Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | UT UNUM SINT! Det kald til kristen enhed,
2 Indl, 0,1 | kald til kristen enhed, som Det andet Vatikankoncil fremsatte
3 Indl, 0,1 | deres liv for Guds rige, er det stærkeste bevis for, at
4 Indl, 0,1 | sine disciple til enhed. Det er mit oprigtige ønske at
5 Indl, 0,1 | endnu engang at fremsætte det med beslutsomhed, idet jeg
6 Indl, 0,1 | bagatellisere korset, at tømme det for dets mening og nægter,
7 Indl, 0,1 | dets mening og nægter, at i det udspringer menneskets kilde
8 Indl, 0,2 | Interkonfessionelle dialoger på det teologiske plan, har ført
9 Indl, 0,3 | 3. Ved Det andet Vatikankoncil forpligtede
10 Indl, 0,3 | hvis formål er at gøre hele det katolske fællesskabs vidnesbyrd
11 Indl, 0,3 | Kirken ved tærsklen til det nye årtusinde. Det vil være
12 Indl, 0,3 | tærsklen til det nye årtusinde. Det vil være en enestående lejlighed
13 Indl, 0,3(2) | DET ANDET VATIKANKONCIL, Erklæring
14 Indl, 0,4 | dine brødre" (Luk.22,32). Det er netop i Peters menneskelige
15 Indl, 0,4 | menneskelige svaghed, at det bliver helt klart, at paven
16 Indl, 0,4 | tidsalder, der er kendetegnet af Det andet Vatikankoncil, er
17 Indl, 0,4 | modstand og forfølgelse. Men det håb, der holder den oppe,
18 I, 1,5 | alle Kristi disciple er det på Guds plan, at den katolske
19 I, 1,5 | den, nærværende og udbrede det, og for at samle alle mennesker
20 I, 1,5 | sakramente"4.~Allerede i Det gamle Testamente, udtrykte
21 I, 1,5 | fra", idet han anvendte det enkle symbol med to træstykker,
22 I, 1,5 | Guds folks situation på det tidspunkt, hvor det blev
23 I, 1,5 | situation på det tidspunkt, hvor det blev skrevet, ser i Jesu
24 I, 1,5 | Brevet til Efeserne forklarer det således: at Jesus "med sin
25 I, 1,6 | den pligt, men også for det ansvar over for Gud og hans
26 I, 1,6 | bliver nærværende. Hvordan er det muligt at forblive delte,
27 I, 1,6(5) | DET ANDET VATIKANKONCIL, dekret
28 I, 2,7 | Guds Kirke. Men selv om det er på forskellig vis, længes
29 I, 2,8 | skal læses i sammenhæng med Det andet Vatikankoncils hele
30 I, 2,8 | tegn og ivrigt tage del i det økumeniske arbejde"7.~Når
31 I, 2,8 | økumeniske arbejde"7.~Når det anviser de katolske principper
32 I, 2,8 | Guds folk8. Samtidig tager det hensyn til alt, der er fremført
33 I, 2,8(8) | Sml. DET ANDET VATIKANKONCIL, Den
34 I, 2,9 | centrum i Kristi mission. Det er heller ikke en sekundær
35 I, 2,9 | hører derimod med til selve det inderste af dette fællesskab.
36 I, 2,9 | og enhed er et udtryk for det dybeste af hans agape.~Faktisk
37 I, 2,9 | samling af enkeltindivider. Det er en enhed, der er konstitueret
38 I, 2,9 | Kirken betyder at ønske det nådens fællesskab, der svarer
39 I, 2,10 | udfordrede af Kirkens Herre. Det andet Vatikankoncil styrkede
40 I, 2,10 | Den katolske troende møder det økumeniske spørgsmål i en
41 I, 2,11 | blandt de kristne, ignorerer det ikke den kendsgerning, at "
42 I, 2,11 | nåde er imidlertid hverken det, der hører til Kristi Kirkes
43 I, 2,11 | Kristi Kirkes struktur, eller det fællesskab, der stadigt
44 I, 2,11 | samfund, blevet ødelagt.~Det er faktisk de elementer
45 I, 2,11 | fællesskaber, som udgør det objektive grundlag for det
46 I, 2,11 | det objektive grundlag for det fællesskab, der, endskønt
47 I, 2,11 | dem. Af denne grund taler Det andet Vatikankoncil om et
48 I, 2,12 | nådemidler, og, mere end det, en vis ægte forening i
49 I, 2,12 | økumenisme erklærer, idet det sigter til de ortodokse
50 I, 2,13 | 13. Det samme dokument fremdrager
51 I, 2,13 | af denne situation. Idet det taler om medlemmer af disse
52 I, 2,13 | disse fællesskaber, erklærer det: "Ikke desto mindre bliver
53 I, 2,13 | vigtige for økumenismen. Det er ikke sådan, at der uden
