os, men også mellem sig selv indbyrdes på grund
53 II, 1,66 | Vore tanker vender sig allerførst til de kristne,
54 II, 1,66 | Skønt dette sakramente i sig selv "bare er en begyndelse
55 II, 1,68 | modtagelsen af Guds ord. Den viser sig også i den personlige bøn,
56 II, 1,68 | indskrænker koncilsdokumentet sig heller ikke til disse åndelige,
57 II, 2,72 | splittelser først viste sig, og for Nordamerika. Hvad
58 II, 2,72 | regelmæssigt, er vigtig i sig selv. Jeg er dybt taknemlig
59 II, 3,76 | mærke til, at kristne føler sig mere og mere udfordret af
60 III, 1,78 | tilstrækkelig, og som manifesterer sig på en virkelig og konkret
61 III, 1,78 | Kirke, hvad der vil give sig udtryk i den fælles fejring
62 III, 2,80 | overensstemmelse, der strækker sig fra biskopperne til lægfolket,
63 III, 3,82 | katolske kirke må indlade sig på, hvad der kunne kaldes
64 III, 3,82 | sine synder og overgive sig i hænderne på ham, der er
65 III, 3,82 | undtagelse til at ransage sig selv over for Faderen og
66 III, 3,82 | over for Faderen og spørge sig selv, om de har været trofaste
67 III, 3,84 | om tro, der manifesterer sig i at ofre selve livet. 138
68 III, 3,84 | viser "omvendelsens dialog" sig som en kilde til håb. Denne
69 III, 3,85 | helgenernes eksempel, gør sig umage for at efterleve hans
70 III, 5,91 | bekræftelse af hans svaghed, viser sig igen i det fjerde evangelium: "
71 III, 5,91 | viser den opstandne Kristus sig for Kefas og derefter for
72 III, 5,91 | tradition koncentrerede sig om for at klarlægge Peters
73 III, 5,91 | brødre, når han har omvendt sig" (sml. Luk.22,32).~ ~
74 III, 5,93 | 93. Ved at knytte sig selv til Peters tredobbelte
75 III, 5,95 | have været en tjeneste, sig tit i et helt andet lys.
76 III, 5,96 | teologer til at indlade sig på en tålmodig og broderlig
77 III, 6,97 | må nødvendigvis udtrykke sig synligt i et embede, hvori
78 III, 6,97 | alle biskopper anerkender sig selv og hinanden som forenede
79 III, 6,97 | Gerninger præsenterer Peter sig som den, der taler i hele
80 III, 7,98 | skønt de alle påberåber sig Kristus, vil de så være
81 III, 7,99 | synlig enhed. Her drejer det sig om et kærlighedens imperativ,
82 III, 7,99 | fællesskaber. Det drejer sig om den kærlighed, som Gud
83 Form, 0,102| bøn. Bøn bør altid dreje sig om længslen efter enhed
|