1-500 | 501-765
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | vinder endnu større genklang i troendes hjerter, især nu,
2 Indl, 0,1 | fællesskaber, der ikke er i fuldt fællesskab med den
3 Indl, 0,1 | og omsætte dets formaning i praksis. Disse vore søstre
4 Indl, 0,1 | brødre, der var forenede i den uselviske opofrelse
5 Indl, 0,1 | kan besejres og overvindes i den totale given-sig-selv
6 Indl, 0,1 | ønske at forny dette kald i dag, endnu engang at fremsætte
7 Indl, 0,1 | gentager, hvad jeg sagde i Colosseum i Rom langfredag
8 Indl, 0,1 | hvad jeg sagde i Colosseum i Rom langfredag 1994, ved
9 Indl, 0,1 | på Kristus og er forenede i at gå i martyrernes fodspor,
10 Indl, 0,1 | Kristus og er forenede i at gå i martyrernes fodspor, ikke
11 Indl, 0,1 | til magtesløshed, må de i fællesskab bekende den samme
12 Indl, 0,1 | dets mening og nægter, at i det udspringer menneskets
13 Indl, 0,1 | hævder, at korset hverken er i stand til at give fremsynsvisioner
14 Indl, 0,2 | fordomme, der lægger sig i vejen for forkyndelsen af
15 Indl, 0,2 | inspirerede af kærlighed, og i kraft af sandheden og et
16 Indl, 0,2 | vedbliver med at forvolde selv i dag. De er alle indbudte
17 Indl, 0,2 | guddommelig barmhjertighed og er i stand til at befri menneskers
18 Indl, 0,3 | identitet og sin opgave i historien. Den katolske
19 Indl, 0,3 | sine medlemmers svagheder i bevidsthed om, at deres
20 Indl, 0,3 | kaldet til at blive fornyet i evangeliets ånd, ophører
21 Indl, 0,3 | saligprisningernes evangeliske lov. I bevidsthed om, at sandheden
22 Indl, 0,3 | Ja, dens myndighed udøves i sandhedens og kærlighedens
23 Indl, 0,3 | fællesskabs vidnesbyrd forstået i dets totale renhed og konsekvens,
24 Indl, 0,3 | renhed og konsekvens, især i betragtning af den forpligtelse,
25 Indl, 0,4 | Peter denne specielle opgave i Kirken og befalede ham at
26 Indl, 0,4 | Luk.22,32). Det er netop i Peters menneskelige svaghed,
27 Indl, 0,4 | udføre sin specielle opgave i Kirken er totalt afhængig
28 Indl, 0,4 | denne bøn til sin egen. I vor egen økumeniske tidsalder,
29 Indl, 0,4 | opfordrer alvorligt alle troende i den katolske kirke og alle
30 Indl, 0,4 | kristne til at tage del i denne bøn. Gid alle vil
31 I | I. Kapitel~Den katolske kirkes
32 I, 1,5 | samle alle mennesker og alt i Kristus, for således for
33 I, 1,5 | uadskillelige sakramente"4.~Allerede i Det gamle Testamente, udtrykte
34 I, 1,5 | hvor det blev skrevet, ser i Jesu død årsagen til Guds
35 I, 1,6 | dåben er blevet "begravet" i Herrens død, i selve den
36 I, 1,6 | begravet" i Herrens død, i selve den handling, hvorved
37 I, 1,6 | at denne splittelse "er i åbenbar strid med Kristi
38 I, 2,7 | hensigt med os syndere, har nu i de senere tider hos de kristne
39 I, 2,7 | Overalt er talrige mennesker i dag grebet af denne nåde,
40 I, 2,7 | enkeltvis, men også samlet i de samfund, hvor evangeliet
41 I, 2,8 | Redintegratio skal læses i sammenhæng med Det andet
42 I, 2,8 | tegn og ivrigt tage del i det økumeniske arbejde"7.~
43 I, 2,8 | sådan som den er fremsat i den dogmatiske konstitution
44 I, 2,8 | konstitution Lumen Gentium i kapitlet om Guds folk8.
45 I, 2,8 | til alt, der er fremført i koncilets erklæring om religionsfriheden
46 I, 2,8 | ord til de første kristne i Rom: "Guds kærlighed er
47 I, 2,8 | Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden,
48 I, 2,8 | guddommelige oprindelse i Faderens, Sønnens og Helligåndens
49 I, 2,9 | 9. Jesus selv bad i sin lidelses stund: "at
50 I, 2,9 | tilføjet, men er selve centrum i Kristi mission. Det er heller
51 I, 2,9 | ikke en sekundær egenskab i hans disciples fællesskab.
52 I, 2,9 | af Helligånden, ikke blot i at samle mennesker som en
53 I, 2,9 | troende er ét, fordi de er i fællesskab med Sønnen, og
54 I, 2,9 | fællesskab med Sønnen, og i ham har fællesskab med Faderen: "
55 I, 2,9 | ikke andet end åbenbaringen i dem af den nåde, hvorved
56 I, 2,9 | Gud gør dem til deltagere i hans eget fællesskab, som
57 I, 2,9 | fra evighed af lå skjult i Gud, alle tings skaber" (
58 I, 2,10 | 10. I den nuværende situation
59 I, 2,10 | det økumeniske spørgsmål i en troens ånd.~Koncilet
60 I, 2,10 | at Kristi Kirke "findes i den katolske kirke, styret
61 I, 2,10 | og de biskopper, som står i kommunion med ham", og samtidigt
62 I, 2,10 | Kristi særegne gaver, trækker i retning af den katolske
63 I, 2,10 | måde vægt eller betydning i frelsens mysterium. Kristi
