1-500 | 501-677
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | jubilæum, som mindefesten for at Guds Søns blev kød, da han
2 Indl, 0,1 | da han blev menneske for at frelse menneskeheden.~Vidnesbyrdet
3 Indl, 0,1 | koncilets appel, og minder os om at lytte til og omsætte dets
4 Indl, 0,1 | det stærkeste bevis for, at enhver form for splittelse
5 Indl, 0,1 | Det er mit oprigtige ønske at forny dette kald i dag,
6 Indl, 0,1 | kald i dag, endnu engang at fremsætte det med beslutsomhed,
7 Indl, 0,1 | Konstantinopel. Dér sagde jeg, at de, der tror på Kristus
8 Indl, 0,1 | Kristus og er forenede i at gå i martyrernes fodspor,
9 Indl, 0,1 | fodspor, ikke kan vedblive med at være adskilte. Hvis de virkelig
10 Indl, 0,1 | sandt og effektivt ønsker at modsætte sig verdens tilbøjelighed
11 Indl, 0,1 | verdens tilbøjelighed til at reducere forløsningens mysterium
12 Indl, 0,1 | antikristen livsanskuelse forsøger at bagatellisere korset, at
13 Indl, 0,1 | at bagatellisere korset, at tømme det for dets mening
14 Indl, 0,1 | for dets mening og nægter, at i det udspringer menneskets
15 Indl, 0,1 | til nyt liv. Den hævder, at korset hverken er i stand
16 Indl, 0,1 | korset hverken er i stand til at give fremsynsvisioner eller
17 Indl, 0,2 | overfor. De kan ikke undgå at møde denne udfordring. Hvordan
18 Indl, 0,2 | dog kunne lade være med at gøre alt, hvad der er muligt,
19 Indl, 0,2 | hvad der er muligt, for at nedbryde adskillelsens og
20 Indl, 0,2 | adskillelsens og mistroens mure, for at overvinde de forhindringer
21 Indl, 0,2 | Herren, som har ledet os til at gøre fremskridt på vejen
22 Indl, 0,2 | dette opmuntrer os til at fortsætte.~Alligevel bør
23 Indl, 0,2 | kristne ikke undervurdere, at der foruden besværet med
24 Indl, 0,2 | forsoning, kaldet til sammen at genoverveje deres pinefulde
25 Indl, 0,2 | fortid desværre vedbliver med at forvolde selv i dag. De
26 Indl, 0,2 | alvorlig og total objektivitet at erkende de tidligere fejltagelser
27 Indl, 0,2 | barmhjertighed og er i stand til at befri menneskers sind og
28 Indl, 0,2 | befri menneskers sind og til at inspirere til fornyet beredvillighed
29 Indl, 0,2 | beredvillighed netop med henblik på at forkynde evangeliet til
30 Indl, 0,3 | kirke sig uigenkaldeligt til at følge den økumeniske dristigheds
31 Indl, 0,3 | lærer mennesker omhyggeligt at tolke "tidens tegn". Disse
32 Indl, 0,3 | svagheder i bevidsthed om, at deres synder er så mangfoldige
33 Indl, 0,3 | bestandigt føler sig kaldet til at blive fornyet i evangeliets
34 Indl, 0,3 | ånd, ophører den ikke med at gøre bod. Samtidig erkender
35 Indl, 0,3 | er Kirken forpligtet til at gøre sig fri af enhver menneskelig
36 Indl, 0,3 | støtte for fuldstændigt at leve saligprisningernes
37 Indl, 0,3 | evangeliske lov. I bevidsthed om, at sandheden ikke trænger sig
38 Indl, 0,3 | sig selv end friheden til at forkynde evangeliet. Ja,
39 Indl, 0,3 | Jeg selv har til hensigt at støtte ethvert passende
40 Indl, 0,3 | initiativ, hvis formål er at gøre hele det katolske fællesskabs
41 Indl, 0,3 | enestående lejlighed til at bede Herren om at forøge
42 Indl, 0,3 | lejlighed til at bede Herren om at forøge alle kristnes enhed,
43 Indl, 0,3 | væsentligt er pastoral, søger den at opmuntre alle deres anstrengelser,
44 Indl, 0,4 | pligt dybt overbevist om, at jeg adlyder Herren, og med
45 Indl, 0,4 | i Kirken og befalede ham at styrke sine brødre, gjorde
46 Indl, 0,4 | Peters menneskelige svaghed, at det bliver helt klart, at
47 Indl, 0,4 | at det bliver helt klart, at paven for at udføre sin
48 Indl, 0,4 | helt klart, at paven for at udføre sin specielle opgave
49 Indl, 0,4 | bøn: "Jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte" (
50 Indl, 0,4 | opgave specielt rettet mod at minde om behovet for fuldt
51 Indl, 0,4 | nødvendig for "Peter", for at han kan tjene sine brødre.
52 Indl, 0,4 | kirke og alle kristne til at tage del i denne bøn. Gid
53 Indl, 0,4 | denne omvendelse!~Vi ved at Kirken gennem sin jordiske
54 Indl, 0,4 | lidt og vil fortsætte med at lide modstand og forfølgelse.
55 I, 1,5 | disciple er det på Guds plan, at den katolske kirke baserer
56 I, 1,5 | økumeniske forpligtelse til at samle alle kristne til enhed.
57 I, 1,5 | er sendt til verden for at forkynde og vidne, for at
58 I, 1,5 | at forkynde og vidne, for at gøre fællesskabets mysterium,
59 I, 1,5 | nærværende og udbrede det, og for at samle alle mennesker og
60 I, 1,5 | Kristus, for således for alle at være "enhedens uadskillelige
61 I, 1,5 | profeten Ezekiel Guds vilje til at samle sit adspredte folks