54 I, 2,13 | ikke sådan, at der uden for det katolske fællesskabs grænser
55 I, 2,14 | deres fylde i den enhed. Det drejer sig ikke om at sammenlægge
56 I, 2,14 | fællesskaber20, hvor visse træk af det kristne mysterium til tider
57 I, 2,14 | Økumenisme sigter netop mod at få det delvise fællesskab, der
58 I, 3,15 | 15. Når det andet Vatikankoncil nu går
59 I, 3,15 | Vatikankoncil nu går videre fra det principielle plan og fra
60 I, 3,15 | mod enheden, så betoner det især behovet for indre omvendelse.
61 I, 3,15 | rige er kommet nær", og det efterfølgende kald: "omvend
62 I, 3,15 | sin sendelse med, viser det væsentlige element i enhver
63 I, 3,15 | i enhver ny begyndelse: det grundlæggende behov for
64 I, 3,15 | proces, der begyndtes af Det andet Vatikankoncil, da
65 I, 3,15 | andet Vatikankoncil, da det som en dimension af fornyelsen
66 I, 3,15 | troskab mod evangeliet. Når det drejer sig om enkelte personer,
67 I, 3,16 | 16. I Det andet Vatikankoncils lære
68 I, 3,16 | jordisk institution. Viser det sig, at enkelte punkter
69 I, 3,16(24) | Sml. DET ANDET VATIKANKONCIL, dogmatisk
70 I, 3,16 | eller ved at minde om, at det var elleve hundrede år siden
71 I, 3,16 | godkendelse blev udsendt af Det pavelige Råd til Fremme
72 I, 3,16 | kristen Enhed, anvendt dem på det pastorale område27.~
73 I, 3,17 | vigtigste aspekter. Desuden er det en væsentlig garanti for
74 I, 3,17 | kirke kan ikke glemme, at Det andet Vatikankoncils økumeniske
75 I, 3,17 | af konsekvenserne af alt det, som Kirken på det tidspunkt
76 I, 3,17 | af alt det, som Kirken på det tidspunkt forpligtede sig
77 I, 3,17(28) | nadver, embede (januar 1982), Det økumeniske Fællesråds Studiekomité,
78 I, 3,17 | erindring og fra dens midte". Det er værd at minde om, at
79 I, 3,17 | påbegyndelsen af forberedelserne til Det andet Vatikankoncil30, og
80 I, 3,17(29) | Sml. Åbningstale ved Det andet Vatikankoncil (11.
81 I, 3,17(30) | Dette dicasterium kaldes nu DET PAVELIGE RÅD TIL FREMME
82 I, 3,18(31) | Åbningstale ved Det andet Vatikankoncil (11.
83 I, 3,18 | elementer32. Her drejer det sig ikke om at ændre troens
84 I, 3,18 | sandheden "frem for alt i det, som angår Gud og hans Kirke"33,
85 I, 3,18 | fællesskab, og også med det behov for sandhed, der findes
86 I, 3,19 | deres forkyndelse, hverken det græske sprogs og den byzantinske
87 I, 3,19 | eller sædvaner og skikke i det mere avancerede samfund,
88 I, 3,19 | Således omsatte de i praksis det "fuldkomne fællesskab i
89 I, 3,19 | for hele menneskeheden, må det oversættes til alle kulturer.
90 I, 3,19 | oversættes til alle kulturer. Ja, det element, der er afgørende
91 I, 3,19 | af den efter evne både i det daglige kristne liv og i
92 I, 3,20 | for økumenisk aktivitet. Det er således absolut klart,
93 I, 3,20 | kristne familie, sagde han: "Det, der forener os, er langt
94 I, 3,20 | os, er langt stærkere end det, der adskiller os". Det
95 I, 3,20 | det, der adskiller os". Det andet Vatikankoncil for
96 I, 4,21 | vort fællesskab og gøre det fuldkomment. Kærlighed gives
97 I, 4,21 | eller til at genoprette det mellem kristne, der endnu
98 I, 4,21 | for at bede, så beskriver Det andet Vatikankoncil deres
99 I, 4,21 | Kristus selv om at gæste det fællesskab, som påkalder
100 I, 4,22 | med os" og "for os". Det er ham, der leder vor bøn
101 I, 4,22 | dem i sammenligning med det, der forener dem. Hvis de
102 I, 4,22 | engang genfinde sig selv i det Kirkens fællesskab, som
103 I, 4,23 | kristendom på en ny måde. Det må ikke glemmes, at Herren
104 I, 4,23 | der, idet de forkyndte det ene evangelium, påberåbte
105 I, 4,23 | hindring endnu ikke overvundet. Det er sandt, at vi endnu ikke
106 I, 4,23 | at skabe kristen enhed. Det er, som om vi stadigt er
107 I, 4,23 | fælles tilstedeværelse på det sted ikke vil være fuldkommen,
