Chapter,  Paragraph, Number

 1 Indl,  0,3    |       fremad og ligedanner den med hans lidelse og opstandelse.~
 2 Indl,  0,4    |            brødre, gjorde han også hans menneskelige svaghed og
 3 Indl,  0,4    |            menneskelige svaghed og hans særlige behov for omvendelse
 4 Indl,  0,4    |              Luk.22,32). Peters og hans efterfølgeres omvendelse
 5 I,  1,6       |         det ansvar over for Gud og hans plan, der pålægges dem,
 6 I,  2,9       |        ikke en sekundær egenskab i hans disciples fællesskab. Den
 7 I,  2,9       |          udtryk for det dybeste af hans agape.~Faktisk består denne
 8 I,  2,9       |   fællesskab er med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus" (1.Joh.
 9 I,  2,9       |            gør dem til deltagere i hans eget fællesskab, som er
10 I,  2,9       |            eget fællesskab, som er hans evige liv. Kristi ord "at
11 I,  2,9       |        alle må være ét" er således hans bøn til Faderen om, at Faderens
12 I,  2,11      |         har skænket den som del af hans nådes plan. Desuden, "dødsrigets
13 I,  3,17(30)  |            pave Johannes XXIII med hans Motu Proprio Superno Dei
14 I,  3,18      |          livet" (Joh.14,6), hvem i hans legeme ville kunne betragte
15 I,  3,18      |            i det, som angår Gud og hans Kirke"33, og holde fast
16 I,  3,19      |          kalder jer til at modtage hans ord og hans værdier i jeres
17 I,  3,19      |         til at modtage hans ord og hans værdier i jeres egen kultur"37.
18 I,  4,23      |     faktisk bad til Faderen om, at hans disciple måtte være ét,
19 I,  4,23      |         deres enhed kunne vidne om hans sendelse, og verden ville
20 I,  4,24      |         søger enhed i Kristus og i hans Kirke. Med dyb bevægelse
21 I,  5,28      |          udtrykt af pave Paul VI i hans rundskrivelse Ecclesiam
22 I,  7,34      |           vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os". (1.Joh.
23 II,  1,42     |        pligt til at lovprise Gud i hans gerning. Retningslinier
24 II,  7,52     |            patriark Athenagoras og hans efterfølgere på den anden
25 II,  7,53     |          omsætte Herrens vilje for hans Kirke i praksis.~På den
26 II,  8,57     |          tage del i Guds gaver til hans Kirke er vi bragt i fællesskab
27 II,  9,59     |            den økumeniske patriark hans hellighed Dimitrios I, har
28 II,  9,59(97) |                      Erklæring fra hans hellighed pave Johannes
29 II,  0,62     | erklæringer med dette resultat med hans hellighed Shenouda III,
30 II,  0,62     |            og patriark, 103 og med hans salighed Jacoub III, den
31 II,  0,62(103)|          Sml. Fælles erklæring fra hans hellighed pave Paul VI og
32 II,  0,62(103)|          hellighed pave Paul VI og hans hellighed Shenouda, pave
33 II,  0,62(104)|          Sml. Fælles erklæring fra hans hellighed pave Paul VI og
34 II,  0,62(104)|          hellighed pave Paul VI og hans hellighed Mar Ignatius Jacoub
35 II,  0,62     |    assyriske patriark af Orienten, hans hellighed Mar Dinka IV,
36 II,  0,62(107)|                           Tale til hans hellighed Abuna Paulos,
37 II,  1,66     |          første række mysteriet om hans død og opstandelse ... [
38 II,  1,67     |           til udtryk, og de venter hans komme i herlighed".121~
39 III,  1,79    |          mindet om Kristi offer og hans realpræsens og den helliggørende
40 III,  3,82    |          de har været trofaste mod hans plan for Kirken.~ ~
41 III,  3,84    |         der både er lovprisning af hans herlighed og tjeneste for
42 III,  3,85    |             der er en krænkelse af hans planer, kan vi opdage, at
43 III,  3,85    |         sig umage for at efterleve hans krav. Hvordan kan vi tøve
44 III,  5,91    |          med at han mindede ham om hans egen menneskelige svaghed
45 III,  5,91    |        bliver gjort helt klart, at hans specielle embede i Kirken
46 III,  5,91    |          realistisk bekræftelse af hans svaghed, viser sig igen
47 III,  5,91    |           17), hvad der svarer til hans tredobbelte fornægtelse (
48 III,  5,93    |       tredobbelte fornægtelse, ved hans efterfølger, at han skal
49 III,  5,93    |            tegn på barmhjertighed. Hans tjeneste er en barmhjertighedens
50 III,  5,94    |           hørt; gid fårene må høre hans stemme og følge deres hyrde,
51 III,  5,94    |            det kristne liv. Det er hans ansvar som Peters efterfølger
52 III,  5,95    |      kollegium", og biskopperne er hans brødre i embedet.~Hvad der
53 III,  5,95    |          hvori Guds Ånd i kraft af hans troskab bor. Jeg er overbevist
54 III,  5,95    |            den økumeniske patriark Hans hellighed Dimitrios I, sagde
55 III,  5,96    |          kun have Kristi vilje for hans Kirke og tillade os selv
56 III,  5,96    |           at blive dybt berørte af hans bøn: "at de alle må være
57 III,  6,97    |            stede i verden som alle hans disciples fællesskab.~Er
58 III,  7,99    |          en krænkelse af ham og af hans plan om at samle alle mennesker