62 I, 1,5 | skal folkeslagene forstå, at jeg er Herren. Jeg helliger
63 I, 1,5 | folket alene, men også for at samle Guds spredte børn
64 I, 1,5 | Efeserne forklarer det således: at Jesus "med sin legemlige
65 I, 1,5 | skilte os... for ved korset at forsone dem"; og derved
66 I, 1,6 | sendte han sin Søn, for at han ved at dø og opstå for
67 I, 1,6 | sin Søn, for at han ved at dø og opstå for os kunne
68 I, 1,6 | alle dem, der tror på ham, at de måtte blive ét, et levende
69 I, 1,6 | nærværende. Hvordan er det muligt at forblive delte, hvis vi
70 I, 1,6 | Der er ingen tvivl om, at denne splittelse "er i åbenbar
71 I, 1,6 | strid med Kristi vilje, at den er verden til forargelse,
72 I, 1,6 | verden til forargelse, og at den skader en så hellig
73 I, 2,7 | bevægelse, som sigter på at genoprette alle kristnes
74 I, 2,7 | sendt til hele verden, for at den skal omvende sig til
75 I, 2,8 | udtrykker Kirkens beslutning om at tage fat på den økumeniske
76 I, 2,8 | den økumeniske opgave med at arbejde for kristen enhed
77 I, 2,8 | alle katolske kristne til at tyde tidens tegn og ivrigt
78 I, 2,9 | bad i sin lidelses stund: "at de alle må være ét" (Joh.
79 I, 2,9 | Kirke, og hvori han ønsker at indeslutte alle mennesker,
80 I, 2,9 | Helligånden, ikke blot i at samle mennesker som en samling
81 I, 2,9 | hans evige liv. Kristi ord "at de alle må være ét" er således
82 I, 2,9 | hans bøn til Faderen om, at Faderens plan må blive helt
83 I, 2,9 | tings skaber" (Ef.3,9). At tro på Kristus betyder at
84 I, 2,9 | At tro på Kristus betyder at ønske enhed; at ønske enhed
85 I, 2,9 | betyder at ønske enhed; at ønske enhed betyder at ønske
86 I, 2,9 | at ønske enhed betyder at ønske Kirken; at ønske Kirken
87 I, 2,9 | betyder at ønske Kirken; at ønske Kirken betyder at
88 I, 2,9 | at ønske Kirken betyder at ønske det nådens fællesskab,
89 I, 2,10 | katolske troende bevidste om, at de er dybt udfordrede af
90 I, 2,10 | ånd.~Koncilet slår fast, at Kristi Kirke "findes i den
91 I, 2,10 | samtidigt indrømmer den, at "flere elementer af hellighed
92 I, 2,10 | nemlig ikke vægret sig ved at bruge dem som midler til
93 I, 2,11 | katolske kirke påstår således, at gennem dens to tusinde års
94 I, 2,11 | værdier, som Gud ønsker at skænke sin kirke, og dette
95 I, 2,11 | Den katolske kirke ved, at i kraft af den styrke, den
96 I, 2,11 | den katolske kirke ikke, at mange af dens medlemmer
97 I, 2,11 | medlemmer er årsag til, at Guds plan kun kan ses med
98 I, 2,11 | det ikke den kendsgerning, at "ofte havde repræsentanter
99 I, 2,11 | splittelsen"13, og erkender, at ansvaret ikke kun kan lægges
100 I, 2,11 | Lumen Gentium understreger, at den katolske kirke "af flere
101 I, 2,12 | modtager dåbens segl for dermed at blive forenet med Kristus,
102 I, 2,12 | enkelte iblandt dem til at give deres liv. Derfor vækker
103 I, 2,12 | tager sigte på i fredens ånd at forene alle i én hjord under
104 I, 2,12 | til de ortodokse kirker, at "Guds Kirke bygges op og
105 I, 2,12 | kirker"16. Sandheden kræver, at alt dette erkendes.~ ~
106 I, 2,13 | er uden tvivl egnede til at frembringe nådens liv -
107 I, 2,13 | situation -, og de må siges at være i stand til at åbne
108 I, 2,13 | siges at være i stand til at åbne adgange til frelsens
109 I, 2,13 | økumenismen. Det er ikke sådan, at der uden for det katolske
110 I, 2,14 | Det drejer sig ikke om at sammenlægge alle de rigdomme,
111 I, 2,14 | kristne fællesskaber, for at nå til den kirke, som Gud
112 I, 2,14 | tror den katolske kirke, at i pinsebegivenheden har
113 I, 2,14 | Økumenisme sigter netop mod at få det delvise fællesskab,
114 I, 2,14 | eksisterer mellem kristne, til at vokse til fuldt fællesskab
115 I, 3,15 | samvittighedsforpligtelse, og går over til at beskæftige sig med iværksættelsen
116 I, 3,15 | den økumeniske opgave med at forene adskilte kristne. "
117 I, 3,15 | evangeliet og uden nogensinde at miste blikket for Guds plan
118 I, 3,15 | Guds plan ændre sin måde at betragte tingene på. Takket
119 I, 3,15 | treenige Gud opfordrer os til at takke for: den viden, at
120 I, 3,15 | at takke for: den viden, at Ånden virker i andre kristne
121 I, 3,15 | af visse vægringer ved at tilgive, af en vis stolthed,
122 I, 3,15 | uevangelisk insisteren på at fordømme den "anden part",
123 I, 3,15 | de er kaldede til ligesom at lade sig selv forme af dette
124 I, 3,16 | reform. Koncilet udtaler, at "Kirken, i den skikkelse
125 I, 3,16 | kaldet af Kristus til stadig at foretage den reform, som