108 I, 4,24 | 24. Det er en kilde til glæde at
109 I, 4,24 | er meget bevidst om, at det var Det andet Vatikankoncil,
110 I, 4,24 | meget bevidst om, at det var Det andet Vatikankoncil, der
111 I, 4,24 | bad sammen med Primas for Det anglikanske Fællesskab i
112 I, 4,24 | Canterbury (29. maj 1982); i det pragtfulde bygningsværk
113 I, 4,24 | kirkelige fællesskaber "til det mål, der er fuld enhed i
114 I, 4,24 | liturgi i Georgioskirken ved Det økumeniske Patriarkat (30.
115 I, 4,24 | originale græske tekst. Det er vanskeligt med få ord
116 I, 4,25 | 25. Det er ikke kun Paven, der er
117 I, 4,25 | Nu vil jeg gerne minde om det bedemøde, der også blev
118 I, 4,25 | kristne mødes og beder sammen. Det er umuligt for mig at give
119 I, 4,26 | virkeliggørelse ledes af bøn: "Det er nemlig ud fra et fornyet
120 I, 4,26(48) | DET ANDET VATIKANKONCIL den
121 I, 4,27 | påtaget os derfor i Kirken. Det var for igen at bekræfte
122 I, 4,27 | meditation og bøn centreret om det syttende kapitel i Johannesevangeliet
123 I, 4,27 | Gabriellas eksempel er lærerigt; det hjælper os til at forstå,
124 I, 5,28 | grundlaget og støtten for alt det, koncilet definerer som "
125 I, 5,28 | egen skyld", derfor kan det "ikke fuldt ud finde sig
126 I, 5,28 | dimension. Den inddrager det menneskelige subjekt i dets
127 I, 5,28 | en udveksling af tanker. Det er på en måde altid en "
128 I, 5,29 | kristne. I alt dette er det imidlertid nødvendigt med
129 I, 5,29 | at indlede en dialog, og det er en forudgående betingelse
130 I, 5,29 | påbegynde en sådan dialog. Det er nødvendigt at gå fra
131 I, 5,30 | stor taknemlighed sige, at Det andet Vatikankoncil var
132 I, 5,30 | og kirkelige fællesskaber det verdensomspændende katolske
133 I, 6,31 | økumenisk dialog er, som det har vist sig tydeligt siden
134 I, 6,31 | nærmere præsentation af det"56. Desuden er det nyttigt
135 I, 6,31 | præsentation af det"56. Desuden er det nyttigt for alle troende
136 I, 6,32 | til at søge sandheden på det religiøse område, for med
137 I, 6,32 | for at løse de opgaver til det fælles bedste, som den kristne
138 I, 7,35 | Herre selv er vor forsoning. Det vertikale aspekt af dialogen
139 I, 7,35 | mennesker, der har syndet. Det er netop denne erkendelse,
140 I, 7,35 | indbyrdes fællesskab, skaber det indre rum, hvor Kristus,
141 I, 8,36 | Uden denne kærlighed ville det være umuligt at se de objektive
142 I, 8,36 | tydeligt. Samtidig ønsker det, at den måde og det sprog,
143 I, 8,36 | ønsker det, at den måde og det sprog, der forklarer den,
144 I, 8,36 | vore brødre og søstre62. Det er absolut muligt at bekende
145 I, 8,36 | løses, for bliver de ikke det, dukker de op på et andet
146 I, 8,38 | mere end én konsekvens for det økumeniske arbejde.~For
147 I, 8,38 | økumeniske arbejde.~For det første, med hensyn til læremæssige
148 I, 8,38 | der normalt benyttes i det fællesskab, man hører til,
149 I, 8,38 | fællesskab, man hører til, er det absolut vigtigt at afgøre,
150 I, 8,38 | de anvendte ord udtrykker det samme. Dette er blevet konstateret
151 I, 8,38 | Skønt de sandheder, som det er Kirkens hensigt at lære
152 I, 8,38 | udtrykkes uden dem, kan det ikke desto mindre undertiden
153 I, 8,38 | I betragtning heraf må det slås fast, at Kirkens læreembedes
154 I, 8,38 | og kontroverser har gjort det, der i virkeligheden var
155 I, 8,38 | dens helhed, vil gøre os det muligt at nå ud over partiske
156 I, 8,38 | rigdomme. Også her kan alt det, som Ånden virker i "andre",
157 I, 9,40 | kendskab, fælles bøn og dialog. Det forudsætter og kræver fra
158 II, 1 | Det genopdagede broderskab~ ~
159 II, 1,41 | Kirken (sml. Joh.14,26). Det er første gang i historien,
160 II, 1,41 | nødvendige for at fuldende det økumeniske arbejde for enhed.~