64 I, 2,11 | historie er den blevet bevaret i enhed med alle de værdier,
65 I, 2,11 | Den katolske kirke ved, at i kraft af den styrke, den
66 I, 2,11 | de stridende parter skyld i splittelsen"13, og erkender,
67 I, 2,11 | helliggørelse og sandhed, der i forskellig grad eksisterer
68 I, 2,11 | forskellig grad eksisterer i de andre kristne fællesskaber,
69 I, 2,11 | dem og den katolske kirke.~I den udstrækning som disse
70 I, 2,11 | som disse elementer findes i andre kristne fællesskaber,
71 I, 2,11 | Kirke virkeligt nærværende i dem. Af denne grund taler
72 I, 2,11 | fællesskaber ved en sand enhed i Helligånden.~ ~
73 I, 2,12 | modtager også andre sakramenter i deres egne kirker og kirkelige
74 I, 2,12 | Dertil kommer fællesskabet i bønnen og de øvrige nådemidler,
75 I, 2,12 | det, en vis ægte forening i Helligånden, hvis helliggørende
76 I, 2,12 | helliggørende kraft virker også i de ikke-katolske kristne
77 I, 2,12 | handlinger, som tager sigte på i fredens ånd at forene alle
78 I, 2,12 | fredens ånd at forene alle i én hjord under én hyrde,
79 I, 2,12 | vokser, når nadveren fejres i disse enkelte kirker"16.
80 I, 2,13 | retfærdiggøres ved troen i dåben, indlemmet i Kristus
81 I, 2,13 | troen i dåben, indlemmet i Kristus og bærer derfor
82 I, 2,13 | grund betragtes som brødre i Herren af den katolske kirkes
83 I, 2,13 | dette, som har sit ophav i Kristus og fører til ham,
84 I, 2,13 | hører principielt hjemme i Kristi ene Kirke. Hos vore
85 I, 2,13 | liv - på forskellig vis i henhold til den enkelte
86 I, 2,13 | og de må siges at være i stand til at åbne adgange
87 I, 2,13 | betydning (eximia), som i den katolske kirke er del
88 I, 2,13 | danner kirke, findes også i de andre kristne fællesskaber.~ ~
89 I, 2,14 | disse elementer stræber i sig selv mod enhed, idet
90 I, 2,14 | idet de har deres fylde i den enhed. Det drejer sig
91 I, 2,14 | rigdomme, der er spredt i de forskellige kristne fællesskaber,
92 I, 2,14 | til den kirke, som Gud har i tankerne for fremtiden.
93 I, 2,14 | tankerne for fremtiden. I overensstemmelse med den
94 I, 2,14 | tror den katolske kirke, at i pinsebegivenheden har Gud
95 I, 2,14 | allerede åbenbaret Kirken i dens eskatologiske virkelighed,
96 I, 2,14 | Vi er altså allerede nu i de sidste tider. Den allerede
97 I, 2,14 | Kirkes elementer findes i deres fylde i den katolske
98 I, 2,14 | elementer findes i deres fylde i den katolske kirke og uden
99 I, 2,14 | kirke og uden denne fylde i de andre fællesskaber20,
100 I, 2,14(19) | 1: PL 76, 1154, citeret i Lumen Gentium, 2.(se note
101 I, 2,14 | vokse til fuldt fællesskab i sandhed og kærlighed.~ ~ ~
102 I, 3,15 | viser det væsentlige element i enhver ny begyndelse: det
103 I, 3,15 | ønske om enhed går hånd i hånd med dets troskab mod
104 I, 3,15 | den viden, at Ånden virker i andre kristne fællesskaber,
105 I, 3,15 | umådelige rigdomme, der findes i de helliges fællesskab,
106 I, 3,16 | 16. I Det andet Vatikankoncils
107 I, 3,16 | Koncilet udtaler, at "Kirken, i den skikkelse som den vandrer
108 I, 3,16 | skikkelse som den vandrer i på jorden, er kaldet af
109 I, 3,16 | enhver tid har behov for i egenskab af menneskelig
110 I, 3,16 | opfordring.~Ved at gå ind i en åben dialog kan fællesskaber
111 I, 3,16 | sammen at betragte sig selv i lyset af den apostolske
112 I, 3,17 | Forøgelsen af fællesskab i en reform, der er vedvarende
113 I, 3,17 | er vedvarende og udføres i lyset af den apostolske
114 I, 3,17 | apostolske tradition, er bestemt i kristnes nuværende situation
115 I, 3,17 | for fremtiden. De troende i den katolske kirke kan ikke
116 I, 3,17 | udforske sig selv på ny i evangeliets og den store
117 I, 3,17 | dialog med de kirker, der er i fællesskab med patriarken
118 I, 3,17 | forenede sig med patriarken i den konkrete og meget betydningsfulde
119 I, 3,17 | og bedømmelser en rolle i de store drøftelser om åbenbaringen,
120 I, 3,17(30) | c. III, a. 7, paragr. 2, I: AAS 54 (1962), 614; sml.
121 I, 3,18 | de ikke længere forstås i dag. Den af Gud villede
122 I, 3,18 | åbenbarede tros indhold i dens helhed. I trosanliggender
123 I, 3,18 | tros indhold i dens helhed. I trosanliggender er kompromis
124 I, 3,18 | trosanliggender er kompromis i modstrid med Gud, der er
125 I, 3,18 | livet" (Joh.14,6), hvem i hans legeme ville kunne
126 I, 3,18 | ægte, hvis den blev bragt i stand på bekostning af sandheden?
127 I, 3,18 | sandheden "frem for alt i det, som angår Gud og hans