126 I, 3,16 | institution. Viser det sig, at enkelte punkter under visse
127 I, 3,16 | fra denne opfordring.~Ved at gå ind i en åben dialog
128 I, 3,16 | hjælpe hinanden til sammen at betragte sig selv i lyset
129 I, 3,16 | tradition. Dette får dem til at spørge sig selv, om de virkelig
130 I, 3,16 | Kievan Rus'25 dåb eller ved at minde om, at det var elleve
131 I, 3,16 | dåb eller ved at minde om, at det var elleve hundrede
132 I, 3,17 | med nyttige redskaber til at se, hvad der er nødvendigt
133 I, 3,17 | katolske kirke kan ikke glemme, at Det andet Vatikankoncils
134 I, 3,17 | tidspunkt forpligtede sig til at gøre for at udforske sig
135 I, 3,17 | forpligtede sig til at gøre for at udforske sig selv på ny
136 I, 3,17 | indkaldte koncilet, nægtede han at adskille fornyelse og økumenisk
137 I, 3,17 | dens midte". Det er værd at minde om, at oprettelsen
138 I, 3,17 | Det er værd at minde om, at oprettelsen af et specielt
139 I, 3,17 | andet Vatikankoncil30, og at gennem dette organ spillede
140 I, 3,18 | 18. Ved at tage en idé op, der blev
141 I, 3,18 | Her drejer det sig ikke om at ændre troens skat, om at
142 I, 3,18 | at ændre troens skat, om at ændre dogmernes mening,
143 I, 3,18 | ændre dogmernes mening, om at fjerne væsentlige ord fra
144 I, 3,18 | væsentlige ord fra dem, om at tilpasse sandheden til en
145 I, 3,18 | bestemt tidsalders smag, eller at tilsløre visse af Trosbekendelsens
146 I, 3,18 | den forkerte forudsætning, at de ikke længere forstås
147 I, 3,18 | værdighed forpligtelsen til at søge sandheden "frem for
148 I, 3,19 | Apostoli mindede jeg om, at dette var grunden til, at
149 I, 3,19 | at dette var grunden til, at Cyrillus og Methodius arbejdede
150 I, 3,19 | og Methodius arbejdede på at oversætte Biblens ideer
151 I, 3,19 | sammenhæng. De ønskede, at Guds ene ord skulle "gøres
152 I, 3,19 | udtryksformer"34. De indså, at de derfor ikke kunne "påtvinge
153 I, 3,19 | ånd tøvede jeg ikke med at sige til Australiens oprindelige
154 I, 3,19 | Jesus kalder jer til at modtage hans ord og hans
155 I, 3,19 | udtryksformer bliver nødvendig, for at evangeliets budskab i dets
156 I, 3,19 | spørge: hvem har ansvar for at gøre dette? På dette spørgsmål
157 I, 3,20 | er således absolut klart, at økumenismen, den bevægelse,
158 I, 3,20 | formaner alle troende til at "huske, at jo renere de
159 I, 3,20 | alle troende til at "huske, at jo renere de prøver at leve
160 I, 3,20 | at jo renere de prøver at leve i overensstemmelse
161 I, 4,21 | hinanden, stræber vi efter at uddybe vort fællesskab og
162 I, 4,21 | Helligåndens enhed - så at vi fra den kilde kan få
163 I, 4,21 | den kilde kan få kraft til at skabe fællesskab mellem
164 I, 4,21 | mennesker og grupper eller til at genoprette det mellem kristne,
165 I, 4,21 | med hinanden, samles for at bede, så beskriver Det andet
166 I, 4,21 | særlig effektivt middel til at opnå enhedens nådegave", "
167 I, 4,21 | opfordring til Kristus selv om at gæste det fællesskab, som
168 I, 4,22 | sammen, synes enhedens mål at være nærmere. De kristnes
169 I, 4,22 | splittelser, synes endnu engang at konvergere, fordi den stræber
170 I, 4,22 | vil de kunne få mod til at se deres adskillelsers pinagtige
171 I, 4,23 | fællesskab i bøn mennesker til at betragte kirke og kristendom
172 I, 4,23 | måde. Det må ikke glemmes, at Herren faktisk bad til Faderen
173 I, 4,23 | faktisk bad til Faderen om, at hans disciple måtte være
174 I, 4,23 | disciple måtte være ét, for at deres enhed kunne vidne
175 I, 4,23 | sendelse, og verden ville tro, at Faderen havde sendt ham (
176 I, 4,23 | Joh.17,21). Man kan sige, at den økumeniske bevægelse
177 I, 4,23 | modsigelse, som ikke kunne undgå at blive bemærket af dem, der
178 I, 4,23 | budskabet om frelse og fandt, at denne kendsgerning var en
179 I, 4,23 | kendsgerning var en hindring for at tage imod evangeliet. Desværre
180 I, 4,23 | overvundet. Det er sandt, at vi endnu ikke er i fuldt
181 I, 4,23 | aktivitet, der sigter på at skabe kristen enhed. Det
182 I, 4,23 | om vi stadigt er nødt til at gå tilbage til Nadversalen
183 I, 4,24 | Det er en kilde til glæde at se, at de mange økumeniske
184 I, 4,24 | en kilde til glæde at se, at de mange økumeniske møder
185 I, 4,24 | Jeg er meget bevidst om, at det var Det andet Vatikankoncil,
186 I, 4,24 | Vatikankoncil, der fik Paven til at udøve sit apostolske embede
187 I, 4,24 | organisation der har til opgave at kalde sine medlemskirker
188 I, 4,24 | er vanskeligt med få ord at beskrive den unikke beskaffenhed