161 II, 1,41 | sidste tredive år gør os det muligt bedre at værdsætte
162 II, 1,42 | 42. Det sker for eksempel, at kristne
163 II, 1,42 | lettere vækker bevidstheden om det dybe fællesskab - i forbindelse
164 II, 1,42 | gange kunnet konstatere det under de økumeniske gudstjenester,
165 II, 1,42 | uretfærdigt forfulgte; og det bevises, at den bagvaskelse,
166 II, 1,42 | alle Kristi disciple. Hvis det hænder, som et resultat
167 II, 1,42 | virkeligt heroiske valg.~Det er nødvendigt, hvad dette
168 II, 1,42(69) | DET PAVELIGE RÅD TIL FREMME
169 II, 1,42 | økumenisk høflighedshandling; det udgør en fundamental ecclesiologisk
170 II, 1,42 | ecclesiologisk erklæring.~Det er rimeligt at minde om,
171 II, 2,43 | 43. Det hænder oftere og oftere,
172 II, 2,43 | på menneskerettigheder. Det er klart, hvad erfaringen
173 II, 2,43 | indtryk end en enkelt stemme.~Det er heller ikke kun fællesskabernes
174 II, 2,43 | Sollicitudo Rei Socialis, var det mig en glæde at omtale dette
175 II, 2,43 | jeg med tilfredshed, at det allerede meget store netværk
176 II, 3,44 | betydelige fremskridt i det økumeniske samarbejde på
177 II, 3,44 | forskellige sproggrupper. Efter Det andet Vatikankoncils offentliggørelse
178 II, 3,44 | især i Vesten, kan påskønne det betydningsfulde skridt fremad,
179 II, 3,44(75) | Sml. DET PAVELIGE SEKRETARIAT TIL
180 II, 3,45 | anbefaling, der blev udtrykt på det økumeniske plan, 76 forladt
181 II, 3,45 | fællesskaber, viser de sig i det væsentlige at være de samme.
182 II, 3,45 | væsentlige at være de samme. På det økumeniske plan77 har der
183 II, 3,45 | forskellige aspekter af det sakramentale liv. Ganske
184 II, 3,45 | sakramentale liv. Ganske vist er det på grund af uoverensstemmelser
185 II, 3,45 | og mere og mere gør vi det "med ét hjerte". Somme tider
186 II, 3,45 | hjerte". Somme tider synes det, at vi er nærmere ved at
187 II, 3,46 | I denne forbindelse er det en kilde til glæde at se,
188 II, 4,47 | engagerer hele personen; det er også en kærlighedens
189 II, 4,47 | en kærlighedens dialog. Det andet Vatikankoncil har
190 II, 4,47 | hos vore adskilte brødre. Det er rigtigt og gavnligt at
191 II, 4,48 | fællesskaber gør os opmærksomme på det vidnesbyrd, som andre kristne
192 II, 4,48 | udfordring i vor tid. Er det tyvende århundrede ikke
193 II, 4,48 | mulighed, der er rig på nåde. Det andet Vatikankoncil gør
194 II, 4,48 | andet Vatikankoncil gør det klart, at elementer, der
195 II, 4,48 | ikke se bort fra, at alt det, som Helligåndens nåde virker
196 II, 4,48 | til vor opbyggelse. Alt det, som virkelig er kristent,
197 II, 5,49 | enhed. I alt dette vedbliver Det andet Vatikankoncil med
198 II, 5,49 | kirkelige fællesskaber. 81 Det drejer sig ikke om at blive
199 II, 5,49 | forgodtbefindende, men er en pligt, det vokser frem af det kristne
200 II, 5,49 | pligt, det vokser frem af det kristne fællesskab~På lignende
201 II, 5,49 | uenighed. Herren har gjort det muligt for vore dages kristne
202 II, 6,50 | 50. Hvad dette angår, må det først med særlig taknemlighed
203 II, 6,50 | særlig taknemlighed mod det guddommelige forsyn konstateres,
204 II, 6,50 | løb, blev styrket gennem Det andet Vatikankoncil. De
205 II, 6,50 | og dyb hengivenhed, idet det fremhævede deres kirkelige
206 II, 6,50 | disse enkelte kirker". Og det tilføjer som en konsekvens
207 II, 6,50 | Østens kirker, anerkender det deres store liturgiske og
208 II, 6,50 | og spirituelle tradition, det særlige i deres historiske
209 II, 6,50 | opfyldelsen af dens sendelse.~~Det andet Vatikankoncil ønskede
210 II, 6,50 | ønskede at basere dialogen på det fællesskab, der allerede
211 II, 6,50 | arbejde for genoprettelsen af det eftertragtede hele fællesskab
212 II, 6,50 | den katolske, om at tage det største hensyn til og lære