128 I, 3,18 | sandheden, ville således være i modstrid både med Guds natur,
129 I, 3,18 | for sandhed, der findes i dybet af ethvert menneskehjerte.~ ~
130 I, 3,19 | Gud selv tiltænker den. I min rundskrivelse Slavorum
131 I, 3,19 | græske teologis begreber i helt anderledes historiske
132 I, 3,19 | skulle "gøres tilgængeligt i enhver civilisations egne
133 I, 3,19 | eller sædvaner og skikke i det mere avancerede samfund,
134 I, 3,19 | som de selv var vokset op i"35. Således omsatte de i
135 I, 3,19 | i"35. Således omsatte de i praksis det "fuldkomne fællesskab
136 I, 3,19 | det "fuldkomne fællesskab i kærlighed, som bevarer Kirken
137 I, 3,19 | nationalistisk arrogance"36. I den samme ånd tøvede jeg
138 I, 3,19 | Australiens oprindelige folk: "I behøver ikke splittes op
139 I, 3,19 | behøver ikke splittes op i to dele ... Jesus kalder
140 I, 3,19 | hans ord og hans værdier i jeres egen kultur"37. Fordi
141 I, 3,19 | Fordi troens indhold i selve sit væsen er bestemt
142 I, 3,19 | afgørende for fællesskab i sandhed, er sandhedens betydning.
143 I, 3,19 | for at evangeliets budskab i dets uforanderlig betydning
144 I, 3,19 | gives videre til mennesker i vore dage. 38~"En sådan
145 I, 3,19 | berøres af den efter evne både i det daglige kristne liv
146 I, 3,19 | det daglige kristne liv og i den teologiske eller historiske
147 I, 3,20 | renere de prøver at leve i overensstemmelse med evangeliet,
148 I, 4,21 | Hjertets omvendelse og et liv i hellighed er sammen med
149 I, 4,21 | bønner for de kristnes enhed i sandhed ligesom sjælen i
150 I, 4,21 | i sandhed ligesom sjælen i hele den økumeniske bevægelse
151 I, 4,21 | søstre, også dem, der ikke er i fuldt fællesskab med os.
152 I, 4,21 | sit mest fuldkomne udtryk i fælles bøn. Når brødre og
153 I, 4,21 | brødre og søstre, der ikke er i fuldt fællesskab med hinanden,
154 I, 4,21 | to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt
155 I, 4,22 | Kristus. Han er "den samme i går og i dag og til evig
156 I, 4,22 | Han er "den samme i går og i dag og til evig tid" (Hebr.
157 I, 4,22 | til evig tid" (Hebr.13,8). I bønnens fællesskab er Kristus
158 I, 4,22 | virkeligt nærværende; han beder "i os", "med os" og "for os".
159 I, 4,22 | er ham, der leder vor bøn i Trøster-Ånden, som han lovede
160 I, 4,22 | derpå skænkede sin Kirke i Nadversalen i Jerusalem,
161 I, 4,22 | sin Kirke i Nadversalen i Jerusalem, da han stiftede
162 I, 4,22 | Jerusalem, da han stiftede den i dens oprindelig enhed.~På
163 I, 4,22 | hvor lidt der adskiller dem i sammenligning med det, der
164 I, 4,22 | regelmæssigt mødes foran Kristus i bøn, vil de kunne få mod
165 I, 4,22 | menneskelige virkelighed i øjnene, og de vil endnu
166 I, 4,22 | engang genfinde sig selv i det Kirkens fællesskab,
167 I, 4,22 | Kristus bestandigt opbygger i Helligånden trods alle svagheder
168 I, 4,23 | Endelig får fællesskab i bøn mennesker til at betragte
169 I, 4,23 | den økumeniske bevægelse i en vis forstand er udsprunget
170 I, 4,23 | sandt, at vi endnu ikke er i fuldt fællesskab. Og alligevel
171 I, 4,23 | karakteriserede apostlenes kirke i dens begyndelse, og som
172 I, 4,23 | tro, er et bevis derpå. I den bøn, samles vi i Kristi
173 I, 4,23 | derpå. I den bøn, samles vi i Kristi navn, han som er
174 I, 4,23 | specielt være til stede i Kirkens liv og i enhver
175 I, 4,23 | til stede i Kirkens liv og i enhver aktivitet, der sigter
176 I, 4,24 | faktisk når deres højdepunkt i bøn. Bedeugen for de kristnes
177 I, 4,24 | kristnes enhed, der fejres i januar eller i nogle lande
178 I, 4,24 | der fejres i januar eller i nogle lande ved pinsetid,
179 I, 4,24 | mange andre lejligheder i årets løb, hvor kristne
180 I, 4,24 | kristne mødes til fælles bøn. I denne sammenhæng vil jeg
181 I, 4,24 | pilgrimsrejser til forskellige kirker i de forskellige kontinenter
182 I, 4,24 | forskellige kontinenter og lande i vore dages oikoumene. Jeg
183 I, 4,24 | besøg til et særligt ansvar i udøvelsen af rollen som
184 I, 4,24 | søstre, der søger enhed i Kristus og i hans Kirke.
185 I, 4,24 | søger enhed i Kristus og i hans Kirke. Med dyb bevægelse
186 I, 4,24 | Det anglikanske Fællesskab i domkirken i Canterbury (
187 I, 4,24 | anglikanske Fællesskab i domkirken i Canterbury (29. maj 1982);
188 I, 4,24 | Canterbury (29. maj 1982); i det pragtfulde bygningsværk
189 I, 4,24 | de møder, der blev holdt i de skandinaviske og nordiske