189 I, 4,24 | ledes af Helligånden til at søge alle troendes fulde
190 I, 4,25 | bevidstheden om pligten til at bede for enhed er blevet
191 I, 4,25 | der ikke nyder godt af, at kristne mødes og beder sammen.
192 I, 4,25 | Det er umuligt for mig at give en fuldstændig liste
193 I, 4,25 | om hvert enkelt fortjener at nævnes. Herren har faktisk
194 I, 4,25 | og læse igen for af den at få ny inspiration og nyt
195 I, 4,26 | i stand til altid på ny at opdage sandheden i de ord: "
196 I, 4,26 | i Kristus, som døde for at samle Guds børn, der var
197 I, 4,26 | der var spredt, så vi ved at blive "sønner og døtre i
198 I, 4,26 | når han beder Faderen om, "at alle må være ét... ligesom
199 I, 4,26 | spontan og favnende kærlighed, at længslen efter enhed springer
200 I, 4,27 | 27. At bede for enhed er ikke noget,
201 I, 4,27 | Kirken. Det var for igen at bekræfte denne pligt, at
202 I, 4,27 | at bekræfte denne pligt, at jeg præsenterede de troende
203 I, 4,27 | på grund af sit kald til at leve afsondret fra verden
204 I, 4,27 | lærerigt; det hjælper os til at forstå, at der ikke er særlige
205 I, 4,27 | hjælper os til at forstå, at der ikke er særlige tider,
206 I, 4,27(50) | apostolske arbejde kom hun til at forstå nødvendigheden af
207 I, 4,27(50) | kristnes Enhed valgte hun at ofre sit liv for Kirkens
208 I, 5,28 | sig selv uden oprigtigt at give sig til andre"51. Dialog
209 I, 5,28 | begrebet "dialog" kunne synes at prioritere den kognitive
210 I, 5,29 | vigtigheden af "alle forsøg på at fjerne udtalelser, vurderinger
211 I, 5,29 | nødvendigt med en vekselvirkning. At følge disse kriterier er
212 I, 5,29 | alle parter, der ønsker at indlede en dialog, og det
213 I, 5,29 | forudgående betingelse for at påbegynde en sådan dialog.
214 I, 5,29 | dialog. Det er nødvendigt at gå fra antagonisme og konflikt
215 I, 5,29 | for enhed i sandhed. For at dette skal ske, må enhver
216 I, 5,29 | dialogen kunne hjælpe til at overvinde splittelsen og
217 I, 5,30 | stor taknemlighed sige, at Det andet Vatikankoncil
218 I, 5,30 | muliggjorde, hjalp også med til at skabe betingelserne for
219 I, 6,31 | koncilet, langt fra kun at være Pavestolens ansvar
220 I, 6,31 | praktiske engagement for at anvende koncilets retningslinier
221 I, 6,31 | hjulpet dialogens ånd til at vokse. I denne sammenhæng
222 I, 6,31 | nyttigt for alle troende at være bekendt med den metode,
223 I, 6,32 | pligt og følgelig ret til at søge sandheden på det religiøse
224 I, 6,32 | som står til rådighed, at forme sin samvittighed,
225 I, 6,32 | sandhed - eller den man tror at have fundet -, til gensidig
226 I, 6,32 | et nærmere samarbejde for at løse de opgaver til det
227 I, 6,32 | sidste resultat bliver, at alle prøver deres egen troskab
228 I, 6,32 | Kristi vilje med Kirken, og at de tager alvorligt fat på
229 I, 7,33 | og leder bestræbelser for at fremme enhed. På samme tid
230 I, 7,33 | På samme tid kræver den, at kristnes samvittigheder
231 I, 7,34 | denne sammenhæng undlade at huske ordene fra Første
232 I, 7,34 | Johannesbrev: "Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører
233 I, 7,34 | hævder: "Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør
234 I, 7,34 | så radikal opfordring til at erkende vor situation som
235 I, 7,34 | skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis
236 I, 7,34 | kristen enhed mulig, forudsat at vi er ydmygt bevidste om
237 I, 7,34 | bidrage til splittelse og til at øge splittelse.~ ~
238 I, 7,35 | koncilet os igen. Man kan sige, at hele dekretet om økumenisme
239 I, 7,35 | meningsudvekslinger eller til at dele de gaver, der er karakteristiske
240 I, 7,35 | aspekt af dialogen ligger i, at vi i fællesskab og over
241 I, 7,35 | over for hinanden erkender, at vi er mennesker, der har
242 I, 8 | Dialog som en metode til at løse uoverensstemmelser~ ~
243 I, 8,36 | synspunkter og frem for alt til at undersøge de uenigheder,
244 I, 8,36 | økumenisme begynder med at beskrive de indstillinger
245 I, 8,36 | bør finde sted og siger, at "katolske teologer, som
246 I, 8,36 | kærlighed ville det være umuligt at se de objektive teologiske,
247 I, 8,36 | studeres, kræver koncilet, at hele den katolske lære fremstilles
248 I, 8,36 | tydeligt. Samtidig ønsker det, at den måde og det sprog, der
249 I, 8,36 | Det er absolut muligt at bekende sin tro og forklare
250 I, 8,37 | læresætninger, bør de huske på, at der findes en vis rækkefølge,
251 I, 8,37 | broderlig kappestrid om at anspore alle til en dybere
252 I, 8,38 | er det absolut vigtigt at afgøre, hvorvidt de anvendte