213 II, 7,52 | pavens pilgrimsrejse til Det hellige Land. Samtidig havde
214 II, 7,52 | enhed, de var fælles om i det første årtusind.~Efter pave
215 II, 7,52 | betroet mig, betragtede jeg det som en af mit pontifikats
216 II, 7,52 | Hvad dette angår, kunne det synes vigtigt at tilføje,
217 II, 7,52 | vigtigt at tilføje, at på det tidspunkt var der allerede
218 II, 7,52 | højtidelighed, der tilkommer ham. Det er i forbindelse med denne
219 II, 7,52 | modtage en delegation fra Det økumeniske Patriarkat til
220 II, 7,53 | koordinering. Desuden vænner det at bede sammen os til på
221 II, 7,53 | at leve side om side, og det hjælper os til at acceptere
222 II, 7,53 | den vej, vi er gået siden Det andet Vatikankoncil, skal
223 II, 7,53 | Vatikankoncil, skal der i det mindste omtales to særlig
224 II, 7,53 | evangeliserende aktivitet i det elvte århundrede, en lejlighed,
225 II, 7,53 | en lejlighed, der gjorde det muligt for mig at erklære
226 II, 7,53 | historie. Som følge heraf er det værd igen at nævne, at Cyrillus
227 II, 7,53 | sammen med Benedikt var det min hensigt ikke blot at
228 II, 7,53 | åndelige rødder. Nu, da det andet årtusind efter Kristi
229 II, 7,54 | med begge sine lunger! I det første årtusind af kristendommens
230 II, 7,54 | Rom. Siden Rus' dåb har det en endnu videre anvendelse:
231 II, 8,55 | der trods alt erfaredes i det første årtusind og i en
232 II, 8,55 | tjener som en slags model: "Det er med glæde, at dette kirkemøde ...
233 II, 8,55 | apostolske arv. Dens enhed gennem det første årtusind blev opretholdt
234 II, 8,55 | i dag ved slutningen af det andet årtusind søger at
235 II, 8,55 | genoprette fuldt fællesskab, er det den enhed, der var således
236 II, 8,56 | 56. Efter Det andet Vatikankoncil og i
237 II, 8,56 | den tidligere tradition er det igen blevet almindeligt
238 II, 8,56 | Naturligvis er Herren gennem det andet årtusind ikke ophørt
239 II, 8,56 | mellem dem at genoprette det fulde fællesskab som kilden
240 II, 8,57 | I overensstemmelse med det håb, pave Paul VI gav udtryk
241 II, 8,57 | Paul VI gav udtryk for, er det vor erklærede hensigt sammen
242 II, 8,57 | dette er grundlaget for det traditionelle og meget smukke
243 II, 8,57 | vi i dag på tærsklen til det tredje årtusind søger at
244 II, 8,57 | må vi arbejde derfor, og det er denne virkelighed, vi
245 II, 8,57 | meget frugtbar for Kirken. Det må ikke glemmes, "at Østens
246 II, 8,57 | udstrækning har øst af på det liturgiske, det åndelige
247 II, 8,57 | øst af på det liturgiske, det åndelige og det juridiske
248 II, 8,57 | liturgiske, det åndelige og det juridiske område".90~En
249 II, 8,57 | blomstring i Orienten, og det var derfra, det senere kom
250 II, 8,57 | Orienten, og det var derfra, det senere kom til Vesterlandet".91
251 II, 8,57 | med storsindethed levet det engagement, som det monastiske
252 II, 8,57 | levet det engagement, som det monastiske liv vidner om, "
253 II, 8,57 | åndelig og materiel hjælp. Det kan faktisk siges, at munkevæsenet
254 II, 8,57 | efterfølgende perioder - har været det foretrukne middel til folkeslagenes
255 II, 8,57 | historiske sandhed tøver det ikke med at sige: "Det kan
256 II, 8,57 | tøver det ikke med at sige: "Det kan ikke forundre nogen,
257 II, 8,57 | nogen, at visse aspekter ved det åbenbarede mysterium til
258 II, 8,57 | af den anden, og ofte er det rigtigt at sige, at disse
259 II, 8,58 | eksisterende tros-fællesskab drog Det andet Vatikankoncil pastorale
260 II, 8,58 | tages i betragtning, når det gælder de orientalske medkristne,
261 II, 8,58 | derfor tidligere - og den gør det fremdeles - under hensyntagen
262 II, 8,58 | tilbudt frelsesmidlerne og det fælles kristne kærligheds-vidnesbyrd
263 II, 8,58 | kanoniske Rets to codices. 95 Det er udtrykkeligt behandlet