190 I, 4,24 | lande (1.-10. juni 1989), i Nord- og Sydamerika og i
191 I, 4,24 | i Nord- og Sydamerika og i Afrika og i Kirkernes Verdensråds
192 I, 4,24 | Sydamerika og i Afrika og i Kirkernes Verdensråds hovedkvarter (
193 I, 4,24 | hovedkvarter (12. juni 1984), i den organisation der har
194 I, 4,24 | det mål, der er fuld enhed i én tro og i ét eukaristisk
195 I, 4,24 | er fuld enhed i én tro og i ét eukaristisk fællesskab,
196 I, 4,24 | eukaristisk fællesskab, udtrykt i gudsdyrkelse og fælles liv
197 I, 4,24 | gudsdyrkelse og fælles liv i Kristus"47. Og hvordan skulle
198 I, 4,24(46) | Tale i katedralen i Canterbury (
199 I, 4,24(46) | Tale i katedralen i Canterbury (29. maj 1982),
200 I, 4,24 | kunne glemme, da jeg deltog i den eukaristiske liturgi
201 I, 4,24 | den eukaristiske liturgi i Georgioskirken ved Det økumeniske
202 I, 4,24 | gudstjeneste, der blev holdt i Peterskirken under min ærværdige
203 I, 4,24 | broder, Patriark Dimitrios I's besøg i Rom (6. december
204 I, 4,24 | Patriark Dimitrios I's besøg i Rom (6. december 1987)?
205 I, 4,24 | nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse i overensstemmelse med dens
206 I, 4,24 | alle troendes fulde enhed i Kristus.~ ~
207 I, 4,25 | der er blevet en pilgrim. I de senere år har mange fremtrædende
208 I, 4,25 | fællesskaber besøgt mig i Rom, og jeg har kunnet forene
209 I, 4,25 | kunnet forene mig med dem i bøn, både offentligt og
210 I, 4,25 | omtalt Patriark Dimitrios I's besøg. Nu vil jeg gerne
211 I, 4,25 | bedemøde, der også blev holdt i Peterskirken i anledning
212 I, 4,25 | blev holdt i Peterskirken i anledning af 600-årsdagen
213 I, 4,25 | skrevet side efter side i "Enhedens Bog", en "bog",
214 I, 4,26 | bønnens fællesskab gør os i stand til altid på ny at
215 I, 4,26 | på ny at opdage sandheden i de ord: "Én er jeres Fader" (
216 I, 4,26 | Én er jeres mester, og I er alle brødre" (Matt.23,
217 I, 4,26 | dimension af broderskab i Kristus, som døde for at
218 I, 4,26 | at blive "sønner og døtre i Sønnen" mere fuldstændigt
219 I, 4,26 | som alle og enhver har del i.~ ~"Økumenisk" bøn, som
220 I, 4,26 | adskilte fra hinanden, mødes de i Kristus med så meget mere
221 I, 4,26 | knytter Guds børn sammen i sandhed og kærlighed"48.~ ~
222 I, 4,26(48) | pastorale konstitution om Kirken i verden av i dag Gaudium
223 I, 4,26(48) | konstitution om Kirken i verden av i dag Gaudium et Spes, 24.
224 I, 4,27 | på enhed blandt kristne. I den dybe personlige samtale,
225 I, 4,27 | af os må føre med Herren i bøn, kan interessen for
226 I, 4,27 | vi har påtaget os derfor i Kirken. Det var for igen
227 I, 4,27 | præsenterede de troende i den katolske kirke for et
228 I, 4,27 | om det syttende kapitel i Johannesevangeliet og opofrede
229 I, 4,27 | til Faderen, gennem Sønnen i Helligånden. Søster Maria
230 I, 4,27(50) | Maria Sagheddu blev født i Dorgali (Sardinien) i 1914.
231 I, 4,27(50) | født i Dorgali (Sardinien) i 1914. 21 år gammel indtrådte
232 I, 4,27(50) | år gammel indtrådte hun i trappistindeklosteret i
233 I, 4,27(50) | i trappistindeklosteret i Grottaferrata. Gennem p.
234 I, 4,27(50) | ofre for de kristnes enhed. I 1936 i Bedeugen for de kristnes
235 I, 4,27(50) | de kristnes enhed. I 1936 i Bedeugen for de kristnes
236 I, 5,28 | 28. Hvis bøn er "sjælen" i økumenisk fornyelse og i
237 I, 5,28 | i økumenisk fornyelse og i længslen efter enhed, er
238 I, 5,28 | til "dialog" har sin rod i personens natur og værdighed.
239 I, 5,28 | det menneskelige subjekt i dets helhed; dialog mellem
240 I, 5,28 | udtrykt af pave Paul VI i hans rundskrivelse Ecclesiam
241 I, 5,28 | også taget op af koncilet i dets lære og økumeniske
242 I, 5,29 | kriterier, som den må anvende i forhold til andre kristne.
243 I, 5,29 | forhold til andre kristne. I alt dette er det imidlertid
244 I, 5,29 | om forsoning, for enhed i sandhed. For at dette skal
245 I, 5,30 | katolske kirkes deltagelse i den økumeniske dialog blev
246 I, 5,30 | deres stærke engagement i, hvad der skete på koncilet,
247 I, 6,31 | dialogens ånd til at vokse. I denne sammenhæng må først
248 I, 6,32 | gør hverandre delagtige i den erkendte sandhed - eller
249 I, 6,32 | samvittighed opfordrer til, og i den udstrækning dette lader
250 I, 6,32 | gøre, finder de hinanden i en enstemmig bøn. Et sidste
251 I, 7,33 | afhænger af bøn, så bliver i en anden forstand bøn også
252 I, 7,34 | tale om en større modenhed i vor fælles bøn for hinanden.