253 I, 8,38 | som det er Kirkens hensigt at lære gennem sine dogmatiske
254 I, 8,38 | mindre undertiden hænde, at disse sandheder kan være
255 I, 8,38 | heraf må det slås fast, at Kirkens læreembedes dogmatiske
256 I, 8,38 | begyndelsen af var egnede til at videregive åbenbaret sandhed,
257 I, 8,38 | videregive åbenbaret sandhed, og at de, som de er, vedbliver
258 I, 8,38 | som de er, vedbliver med at være egnede til at videregive
259 I, 8,38 | vedbliver med at være egnede til at videregive denne sandhed
260 I, 8,38 | de involverede parter til at udspørge hinanden, til at
261 I, 8,38 | at udspørge hinanden, til at forstå hinanden og til at
262 I, 8,38 | at forstå hinanden og til at forklare deres standpunkter
263 I, 8,38 | af to forskellige måder at betragte den samme virkelighed
264 I, 8,38 | til dags er vi nødt til at finde formuleringer, der
265 I, 8,38 | finde formuleringer, der ved at opfatte virkeligheden i
266 I, 8,38 | vil gøre os det muligt at nå ud over partiske læsemåder
267 I, 8,38 | økumenismens fordele er, at den hjælper kristne fællesskaber
268 I, 8,38 | kristne fællesskaber til at opdage sandhedens uudgrundelige
269 I, 8,38 | virker i "andre", bidrage til at opbygge alle fællesskaber
270 I, 9,40 | skal lære hinanden bedre at kende og få større agtelse
271 II, 1,41 | afslutning, inspirerer os til at takke den Sandhedens Ånd,
272 II, 1,41 | første gang i historien, at bestræbelser for kristen
273 II, 1,41 | der gør os tilbøjelige til at modtage de gaver, som stadigt
274 II, 1,41 | er absolut nødvendige for at fuldende det økumeniske
275 II, 1,41 | gør os det muligt bedre at værdsætte resultaterne af
276 II, 1,42 | Det sker for eksempel, at kristne af én konfession
277 II, 1,42 | tilbøjelighed i dag til at erstatte selve udtrykket
278 II, 1,42 | fællesskab - i forbindelse med at være døbt - som Ånden skaber
279 II, 1,42 | en forøget bevidsthed om, at vi alle tilhører Kristus.
280 II, 1,42 | økumenisk overbevisning. Ved at lade fortidens ekskommunikationer
281 II, 1,42 | forfulgte; og det bevises, at den bagvaskelse, som andre
282 II, 1,42 | voldsomt politisk røre, at der viser sig en vis aggressivitet
283 II, 1,42 | pågældende gruppers ledere for, at "Den nye Lovs" kærlige ånd
284 II, 1,42 | ånd ikke været i stand til at ændre enhver situation,
285 II, 1,42 | omstændigheder kræves der ofte, at de, der er økumenisk engagerede,
286 II, 1,42 | nødvendigt, hvad dette angår, at slå fast, at erkendelsen
287 II, 1,42 | dette angår, at slå fast, at erkendelsen af, at vi er
288 II, 1,42 | fast, at erkendelsen af, at vi er brødre og søstre,
289 II, 1,42 | sin rod i erkendelsen af, at dåben er én og den deraf
290 II, 1,42 | deraf følgende pligt til at lovprise Gud i hans gerning.
291 II, 1,42 | erklæring.~Det er rimeligt at minde om, at dåbens fundamentale
292 II, 1,42 | er rimeligt at minde om, at dåbens fundamentale rolle
293 II, 1,42 | dåbens fundamentale rolle med at opbygge Kirken er blevet
294 II, 2,43 | hænder oftere og oftere, at kristne fællesskabers ledere
295 II, 2,43 | sendelse: på en realistisk måde at minde samfundet om Guds
296 II, 2,43 | og deres medborgere mod at tage skridt, der ville føre
297 II, 2,43 | skridt, der ville føre til, at der trampedes på menneskerettigheder.
298 II, 2,43 | hvad erfaringen viser, at i nogle situationer gør
299 II, 2,43 | projekter, der har til hensigt at forandre verden ved at indskærpe
300 II, 2,43 | hensigt at forandre verden ved at indskærpe respekt for alles
301 II, 2,43 | Socialis, var det mig en glæde at omtale dette samarbejde,
302 II, 2,43 | samarbejde, idet jeg betonede, at den katolske kirke ikke
303 II, 2,43 | katolske kirke ikke kan undlade at tage del i disse bestræbelser. 72
304 II, 2,43 | tjenesten for denne sag, for at Guds barmhjertighed kan
305 II, 2,43 | barmhjertighed kan sejre.~Denne måde at tænke og handle på er allerede
306 II, 2,43 | Hominis, haft lejlighed "til at fastholde dette punkt og
307 II, 2,43 | fastholde dette punkt og til at opmuntre enhver anstrengelse,
308 II, 2,43 | ser jeg med tilfredshed, at det allerede meget store
309 II, 3,44 | katolske kirke ikke undlade at hilse denne udvikling velkommen. 75
310 II, 3,45 | fællesskaber bestræbt sig for at forny deres gudstjeneste.
311 II, 3,45 | deres vane med kun sjældent at fejre deres liturgi med
312 II, 3,45 | Herrens nadver og har valgt at fejre den hver søndag. Desuden,
313 II, 3,45 | de sig i det væsentlige at være de samme. På det økumeniske
314 II, 3,45 | historie og betydning begyndt at blive del af undervisningsplanen