264 II, 8,58 | vigtig og ømtålelig sag er det nødvendigt for hyrderne
265 II, 9,59 | enhed i troen, vil, idet det følger i oldkirkens og traditionens
266 II, 9,60 | skridt fremad med hensyn til det ømtålelige spørgsmål, om
267 II, 9,60 | ortodokse. Kommissionen har lagt det læremæssige grundlag for
268 II, 9,60 | søsterkirker. Også her er det blevet klart, at den metode,
269 II, 9,60 | katolikker, der lever i det samme område, men vil også
270 II, 9,60 | højagtelse ved at sige, at: "det takker Gud for at mange
271 II, 9,61 | inspiration til dette i det første årtusinds erfaring.
272 II, 9,61 | hensyn til spiritualitet og det moralske liv, men også for
273 II, 0,62 | 62. I perioden efter Det andet Vatikankoncil har
274 II, 0,62 | officielle observatører til Det andet Vatikankoncil; deres
275 II, 0,62 | 1993, fremhævede vi begge det dybe fællesskab, der eksisterer
276 II, 0,62 | de samme sakramenter og det samme embede, der har sin
277 II, 0,63 | fælles om. Endnu engang må det siges, at denne vigtige
278 II, 0,63 | forskning og broderlig dialog. Det er en opmuntring for os,
279 II, 0,63 | en opmuntring for os, for det viser, at den vej, vi fulgte,
280 II, 1,64 | kristenhed, indbefattet det kirkelige fællesskab".109
281 II, 1,64 | På den anden side siger det lige så realistisk: "Det
282 II, 1,64 | det lige så realistisk: "Det må alligevel erkendes, at
283 II, 1,65 | forskelligheder udelukker, som det er påvist, selv om de er
284 II, 1,65 | samtidigt, i januar 1920, gav Det økumeniske Patriarkat udtryk
285 II, 1,65 | er den afgørende faktor. Det, der er væsentligt, er spørgsmålet
286 II, 1,66 | 66. Det andet Vatikankoncil forsøgte
287 II, 1,66 | betragter de Kristi liv og det, som den guddommelige Mester
288 II, 1,67 | Kirken, sakramenterne og det ordinerede embede. Koncilet
289 II, 1,67 | følge af dåben", bemærker det, at de "især af mangel på
290 II, 1,67 | præstevielse ikke har bevaret det eukaristiske mysteriums
291 II, 1,68 | Dekretet ser ikke bort fra det åndelige liv og dets moralske
292 II, 1,68 | personlige bøn, bibellæsningen, det kristne familieliv, menighedens
293 II, 1,68 | disse brødre og søstre. Det ignorerer heller ikke deres
294 II, 1,68 | række spørgsmål, som på det etiske og moralske område
295 II, 1,69 | 69. Det håb og den indbydelse, som
296 II, 1,69 | håb og den indbydelse, som Det andet Vatikankoncil gav
297 II, 1,69 | som dåben, eukaristien, det ordinerede præsteembede,
298 II, 1,69 | spørgsmål dukket op, mens det på samme tid er blevet klart,
299 II, 2,71 | 71. Vi må også takke det guddommelige forsyn for
300 II, 2,71 | hjælper meget til at forbedre det indbyrdes kendskab og til
301 II, 2,72 | at give ét eksempel, ved det økumeniske møde i Columbia,
302 II, 2,73 | 73. Det er også en kilde til stor
303 II, 3,74 | bevises af deres anvendelse i det virkelige liv. Koncilsdekretet
304 II, 3,74 | kærlighed til næsten".125~Det, der her lige er blevet
305 II, 3,74 | sikre freden i verden".126~Det sociale og kulturelle liv
306 II, 3,75 | humanitær handling. Grunden til det er Herrens ord: "For jeg
307 II, 3,75 | samfundet den tydelige værdi, at det er et fælles vidnesbyrd
308 II, 3,75 | vidnesbyrd i Herrens navn. Det er også en form for forkyndelse,
309 II, 3,75 | form for forkyndelse, fordi det åbenbarer Kristi åsyn.~De
310 II, 3,75 | samarbejdet. Alligevel giver det tros-fællesskab, der allerede
311 II, 3,75 | fælles indsats ikke blot på det sociale område, men også
312 II, 3,76 | voksende teologisk inspiration? Det kunne slet ikke være anderledes.
313 II, 3,76 | større anstrengelser, så at det må blive mere og mere tydeligt,
314 II, 3,76 | spørgsmålet om fred. De ser det i tæt sammenhæng med forkyndelsen
315 III, 1,77 | hellig, katolsk og apostolsk. Det højeste mål for den økumeniske