253 I, 7,34 | samvittighedsransagelse. Hvordan kan vi i denne sammenhæng undlade
254 I, 7,34 | vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore
255 I, 7,34 | løgner, og hans ord er ikke i os". (1.Joh.1,10). En så
256 I, 7,34 | skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis
257 I, 7,34 | verdens synder blev samlet op i Kristi frelsende offer,
258 I, 7,35 | gennemtrængt af omvendelsens ånd59. I dokumentet får den økumeniske
259 I, 7,35 | aspekt af dialogen ligger i, at vi i fællesskab og over
260 I, 7,35 | dialogen ligger i, at vi i fællesskab og over for hinanden
261 I, 7,35 | netop denne erkendelse, der i brødre og søstre, der lever
262 I, 7,35 | brødre og søstre, der lever i fællesskaber, der ikke er
263 I, 7,35 | fællesskaber, der ikke er i fuldt indbyrdes fællesskab,
264 I, 8,36 | katolske teologer, som i troskab mod Kirkens lære
265 I, 8,36 | troskab mod Kirkens lære i den økumeniske samtale ransager
266 I, 8,36 | adskilte brødre", bør "gå frem i sandfærdighed, kærlighed
267 I, 8,36 | når uenigheder undersøges, i øjnene. Denne dimension,
268 I, 8,36 | fællesskab må naturligvis komme i stand ved accept af hele
269 I, 8,36 | indfører Kristi disciple i. Derfor skal alle former
270 I, 8,36 | et andet tidspunkt enten i de samme vendinger eller
271 I, 8,36 | de samme vendinger eller i en anden forklædning.~ ~
272 I, 8,38 | 38. I dialogen støder man uundgåeligt
273 I, 8,38 | hvormed læren udtrykkes i de forskellige kirker og
274 I, 8,38 | dem, der normalt benyttes i det fællesskab, man hører
275 I, 8,38 | konstateret for eksempel i de nyere fælles erklæringer,
276 I, 8,38 | patriarker fra kirker, som der i århundreder har været diskussioner
277 I, 8,38 | spor af sådanne begreber. I betragtning heraf må det
278 I, 8,38 | standpunkter for hinanden, muliggør i denne henseende forbløffende
279 I, 8,38 | kontroverser har gjort det, der i virkeligheden var resultatet
280 I, 8,38 | at opfatte virkeligheden i dens helhed, vil gøre os
281 I, 8,38 | alt det, som Ånden virker i "andre", bidrage til at
282 I, 8,39 | ægte uoverensstemmelser i trosanliggender. Først og
283 I, 8,39 | disse uoverensstemmelser ses i øjnene med en broderlig
284 I, 9,40 | Tjenerens, åsyn bedre frem i lyset"67. Dette samarbejde,
285 I, 9,40 | samarbejde en sand skole i økumenisme, en dynamisk
286 I, 9,40 | dynamisk vej til enhed. Enhed i handling fører til fuld
287 I, 9,40 | handling fører til fuld enhed i tro: "Takket være et sådant
288 I, 9,40 | til de kristnes enhed"68.~I verdens øjne bliver samarbejde
289 II, 1,41 | 26). Det er første gang i historien, at bestræbelser
290 II, 1,41 | blevet så udbredte. Dette er i sandhed en stor Guds gave,
291 II, 1,42 | kristne af én konfession helt i Bjergprædikenens ånd ikke
292 II, 1,42 | er der en tilbøjelighed i dag til at erstatte selve
293 II, 1,42 | om det dybe fællesskab - i forbindelse med at være
294 II, 1,42 | kanoniske adskillelser. I dag taler vi om "andre kristne", "
295 II, 1,42 | kirkelige samfund, der ikke er i fuldt fællesskab med den
296 II, 1,42 | dele af verden, og også i de møder og økumeniske gudstjenester,
297 II, 1,42 | gudstjenester, der har fundet sted i Rom. Kristnes "universelle
298 II, 1,42 | fortidens ekskommunikationer gå i glemmebogen, hjælper fællesskaber,
299 II, 1,42 | der engang var rivaler, nu i mange tilfælde hinanden:
300 II, 1,42 | til uddannelse af præster i de fællesskaber, der er
301 II, 1,42 | har denne ånd ikke været i stand til at ændre enhver
302 II, 1,42 | familiefølelse. Den har sin rod i erkendelsen af, at dåben
303 II, 1,42 | pligt til at lovprise Gud i hans gerning. Retningslinier
304 II, 2 | Solidaritet i tjenesten for menneskeheden~ ~
305 II, 2,43 | ledere sammen tager stilling i Kristi navn til vigtige
306 II, 2,43 | navn til vigtige problemer i forbindelse med menneskets
307 II, 2,43 | denne måde "kommunikerer" de i en eller anden af de opgaver,
308 II, 2,43 | hvad erfaringen viser, at i nogle situationer gør kristnes
309 II, 2,43 | ledere, der er gået sammen i arbejdet for enhed. Mange
310 II, 2,43 | af deres tro gået sammen i dristige projekter, der
311 II, 2,43 | ydmyges og de forsvarsløses. I min rundskrivelse Sollicitudo
312 II, 2,43 | kan undlade at tage del i disse bestræbelser. 72 Kristne,
313 II, 2,43 | er nu sammen engagerede i tjenesten for denne sag,
314 II, 2,43 | gentager, hvad jeg skrev i min første rundskrivelse