315 II, 3,45 | trosanliggender endnu ikke muligt at fejre den samme eukaristiske
316 II, 3,45 | vi et brændende ønske om at forenes i at fejre Herrens
317 II, 3,45 | brændende ønske om at forenes i at fejre Herrens ene eukaristi,
318 II, 3,45 | Somme tider synes det, at vi er nærmere ved at være
319 II, 3,45 | det, at vi er nærmere ved at være i stand til endelig
320 II, 3,45 | være i stand til endelig at besegle dette "virkelige
321 II, 3,46 | er det en kilde til glæde at se, at katolske præster
322 II, 3,46 | en kilde til glæde at se, at katolske præster i visse
323 II, 3,46 | men som inderligt ønsker at modtage disse sakramenter,
324 II, 3,46 | i specielle regler; for at fremme økumenismen, må disse
325 II, 4,47 | Vatikankoncil har udtalt, at katolikkerne skal "med glæde
326 II, 4,47 | Det er rigtigt og gavnligt at genkende Kristi rigdomme
327 II, 4,47 | Kristus, i nogle tilfælde ved at udgyde deres blod; Gud er
328 II, 4,48 | har gjort os i stand til at opdage, hvad Gud udvirker
329 II, 4,48 | der strækker sig "lige til at udgyde sit blod"? Og involverer
330 II, 4,48 | Vatikankoncil gør det klart, at elementer, der findes blandt
331 II, 4,48 | heller ikke se bort fra, at alt det, som Helligåndens
332 II, 4,48 | allerede er godt begyndt, til at skride fremad til ægte og
333 II, 5,49 | har hjulpet til yderligere at konsolidere deres engagement
334 II, 5,49 | konsolidere deres engagement for at nå til fuld enhed. I alt
335 II, 5,49 | andet Vatikankoncil med at være en stærk kilde til
336 II, 5,49 | Det drejer sig ikke om at blive bevidst om statiske
337 II, 5,49 | allerede eksisterer, for at fortsætte med at drøfte
338 II, 5,49 | eksisterer, for at fortsætte med at drøfte specielle områder,
339 II, 5,49 | muligt for vore dages kristne at indskrænke antallet af spørgsmål,
340 II, 6,50 | guddommelige forsyn konstateres, at vore forbindelser med Østens
341 II, 6,50 | deres beredvillighed til at søge fællesskabet genoprettet.~
342 II, 6,50 | som en konsekvens heraf, at "fordi disse kirker, selv
343 II, 6,50 | konciler, og deres særlige måde at udtrykke deres lære på.
344 II, 6,50 | dette i overbevisningen om, at legitim forskellighed på
345 II, 6,50 | andet Vatikankoncil ønskede at basere dialogen på det fællesskab,
346 II, 6,50 | men særlig dem, som ønsker at arbejde for genoprettelsen
347 II, 6,50 | kirker og den katolske, om at tage det største hensyn
348 II, 6,50 | største hensyn til og lære at vurdere de orientalske kirkers
349 II, 7,52 | stadig forpligtelse til at stræbe efter enhed.~Denne
350 II, 7,52 | Paul også lejlighed til at møde Benedictos, den ortodokse
351 II, 7,52 | pontifikats første pligter at forny den personlige kontakt
352 II, 7,52 | patriarken og jeg beslutte at begynde den teologiske dialog
353 II, 7,52 | kunne det synes vigtigt at tilføje, at på det tidspunkt
354 II, 7,52 | synes vigtigt at tilføje, at på det tidspunkt var der
355 II, 7,52 | rolle, de er kaldede til at spille på vejen imod enhed.
356 II, 7,52 | økumeniske patriark besluttede at gengælde mit besøg, og i
357 II, 7,52 | 1987 havde jeg den glæde at byde ham velkommen i Rom
358 II, 7,52 | kirkelige broderlighed, at vi bør nævne den skik, der
359 II, 7,52 | adskillige år, med i Rom at modtage en delegation fra
360 II, 7,52 | Paulus, ligesom skikken med at sende en delegation fra
361 II, 7,53 | meningsudveksling med henblik på at skabe broderlig koordinering.
362 II, 7,53 | koordinering. Desuden vænner det at bede sammen os til på ny
363 II, 7,53 | bede sammen os til på ny at leve side om side, og det
364 II, 7,53 | side, og det hjælper os til at acceptere og omsætte Herrens
365 II, 7,53 | var jubilæet i 1984 for at mindes Cyrillus' og Methodius'
366 II, 7,53 | gjorde det muligt for mig at erklære slavernes apostle,
367 II, 7,53 | for Europas værnehelgen. At sidestille de to brødre
368 II, 7,53 | munkevæsen tjener indirekte til at belyse den dobbelte kirkelige
369 II, 7,53 | følge heraf er det værd igen at nævne, at Cyrillus og Methodius
370 II, 7,53 | det værd igen at nævne, at Cyrillus og Methodius kom
371 II, 7,53 | fællesskab med Rom. Ved at erklære dem som Europas
372 II, 7,53 | det min hensigt ikke blot at fastslå den historiske sandhed
373 II, 7,53 | kristendom i Europa, men også at levere et vigtigt emne for
374 II, 7,54 | begivenhed, som jeg er glad for at minde om, er fejringen af
375 II, 7,54 | apostolske stol besluttede at deltage i fejringen af jubilæet
376 II, 7,54 | af jubilæet og forsøgte at betone, at den dåb, som