316 III, 1,78 | økumeniske bevægelse er det ikke kun den katolske kirke
317 III, 1,78 | reelt bliver et tegn på det fulde fællesskab i den ene,
318 III, 1,79 | 79. Det er allerede muligt at bestemme
319 III, 1,79 | ordinationen som et sakramente til det trefoldige embede: bispeembedet,
320 III, 1,79 | bevægelse. 132 Tværtimod, det betyder at forhindre den
321 III, 2,80 | Helligåndens salvelse. 134 Det er den samme Ånd, der bistår
322 III, 2,80 | skal blive modtaget, er det nødvendigt med en omfattende,
323 III, 2,81 | personer. Hvad dette angår, er det bidrag, som teologer og
324 III, 2,81 | i Kirken, meget vigtigt. Det er også klart, at økumeniske
325 III, 2,81 | vurdering.~I alt dette er det til stor hjælp metodologisk
326 III, 2,81 | anbefalede i sin åbningstale ved Det andet Vatikankoncil. 135~ ~ ~
327 III, 3,82 | 82. Det er forståeligt, at et alvorligt
328 III, 3,82 | indre omvendelse", som udgør det åndelige grundlag for økumenisme.
329 III, 3,82 | Faderen, Jesus Kristus.~Det er helt sikkert, at i denne
330 III, 3,83 | omtalt Faderens vilje og det åndelige sted, hvor ethvert
331 III, 3,83 | fået af Helligånden, er det ikke ud over deres muligheder
332 III, 3,83 | samme hengivenhed centrum i det, som jeg har kaldt "omvendelsens
333 III, 3,83 | omvendelsens dialog"? Er det ikke netop denne dialog,
334 III, 3,83 | erfaring af sandheden, hvis det fulde fællesskab skal opnås?~ ~
335 III, 3,84 | end man skulle mene, og det viser, hvordan Gud på et
336 III, 3,84 | fællesskab blandt de døbte i det højeste krav om tro, der
337 III, 3,84 | at ofre selve livet. 138 Det faktum, at man kan dø for
338 III, 3,84 | bevaret og vokser på mange af det kirkelige livs planer. Jeg
339 III, 3,84 | allerede er fuldkomment i det, som vi betragter som det
340 III, 3,84 | det, som vi betragter som det højeste punkt af nådens
341 III, 3,84 | martyria lige til døden, det sandeste fællesskab, der
342 III, 3,84 | vidner om denne magt. Skønt det endnu er på en usynlig måde,
343 III, 3,84 | splitter menneskeheden. Som det hedder i liturgien: "Du
344 III, 3,84 | virkeligt er i stand til i det ovenfor beskrevne indre
345 III, 3,84 | fællesskab, vil Gud gøre det samme for dem, som han gjorde
346 III, 3,85 | tydeliggøre visse aspekter af det kristne kald, som det er
347 III, 3,85 | af det kristne kald, som det er tilfældet i helgenernes
348 III, 4,87 | indflydelse en vigtig plads. På det stadium, som vi nu har nået, 144
349 III, 4,87 | indbyrdes berigelse. Byggende på det fællesskab, der allerede
350 III, 4,87 | fuldt og synligt fællesskab, det tilstræbte mål for den vej,
351 III, 4,87 | vi vandrer. Her har vi det økumeniske udtryk for evangeliets
352 III, 5,88 | som Gud har stiftet som "det varige og synlige fundament
353 III, 5,88 | ved Helligåndens hjælp gør det muligt for alle andre at
354 III, 5,88 | Store så smukt har udtrykt det, er mit embede det, der
355 III, 5,88 | udtrykt det, er mit embede det, der tilkommer en servus
356 III, 5,88 | lejlighed til at bemærke under det vigtige møde i Kirkernes
357 III, 5,88 | Roms embede har bevaret det synlige tegn på og garantien
358 III, 5,89 | 89. Det er ikke desto mindre betydningsfuldt
359 III, 5,89 | fremtid vil blive studeret. Det er ligeledes betydningsfuldt
360 III, 5,89 | anbefalede de delegerede til det femte verdensmøde for Kirkernes
361 III, 5,89(149)| EVANGELISK-LUTHERSKE KOMMISSION, Det kirkelige embede (13. marts
362 III, 5,90 | forsynets hemmelige plan er det i Rom, at [Peter] afslutter
363 III, 5,90 | efterfølgelse af Jesus, og det er i Rom, han giver det
364 III, 5,90 | det er i Rom, han giver det største bevis på kærlighed
365 III, 5,90 | største vidnesbyrd i Rom. Det er på denne måde, at Rom
366 III, 5,90 | og Paulus' kirke".150~I Det nye Testamente indtager