315 II, 2,43 | anstrengelse, der gøres i denne retning på alle planer,
316 II, 2,43 | han allerede har udrettet i andre kirker og kirkelige
317 II, 2,43 | gennem den katolske kirke. 74 I dag ser jeg med tilfredshed,
318 II, 3,44 | gjort betydelige fremskridt i det økumeniske samarbejde
319 II, 3,44 | udført af eksperter, giver i almindelighed et solidt
320 II, 3,44 | påvirkede splittelsen, især i Vesten, kan påskønne det
321 II, 3,45 | fornyelse, der har fundet sted i den katolske kirke, har
322 II, 3,45 | fællesskaber, viser de sig i det væsentlige at være de
323 II, 3,45 | røgelse, gester). Desuden er i teologiske skoler, hvor
324 II, 3,45 | præster uddannes, kurser i liturgiens historie og betydning
325 II, 3,45 | grund af uoverensstemmelser i trosanliggender endnu ikke
326 II, 3,45 | samme eukaristiske liturgi i fællesskab. Og alligevel
327 II, 3,45 | brændende ønske om at forenes i at fejre Herrens ene eukaristi,
328 II, 3,45 | dette ønske er allerede i sig selv en fælles lovprisning,
329 II, 3,45 | vi er nærmere ved at være i stand til endelig at besegle
330 II, 3,45(77) | Verdensråds sidste møder i Vancouver (1983) og i Canberra (
331 II, 3,45(77) | møder i Vancouver (1983) og i Canberra (1991) og fra Kommissionen
332 II, 3,45(77) | for Tro og Kirkeforfatning i Santiago de Compostela (
333 II, 3,46 | 46. I denne forbindelse er det
334 II, 3,46 | se, at katolske præster i visse særlige tilfælde kan
335 II, 3,46 | til kristne, der ikke er i fuldt fællesskab med den
336 II, 3,46 | Omvendt kan katolikker også i specielle tilfælde og under
337 II, 3,46 | sakramenter fra præster i kirker, hvor disse sakramenter
338 II, 3,46 | modtagelse er blevet fastlagt i specielle regler; for at
339 II, 4,47 | som vidner om Kristus, i nogle tilfælde ved at udgyde
340 II, 4,47 | nemlig altid vidunderlig i sine gerninger og værdig
341 II, 4,48 | siden koncilet, har gjort os i stand til at opdage, hvad
342 II, 4,48 | opdage, hvad Gud udvirker i andre kirkers og kirkelige
343 II, 4,48 | samme tid en stor udfordring i vor tid. Er det tyvende
344 II, 4,48 | Helligåndens nåde virker i vore adskilte brødres hjerte,
345 II, 5,49 | teologiske dialog, de tager del i, er fællesskabets vækst.
346 II, 5,49 | for at nå til fuld enhed. I alt dette vedbliver Det
347 II, 5,49 | frelsende elementer, der findes i andre kirker og kirkelige
348 II, 5,49 | elementer, der passivt findes i disse kirker og fællesskaber.
349 II, 5,49 | fællesskaber. Fordi de er elementer i Kristi Kirke, stræber de
350 II, 6,50 | der var blevet svagere i århundredernes løb, blev
351 II, 6,50 | vokser, når nadveren fejres i disse enkelte kirker". Og
352 II, 6,50 | sakramenter, og særlig fordi de i kraft af den apostolske
353 II, 6,50 | spirituelle tradition, det særlige i deres historiske udvikling,
354 II, 6,50 | Koncilet konstaterede dette i overbevisningen om, at legitim
355 II, 6,50 | forskellighed på ingen måde er i modstrid med Kirkens enhed,
356 II, 6,50 | snarere forøger dens glans og i høj grad bidrager til opfyldelsen
357 II, 6,50 | som før splittelsen gjaldt i forholdet mellem dem og
358 II, 7,52 | fik sit historiske udtryk i den kirkelige handling,
359 II, 7,52 | ni hundrede år tidligere, i 1054, var blevet symbolet
360 II, 7,52 | og patriark Athenagoras I's møde i Jerusalem i januar
361 II, 7,52 | patriark Athenagoras I's møde i Jerusalem i januar 1964
362 II, 7,52 | Athenagoras I's møde i Jerusalem i januar 1964 under pavens
363 II, 7,52 | Paul patriark Athenagoras i Phanar (Istanbul), og i
364 II, 7,52 | i Phanar (Istanbul), og i oktober samme år blev patriarken
365 II, 7,52 | patriarken højtideligt modtaget i Rom. Disse af bøn fyldte
366 II, 7,52 | enhed, de var fælles om i det første årtusind.~Efter
367 II, 7,52 | død og pave Johannes Paul I's korte pontifikat, da biskoppen
368 II, 7,52 | kontakt med patriark Dimitrios I, der i mellemtiden havde
369 II, 7,52 | patriark Dimitrios I, der i mellemtiden havde efterfulgt
370 II, 7,52 | Konstantinopels stol. Under mit besøg i Phanar 29. november 1979
371 II, 7,52 | ortodokse kirker, der er i kanonisk fællesskab med
372 II, 7,52 | der allerede forberedelser i gang til sammenkaldelsen
373 II, 7,52 | er også betydningsfuldt i betragtning af den rolle,
374 II, 7,52 | at gengælde mit besøg, og i december 1987 havde jeg
375 II, 7,52 | glæde at byde ham velkommen i Rom med inderlig kærlighed
