Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | Vatikankoncil fremsatte med et så lidenskabeligt engagement,
2 Indl, 0,1 | menneskeheden.~Vidnesbyrdet fra så mange af vort århundredes
3 Indl, 0,2 | vej, der er vanskelig, men så fuld af glæde. Interkonfessionelle
4 Indl, 0,3 | bevidsthed om, at deres synder er så mangfoldige forræderier
5 Indl, 0,4 | når du engang vender om, så styrk dine brødre" (Luk.
6 I, 1,5 | der først er adskilte og så lægges oven på hinanden. "
7 I, 1,5 | og de skal være mit folk. Så skal folkeslagene forstå,
8 I, 1,6 | forargelse, og at den skader en så hellig sag som evangeliets
9 I, 2,9 | fuldendt på en sådan måde, så enhver tydeligt kan se, "
10 I, 2,13 | brødre udføres også ikke så få hellige handlinger, som
11 I, 3,15 | økumeniske vandring mod enheden, så betoner det især behovet
12 I, 3,15 | omvendelse"21.~Koncilet opfordrer så vel til personlig omvendelse,
13 I, 3,16 | den katolske kirke angår, så har jeg ofte mindet om disse
14 I, 3,17 | er en kilde til håb, for så vidt som de repræsenterer
15 I, 4,21 | og Helligåndens enhed - så at vi fra den kilde kan
16 I, 4,21 | hinanden, samles for at bede, så beskriver Det andet Vatikankoncil
17 I, 4,24 | pragtfulde bygningsværk så jeg "et talende vidnesbyrd
18 I, 4,24 | del af Kirkens erindring, så sandt som den ledes af Helligånden
19 I, 4,26 | Guds børn, der var spredt, så vi ved at blive "sønner
20 I, 4,26 | mødes de i Kristus med så meget mere håb, idet de
21 I, 5,28 | sandhed om dialog, der blev så dybsindigt udtrykt af pave
22 I, 6,32 | forme sin samvittighed, så den altid tilkendegiver,
23 I, 7,33 | dialog afhænger af bøn, så bliver i en anden forstand
24 I, 7,34 | hinanden. Dette er muligt, for så vidt som dialog også tjener
25 I, 7,34 | han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder
26 I, 7,34 | 8-9). Johannes går endda så vidt, så han hævder: "Hvis
27 I, 7,34 | Johannes går endda så vidt, så han hævder: "Hvis vi siger,
28 I, 7,34 | i os". (1.Joh.1,10). En så radikal opfordring til at
29 I, 9,40 | kulturelle og sociale, så vel som vidnesbyrdet om
30 II, 1,41 | kristen enhed har antaget så store proportioner og er
31 II, 1,41 | proportioner og er blevet så udbredte. Dette er i sandhed
32 II, 2,43 | fællesskaber og gennem dem" så vel som gennem den katolske
33 II, 6,50 | dette for den katolske kirke så højtidelige øjeblik udtryk
34 II, 7,52 | kirkelige handling, der var så fyldt af økumenisk betydning,
35 II, 7,53 | tradition, der har vist sig så betydningsfuld for kristendommens
36 II, 7,53 | Øst og Vest, som har vakt så store forhåbninger efter
37 II, 7,54 | den anden side af Ural og så langt væk som i Alaska.~
38 II, 7,54 | et meget større område, så at den nu omfatter hele
39 II, 7,54 | omfatter hele Kirken. Hvis vi så husker, at den frelsende
40 II, 8,56 | fællesskab som kilden til så meget godt for Kristi Kirke.
41 II, 8,57 | modtage, hvad apostlene så, forstod og forkyndte os:
42 II, 8,57 | kirkerne udveksler gaver, for så vidt de kompletterer hinanden.~ ~
43 II, 8,58 | principper og normer. 96~I en så vigtig og ømtålelig sag
44 II, 9,59 | fælles vidnesbyrd i vor tid, så Herrens navn kan blive forkyndt
45 II, 9,60 | udføre deres eget apostolat så vel som disse kirkers aktuelle
46 II, 9,61 | løse, en opgave, der lige så meget påhviler den ortodokse
47 II, 0,63 | uoverensstemmelser i en sådan grad, så vi sammen har kunnet bekende
48 II, 1,64 | anden side siger det lige så realistisk: "Det må alligevel
49 II, 1,69 | multilaterale dialog angår, begyndte så tidligt som i 1964 processen
50 II, 1,70 | om enhed, som allerede er så dybt rodfæstet i og udbredt
51 II, 2,72 | solidaritet og bøn, mødte jeg så mange brødre og søstre,
52 II, 2,72 | celebrantens velsignelse. Den samme så betydningsfulde gestus blev
53 II, 3,76 | stadigt større anstrengelser, så at det må blive mere og
54 III, 1,78 | fællesskaber bør hjælpe hinanden, så der i dem eksisterer hele
55 III, 3,83 | brødre og søstre bevaret en så radikal og absolut hengivenhed
56 III, 3,83 | Kristus og for Faderen, så de er gået så langt som
57 III, 3,83 | for Faderen, så de er gået så langt som til at udgyde
58 III, 5,88 | Som pave Gregor den Store så smukt har udtrykt det, er
59 III, 5,93 | bestandigt læses på ny, så udøvelsen af Petersembedet
60 III, 5,94 | skvadren af stemmer ... så den stemme, som fårene hører,
61 III, 5,95 | teologerne i vore kirker, så vi - naturligvis sammen -
62 III, 6,97 | funktion må fortsætte i Kirken, så den under det eneste overhoved,
63 III, 6,97 | i sandhed og kærlighed, så skibet - dette smukke symbol,
64 III, 7,98 | at verden skal tro været så stærkt betonet, så vi til
65 III, 7,98 | været så stærkt betonet, så vi til tider er lige ved
66 III, 7,98 | evangeliet til alle folkeslag, så er det også sandt, at den
67 III, 7,98 | påberåber sig Kristus, vil de så være i stand til at modtage
68 III, 7,99 | os ad forsoningens vej, så vore kirkers enhed kan blive
69 Form, 0,100| fornyede indsats for en så trofast som mulig anvendelse
70 Form, 0,102| denne nåde? Ved at sige tak, så vi ikke kommer tomhændede
71 Form, 0,102| tage de nødvendige skridt, så vort engagement bliver mere
72 Form, 0,102| han går bort fra alteret, så han først kan blive forsonet
|