367 III, 5,91 | Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret
368 III, 5,91 | Matt.16,17-19). Lukas gør det klart, at Kristus tilskyndede
369 III, 5,91 | omvendelse (sml. Luk.22,31-32). Det er ligesom om, det på baggrund
370 III, 5,91 | 32). Det er ligesom om, det på baggrund af Peters menneskelige
371 III, 5,91 | og holdent skyldes nåde. Det er, som om Mesteren især
372 III, 5,91 | svaghed, viser sig igen i det fjerde evangelium: "Simon,
373 III, 5,91 | får" (sml. Joh.21,15-19). Det er også betydningsfuldt,
374 III, 5,91 | Tolv (sml. 1.Kor.15,5).~Det er vigtigt at bemærke, hvor
375 III, 5,91 | brug for, er knyttet til det barmhjertighedens embede,
376 III, 5,94 | Kirkens mission, disciplin og det kristne liv. Det er hans
377 III, 5,94 | disciplin og det kristne liv. Det er hans ansvar som Peters
378 III, 5,94 | omstændighederne kræver det, taler han i alle de i fællesskab
379 III, 5,94 | er tydeligt fastlagt af Det første Vatikankoncil - ex
380 III, 5,94(152)| Sml. DET FØRSTE VATIKANKONCIL, dogmatisk
381 III, 5,95 | impliceredes ønske, viste det, der skulle have været en
382 III, 5,95 | helt andet lys. Men ... det er ud fra et ønske om virkeligt
383 III, 5,95 | jeg kaldet til at udøve det embede ... Jeg beder uophørligt
384 III, 5,96 | udføre alene. Kunne mon ikke det virkelige, men ufuldkomne
385 III, 6,97 | helt og fuldt fællesskab. Det fulde fællesskab, hvis højeste
386 III, 6,97 | fortsætte i Kirken, så den under det eneste overhoved, som er
387 III, 7,98 | Faderens ære. Samtidig er det indlysende, at manglen på
388 III, 7,98 | modsiger den sandhed, som det er kristnes opgave at udbrede,
389 III, 7,98 | deres vidnesbyrd alvorligt. Det forstod min forgænger pave
390 III, 7,98 | op af stridigheder, for det er ikke opbyggeligt. Vi
391 III, 7,98 | stand til at finde sammen. Det er helt sikkert, at resultatet
392 III, 7,98 | evangeliet hænger sammen med det vidnesbyrd, Kirken aflægger
393 III, 7,98 | alle kristne? Hvor sandt det end er, at Kirken ved Helligåndens
394 III, 7,98 | til alle folkeslag, så er det også sandt, at den må se
395 III, 7,98 | være i stand til at modtage det sande budskab? Vil de ikke
396 III, 7,98 | trods den kendsgerning, at det skildres som kærlighedens
397 III, 7,99 | synlig enhed. Her drejer det sig om et kærlighedens imperativ,
398 III, 7,99 | de kristne fællesskaber. Det drejer sig om den kærlighed,
399 Form, 0,100 | 100. I det brev jeg for nyligt skrev
400 Form, 0,100 | på hen mod fejringen af det hellige år 2000's store
401 Form, 0,100 | som mulig anvendelse af Det andet Vatikankoncils lære
402 Form, 0,100 | og hele Kirkens liv".159 Det andet Vatikankoncil er den
403 Form, 0,100 | ligesom advent - på vejen til det tredje årtusinds tærskel.
404 Form, 0,100 | økumenismens nåde mente jeg det nødvendigt igen at fastslå
405 Form, 0,100 | minder om dem i lyset af det fremskridt, der i mellemtiden
406 Form, 0,100 | den bøn, som han ifølge det fjerde evangelium udtalte
407 Form, 0,100 | fjerde evangelium udtalte i det øjeblik, da han gik ind
408 Form, 0,101 | biskoppelige opgave, og det er en pligt, der udledes
409 Form, 0,101 | af den efter evne både i det daglige kristenliv og i
410 Form, 0,102 | med andre kristne henimod det nye årtusind, må bønnen
411 Form, 0,102 | ikke kommer tomhændede til det fastsatte tidspunkt. "Ånden
412 Form, 0,102 | forberede os til at bede Gud om det, vi har brug for.~Hvordan
413 Form, 0,102 | vil svaret altid være: ja. Det er det samme svar, som Maria
414 Form, 0,102 | svaret altid være: ja. Det er det samme svar, som Maria fra
415 Form, 0,102 | bønner, der skaber fred. Det bedste offer til Gud er
416 Form, 0,102 | Hvordan kan vi ved det nye årtusinds begyndelse
417 Form, 0,103 | himmelfart, i året 1995, det syttende i mit pontifikat.~ ~ ~ ~
|