376 II, 7,52 | der tilkommer ham. Det er i forbindelse med denne kirkelige
377 II, 7,52 | der nu har fundet sted i adskillige år, med i Rom
378 II, 7,52 | sted i adskillige år, med i Rom at modtage en delegation
379 II, 7,52(84) | Konstantinopel Athenagoras I (7. december 1965): Tomos
380 II, 7,53 | Herrens vilje for hans Kirke i praksis.~På den vej, vi
381 II, 7,53 | Vatikankoncil, skal der i det mindste omtales to særlig
382 II, 7,53 | første af disse var jubilæet i 1984 for at mindes Cyrillus'
383 II, 7,53 | evangeliserende aktivitet i det elvte århundrede, en
384 II, 7,53 | værnehelgener for Europa. I 1964 under koncilet havde
385 II, 7,53 | tid, hvor denne kirke var i fællesskab med Rom. Ved
386 II, 7,53 | historiske sandhed om kristendom i Europa, men også at levere
387 II, 7,53 | efter koncilet. Ligesom i Benedikt kan Europa i Cyrillus
388 II, 7,53 | Ligesom i Benedikt kan Europa i Cyrillus og Methodius genopdage
389 II, 7,54 | stol besluttede at deltage i fejringen af jubilæet og
390 II, 7,54 | hellige Wladimir modtog i Kijev, var en central begivenhed
391 II, 7,54 | var en central begivenhed i verdens evangelisering.
392 II, 7,54 | Ural og så langt væk som i Alaska.~I dette perspektiv
393 II, 7,54 | langt væk som i Alaska.~I dette perspektiv får et
394 II, 7,54 | ånde med begge sine lunger! I det første årtusind af kristendommens
395 II, 7,54 | tilbage til en tid, da kirken i Østen og kirken i Vesten
396 II, 7,54 | kirken i Østen og kirken i Vesten ikke var adskilte,
397 II, 7,54 | søges, er den med enhed i legitim forskellighed. Dette
398 II, 7,54 | hvad jeg stærkt forfægtede i min rundskrivelse Slavorum
399 II, 7,54 | Cyrillus og Methodius og i min apostolske skrivelse
400 II, 7,54 | er rettet til de troende i den katolske kirke til minde
401 II, 8,55 | 55. I sit historiske overblik
402 II, 8,55 | der trods alt erfaredes i det første årtusind og i
403 II, 8,55 | i det første årtusind og i en vis forstand nu tjener
404 II, 8,55 | dette kirkemøde ... bringer i alles erindring de særegne
405 II, 8,55 | lokale kirker, som består i Orienten og blandt hvilke
406 II, 8,55 | Kirkens vej begyndte i Jerusalem, og dens oprindelige
407 II, 8,55 | 14). Kirkens strukturer i Østen og i Vesten udvikledes
408 II, 8,55 | Kirkens strukturer i Østen og i Vesten udvikledes i forbindelse
409 II, 8,55 | Østen og i Vesten udvikledes i forbindelse med den apostolske
410 II, 8,55 | apostlenes efterfølgere, i enhed med biskoppen af Rom.
411 II, 8,55 | biskoppen af Rom. Hvis vi i dag ved slutningen af det
412 II, 8,55 | alle delkirkerne forblev i enhed: de lagde "vægt på
413 II, 8,55 | bevare de broderlige bånd i troens og kærlighedens fællesskab,
414 II, 8,56 | Det andet Vatikankoncil og i lyset af den tidligere tradition
415 II, 8,57 | 57. I overensstemmelse med det
416 II, 8,57 | at genoprette fuld enhed i legitim forskellighed: "
417 II, 8,57 | forskellighed: "Gud har skænket os i tro at modtage, hvad apostlene
418 II, 8,57 | os: Ved dåben "er vi én i Kristus Jesus" (Gal.3,28).
419 II, 8,57 | Kristus Jesus" (Gal.3,28). I kraft af den apostolske
420 II, 8,57 | eukaristien. Ved at tage del i Guds gaver til hans Kirke
421 II, 8,57 | til hans Kirke er vi bragt i fællesskab med Faderen gennem
422 II, 8,57 | med Faderen gennem Sønnen i Helligånden ... I enhver
423 II, 8,57 | Sønnen i Helligånden ... I enhver lokalkirke udspiller
424 II, 8,57 | misforståelser gør Herren os i stand til endnu engang at
425 II, 8,57 | rejst mellem os. 89 Når vi i dag på tærsklen til det
426 II, 8,57 | skat, som Vestens kirke i stor udstrækning har øst
427 II, 8,57 | liv haft en rig blomstring i Orienten, og det var derfra,
428 II, 8,57 | lejlighed til at fremhæve i en af mine sidste apostolske
429 II, 8,57 | faktisk siges, at munkevæsenet i oldtiden - og på forskellige
430 II, 8,57 | og på forskellige tider i de efterfølgende perioder -
431 II, 8,57 | eksisterer mellem kirkerne i Østen og i Vesten. I overensstemmelse
432 II, 8,57 | mellem kirkerne i Østen og i Vesten. I overensstemmelse
433 II, 8,57 | kirkerne i Østen og i Vesten. I overensstemmelse med den
434 II, 8,57 | hinanden, end at de står i et indbyrdes modsætningsforhold".93
435 II, 8,58 | forhold kan og bør tages i betragtning, når det gælder
436 II, 8,58 | tillade deres deltagelse i sakramenterne og andre hellige
437 II, 8,58 | hellige riter og ting".94~I lyset af den erfaring, der
438 II, 8,58 | erfaring, der er vundet i årene efter koncilet, er