377 II, 7,54 | jubilæet og forsøgte at betone, at den dåb, som den hellige
378 II, 7,54 | meget større område, så at den nu omfatter hele Kirken.
379 II, 7,54 | Kirken. Hvis vi så husker, at den frelsende begivenhed,
380 II, 7,54 | adskilte, forstår vi tydeligt, at den opfattelse af fuldt
381 II, 8,55 | model: "Det er med glæde, at dette kirkemøde ... bringer
382 II, 8,55 | det andet årtusind søger at genoprette fuldt fællesskab,
383 II, 8,55 | som man kan takke for, at alle delkirkerne forblev
384 II, 8,55 | lagde "vægt på med omhu at bevare de broderlige bånd
385 II, 8,56 | igen blevet almindeligt at tale om delkirker eller
386 II, 8,56 | årtusind ikke ophørt med at skænke sin Kirke rigelige
387 II, 8,56 | stor indsats for mellem dem at genoprette det fulde fællesskab
388 II, 8,57 | erklærede hensigt sammen at genoprette fuld enhed i
389 II, 8,57 | Gud har skænket os i tro at modtage, hvad apostlene
390 II, 8,57 | præstedømmet og eukaristien. Ved at tage del i Guds gaver til
391 II, 8,57 | lokalkirker holdt meget af at anvende om hinanden. (sml.
392 II, 8,57 | i stand til endnu engang at opdage, at vi er "søsterkirker",
393 II, 8,57 | endnu engang at opdage, at vi er "søsterkirker", trods
394 II, 8,57 | det tredje årtusind søger at genoprette fuldt fællesskab,
395 II, 8,57 | genoprette fuldt fællesskab, for at fuldbyrde denne virkelighed,
396 II, 8,57 | Kirken. Det må ikke glemmes, "at Østens kirker fra begyndelsen
397 II, 8,57 | jeg har haft lejlighed til at fremhæve i en af mine sidste
398 II, 8,57 | Det kan faktisk siges, at munkevæsenet i oldtiden -
399 II, 8,57 | Koncilet nøjes ikke med at betone de ligheds-elementer,
400 II, 8,57 | sandhed tøver det ikke med at sige: "Det kan ikke forundre
401 II, 8,57 | kan ikke forundre nogen, at visse aspekter ved det åbenbarede
402 II, 8,57 | og ofte er det rigtigt at sige, at disse forskellige
403 II, 8,57 | er det rigtigt at sige, at disse forskellige teologiske
404 II, 8,57 | snarere udfylder hinanden, end at de står i et indbyrdes modsætningsforhold".93
405 II, 8,57 | Fællesskabet bliver frugtbart, ved at kirkerne udveksler gaver,
406 II, 8,58 | 58. Efter igen at have bekræftet et allerede
407 II, 8,58 | troendes hverdagsliv og for at fremme enhedens ånd. På
408 II, 8,58 | praksis viser imidlertid, at en række personlige forhold
409 II, 8,58 | kærligheds-vidnesbyrd til alle kristne, ved at tillade deres deltagelse
410 II, 8,58 | nødvendigt for hyrderne at undervise de troende omhyggeligt,
411 II, 9,59 | arbejdet vedholdende med at rette sine undersøgelser
412 II, 9,59 | besluttet med henblik på at genoprette fuldt fællesskab
413 II, 9,59 | som jeg var i stand til at erklære i enighed med min
414 II, 9,59 | I, har den konkluderet, "at den katolske kirke og den
415 II, 9,59 | Kommissionen har kunnet erkende, at "i vore kirker er apostolsk
416 II, 9,59 | erklæringer grundlaget for, at katolikker og ortodokse
417 II, 9,60 | metode, der skal anvendes for at genoprette fuldt fællesskab
418 II, 9,60 | her er det blevet klart, at den metode, der må benyttes
419 II, 9,60 | metode, der må benyttes for at nå til fuldt fællesskab,
420 II, 9,60 | orientalske kirkers ret til at have deres egne organisatoriske
421 II, 9,60 | organisatoriske strukturer og til at udføre deres eget apostolat
422 II, 9,60 | deres fælles engagement for at arbejde for enhed. 99 Der
423 II, 9,60 | Allerede dette er tegn på, at spændinger formindskes,
424 II, 9,60 | udtryk for sin højagtelse ved at sige, at: "det takker Gud
425 II, 9,60 | højagtelse ved at sige, at: "det takker Gud for at
426 II, 9,60 | at: "det takker Gud for at mange orientalere ... allerede
427 II, 9,61 | indbyrdes relationer fortsat at føle sikkert og vist, at
428 II, 9,61 | at føle sikkert og vist, at de havde hjemme i enhver
429 II, 9,61 | melodier; alle var samlede for at fejre eukaristien, centrum
430 II, 0,62 | har vi været i stand til at forene os med patriarkerne
431 II, 0,62 | nogle af disse kirker ved at bekende vor fælles tro på
432 II, 0,62 | dag kan vi desuden hævde, at vi har den samme tro på
433 II, 0,62 | forundt mig den store glæde at underskrive en fælles kristologisk
434 II, 0,62 | var vi i stand til sammen at bekende den sande tro på
435 II, 0,63 | Endnu engang må det siges, at denne vigtige indsats faktisk
436 II, 0,63 | opmuntring for os, for det viser, at den vej, vi fulgte, er den
437 II, 0,63 | fulgte, er den rigtige, og at vi med rimelighed tør håbe
438 II, 0,63 | rimelighed tør håbe sammen at finde løsninger på mange
