Chapter,  Paragraph, Number

 1 Indl,  0,1|           formaning i praksis. Disse vore søstre og brødre, der var
 2 I,  2,7   |    Helligåndens nåde er der også hos vore adskilte brødre opstået
 3 I,  2,8   |           Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden,
 4 I,  2,13  |              i Kristi ene Kirke. Hos vore adskilte brødre udføres
 5 I,  3,19  |         gives videre til mennesker i vore dage. 38~"En sådan fornyelse
 6 I,  4,21  |             og på samme tid mod alle vore brødre og søstre, også dem,
 7 I,  4,23  |       fællesskab. Og alligevel trods vore splittelser, er vi på vejen
 8 I,  4,24  |   forskellige kontinenter og lande i vore dages oikoumene. Jeg er
 9 I,  4,24  |     økumenisk møde og fælles bøn med vore brødre og søstre, der søger
10 I,  5,28  |            ikke uden forbindelse med vore dages personalistiske tankegang.
11 I,  7,34  |          ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og
12 I,  7,34  |        retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for
13 I,  7,34  |               han er et sonoffer for vore synder og ikke blot for
14 I,  7,34  |              synder og ikke blot for vore, men for hele verdens synder" (
15 I,  7,34  |         synder, som har bidraget til vore historiske splittelser,
16 I,  8,36  |              må være en hindring for vore brødre og søstre62. Det
17 II,  2,43 |           alle planer, hvor vi møder vore andre kristne brødre".73
18 II,  4,47 |        fælles arv, og som findes hos vore adskilte brødre. Det er
19 II,  4,48 |           Helligåndens nåde virker i vore adskilte brødres hjerte,
20 II,  5,49 |             har gjort det muligt for vore dages kristne at indskrænke
21 II,  6,50 |  guddommelige forsyn konstateres, at vore forbindelser med Østens
22 II,  9,59 |            har kunnet erkende, at "i vore kirker er apostolsk succession
23 II,  0,62 |    fællesskab, der eksisterer mellem vore to kirker: "Vi deler den
24 II,  1,65 |              en befaling om at lægge vore splittelser bag os for at
25 II,  1,66 | tilskyndelsen til denne dialog".113~"Vore tanker vender sig allerførst
26 II,  1,68 |        kristne livsførelse hos disse vore brødre næres af troen på
27 II,  3,76 |           ser ud over verden, fyldes vore hjerter af glæde. For vi
28 III,  3,83|           den kristne tro. 137 Trods vore tragiske adskillelser har
29 III,  3,84|               er fællesskabet mellem vore fællesskaber, omend ufuldstændigt,
30 III,  4,87|            vi kan, for at imødekomme vore kristne brødres legitime
31 III,  5,95|             hyrderne og teologerne i vore kirker, så vi - naturligvis
32 III,  7,99|              ad forsoningens vej, så vore kirkers enhed kan blive