439 II, 8,58 | indstilling blevet optaget i Den kanoniske Rets to codices. 95
440 II, 8,58 | fra et pastoralt synspunkt i Retningslinier for anvendelsen
441 II, 8,58 | principper og normer. 96~I en så vigtig og ømtålelig
442 II, 8,58 | både til denne deltagelse i liturgisk gudstjeneste og
443 II, 8,58 | forståelsen for, hvad deltagelse i sakramenterne, især i den
444 II, 8,58 | deltagelse i sakramenterne, især i den hellige eukaristi, implicerer.~ ~ ~
445 II, 9 | Fremskridt i dialogen~ ~
446 II, 9,59 | Siden den blev oprettet i 1979, har Den fælles internationale
447 II, 9,59 | fællesskab, der bygger på enhed i troen, vil, idet det følger
448 II, 9,59 | troen, vil, idet det følger i oldkirkens og traditionens
449 II, 9,59 | finde sin fuldbyrdelse i den fælles fejring af den
450 II, 9,59 | af den hellige eukaristi. I en positiv ånd og på basis
451 II, 9,59 | fremskridt, og som jeg var i stand til at erklære i enighed
452 II, 9,59 | var i stand til at erklære i enighed med min ærværdige
453 II, 9,59 | hans hellighed Dimitrios I, har den konkluderet, "at
454 II, 9,59 | har kunnet erkende, at "i vore kirker er apostolsk
455 II, 9,59(97) | økumeniske patriark Dimitrios I (7. december 1987): AAS
456 II, 9,59 | trofast og fælles vidnesbyrd i vor tid, så Herrens navn
457 II, 9,60 | kirkers aktuelle involvering i kærlighedens dialog og i
458 II, 9,60 | i kærlighedens dialog og i den teologiske dialog, vil
459 II, 9,60 | og katolikker, der lever i det samme område, men vil
460 II, 9,60 | katolske kirker, der er i fællesskab med den katolske
461 II, 9,60 | katolske kirkes børn lever i fuldkomment fællesskab med
462 II, 9,60(99) | katolikker og ortodokse i den nye situation i Central-
463 II, 9,60(99) | ortodokse i den nye situation i Central- og Østeuropa (31.
464 II, 9,60 | katolske kirker vil sikkert i den ånd, der præger dekretet
465 II, 9,60 | spille en konstruktiv rolle i kærlighedens dialog og i
466 II, 9,60 | i kærlighedens dialog og i den teologiske dialog på
467 II, 9,61 | 61. I betragtning af alt dette
468 II, 9,61 | finder inspiration til dette i det første årtusinds erfaring.
469 II, 9,61 | første årtusinds erfaring. I den periode "afholdt udviklinger
470 II, 9,61 | vist, at de havde hjemme i enhver kirke, fordi lovprisningen
471 II, 9,61 | ene Fader gennem Kristus i Helligånden steg op fra
472 II, 9,61 | Helligånden steg op fra dem alle i en vidunderlig mangfoldighed
473 II, 9,61 | for selve Kirkens struktur i de forskellige embeder og
474 II, 9,61 | om denne vedvarende enhed i forskellighed".102 Hvordan
475 II, 0,62 | 62. I perioden efter Det andet
476 II, 0,62 | formuleringer på koncilerne i Efesus og i Kalcedon. Alle
477 II, 0,62 | på koncilerne i Efesus og i Kalcedon. Alle disse kirker
478 II, 0,62 | vidner om den kristne tro i situationer, der ofte er
479 II, 0,62 | hvordan vi er forenede i Kristus, trods historiske,
480 II, 0,62 | kulturelle barrierer. Og netop i forbindelse med kristologien
481 II, 0,62 | kristologien har vi været i stand til at forene os med
482 II, 0,62 | Pave Paul VI, som vi mindes i ærbødighed, underskrev erklæringer
483 II, 0,62 | Antiokia, Mor Ignatius Zakka I Iwas106.~Da den ærværdige
484 II, 0,62 | Paulos, aflagde mig et besøg i Rom 11. juni 1993, fremhævede
485 II, 0,62 | embede, der har sin rod i den apostolske succession ...
486 II, 0,62 | apostolske succession ... I dag kan vi desuden hævde,
487 II, 0,62 | Kristus, skønt denne tro i lang tid havde været en
488 II, 0,62(106) | Moran Mor Ignatius Zakka I Iwas (23. Juni 1984): Insegnamenti
489 II, 0,62 | hellighed Mar Dinka IV, som i den anledning besøgte mig
490 II, 0,62 | den anledning besøgte mig i Rom i november 1994. Under
491 II, 0,62 | anledning besøgte mig i Rom i november 1994. Under hensyntagen
492 II, 0,62 | teologiske formuleringer var vi i stand til sammen at bekende
493 II, 0,63 | kristologiske uoverensstemmelser i en sådan grad, så vi sammen
494 II, 1 | og kirkelige fællesskaber i Vesten~ ~
495 II, 1,64 | 64. I sin store plan for genoprettelsen
496 II, 1,64 | de kirkelige fællesskaber i Vesten. I ønsket om at skabe
497 II, 1,64 | kirkelige fællesskaber i Vesten. I ønsket om at skabe et klima
498 II, 1,64 | koncilet sine retningslinier i sammenhæng med to generelle
499 II, 1,64 | uroligheder, som begyndte i Vesterlandene allerede i
500 II, 1,64 | i Vesterlandene allerede i middelalderen, eller også
1-500 | 501-765 |