439 II, 1,64 | fællesskaber i Vesten. I ønsket om at skabe et klima med kristen
440 II, 1,64 | Det må alligevel erkendes, at der findes modsætninger
441 II, 1,65 | indbyrdes vekselvirkning, og at de gensidigt supplerer hinanden~
442 II, 1,65 | Patriarkat udtryk for håbet, om at der kunne skabes en eller
443 II, 1,65 | Denne kendsgerning viser, at betydningen af kulturel
444 II, 1,65 | bliver til en befaling om at lægge vore splittelser bag
445 II, 1,65 | vore splittelser bag os for at søge og genoprette enhed
446 II, 1,66 | Vatikankoncil forsøgte ikke på at give en "beskrivelse" af
447 II, 1,66 | Desuden bemærker dekretet, at den økumeniske bevægelse
448 II, 1,66 | Koncilsdekretet forsøger at "fremlægge visse punkter,
449 II, 1,66 | en speciel funktion ved at fremlægge og forkynde Guds
450 II, 1,66 | i Guds mægtige hånd for at opnå den enhed, som Frelseren
451 II, 1,67 | Koncilet kræver derfor, at "læren om nadveren ligesom
452 II, 1,67 | Unitatis Redintegratio påpeger, at de efter-reformatoriske
453 II, 1,67 | af dåben", bemærker det, at de "især af mangel på sakramental
454 II, 1,67 | opstandelse, bekender de, at livet i forening med Kristus
455 II, 1,68 | ikke deres bestræbelser for at gøre de sociale forhold
456 II, 1,68 | mere menneskelige og for at skabe fred. Alt dette er
457 II, 1,68 | af et oprigtigt ønske om at være trofaste mod Kristi
458 II, 1,69 | som i 1964 processen med at oprette en "fælles arbejdsgruppe"
459 II, 1,69 | begejstring, der fortjener at blive rost af alle, der
460 II, 1,69 | uventede muligheder for at løse disse spørgsmål dukket
461 II, 1,69 | samme tid er blevet klart, at visse spørgsmål må studeres
462 II, 1,70 | hele Kirkens legeme, viser, at kristne absolut ser betydningen
463 II, 1,70 | efter fuld enhed kræver, at troende udspørger hinanden
464 II, 1,70 | stræben efter enhed langt fra at være begrænset til en gruppe
465 II, 2,71 | kontakter hjælper meget til at forbedre det indbyrdes kendskab
466 II, 2,71 | indbyrdes kendskab og til at forøge kristen broderlighed.~
467 II, 2,71 | Johannes Paul I udtryk for, at han ønskede at fortsætte
468 II, 2,71 | udtryk for, at han ønskede at fortsætte på denne vej. 124
469 II, 2,71 | har givet mig mulighed for at fortsætte dette arbejde.
470 II, 2,71 | besøg regelmæssigt viet til at fremme kristen enhed. Nogle
471 II, 2,72 | dette angår, vil jeg uden at forklejne de andre besøg
472 II, 2,72 | alle er stærkt engagerede i at være trofaste mod evangeliet.
473 II, 2,72 | trofaste mod evangeliet. At se alt dette har for mig
474 II, 2,72 | ønskede ved en aftalt gestus at vise deres længsel efter
475 II, 2,72 | eukaristi, og de ønskede at modtage celebrantens velsignelse.
476 II, 2,72 | var tilfældet, for blot at give ét eksempel, ved det
477 II, 2,72 | Selve den kendsgerning, at sådanne møder mellem paven
478 II, 2,73 | en kilde til stor glæde at se, hvordan der i den efter-konciliære
479 II, 3,74 | om økumenisme bemærker, at blandt andre kristne bærer
480 II, 3,74 | arbejder kristne sammen for at forsvare menneskers værdighed,
481 II, 3,74 | menneskers værdighed, for at skabe fred, for at anvende
482 II, 3,74 | for at skabe fred, for at anvende evangeliet på samfundslivet,
483 II, 3,74 | evangeliet på samfundslivet, for at bringe den kristne ånd ind
484 II, 3,74 | i deres bestræbelser for at møde vor tids lidelser og
485 II, 3,75 | sulten, og I gav mig noget at spise" (Matt.25,35). Som
486 II, 3,75 | samfundet den tydelige værdi, at det er et fælles vidnesbyrd
487 II, 3,75 | økumenisme gjorde opmærksom på, at "takket være et sådant samarbejde
488 II, 3,75 | skal lære hinanden bedre at kende og få større agtelse
489 II, 3,76 | sammenhæng kunne lade være med at omtale den økumeniske interesse
490 II, 3,76 | uretfærdighed.~Vi er kaldede til at gøre os stadigt større anstrengelser,
491 II, 3,76 | større anstrengelser, så at det må blive mere og mere
492 II, 3,76 | blive mere og mere tydeligt, at religiøse betragtninger
493 II, 3,76 | stadig er en risiko, for at religion bliver udnyttet
494 II, 3,76 | Jeg ønsker heller ikke at forbigå Bedeugen for fred
495 II, 3,76 | For vi lægger mærke til, at kristne føler sig mere og
496 III, 1,77 | hos kristne, som bekender at Kirken er én, hellig, katolsk
497 III, 1,77 | økumeniske bevægelse er at genoprette fuld synlig enhed
498 III, 1,78 | Økumenisme implicerer, at de kristne fællesskaber
499 III, 1,78 | udtrykt denne forpligtelse til at søge enhed. På basis af
500 III, 1,78 | og konkret måde, således at kirkerne reelt bliver et
1-500 | 501-677 |