Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | kirkelige fællesskaber, der ikke er i fuldt fællesskab
2 Indl, 0,1 | Disse vore søstre og brødre, der var forenede i den uselviske
3 Indl, 0,1 | den korsvejs-meditation, der var forberedt af min ærværdige
4 Indl, 0,1 | Konstantinopel. Dér sagde jeg, at de, der tror på Kristus og er forenede
5 Indl, 0,1 | andet end et jordisk væsen, der må leve, som om Gud ikke
6 Indl, 0,2 | være med at gøre alt, hvad der er muligt, for at nedbryde
7 Indl, 0,2 | forhindringer og fordomme, der lægger sig i vejen for forkyndelsen
8 Indl, 0,2 | mellem kristne, en vej, der er vanskelig, men så fuld
9 Indl, 0,2 | kristne ikke undervurdere, at der foruden besværet med ældgammel
10 Indl, 0,2 | besværet med ældgammel mistro, der er arvet fra fortiden, og
11 Indl, 0,2 | er læremæssige forskelle, der må løses. Selvtilfredshed,
12 Indl, 0,2 | hjerternes omvendelse og på bøn, der vil føre til den nødvendige
13 Indl, 0,2 | fejltagelser og de mulige faktorer, der var på spil ved begyndelsen
14 Indl, 0,2 | beklagelige adskillelser. Hvad der er brug for, er et roligt,
15 Indl, 0,2 | syn på tingene, et syn, der stimuleres af guddommelig
16 Indl, 0,3 | give agt på Herrens Ånd, der lærer mennesker omhyggeligt
17 Indl, 0,3 | endnu mere Herrens kraft, der giver den hellighedens gave,
18 Indl, 0,3 | betragtning af den forpligtelse, der venter Kirken ved tærsklen
19 Indl, 0,3 | alle deres anstrengelser, der arbejder for enhedens sag.~ ~
20 Indl, 0,4 | egen økumeniske tidsalder, der er kendetegnet af Det andet
21 Indl, 0,4 | forfølgelse. Men det håb, der holder den oppe, er urokkeligt,
22 Indl, 0,4 | ganske ligesom den glæde, der flyder fra dette håb, er
23 I, 1,5 | er ikke en virkelighed, der er lukket om sig selv. Den
24 I, 1,5 | fællesskabets mysterium, der er afgørende for den, nærværende
25 I, 1,5 | symbol med to træstykker, der først er adskilte og så
26 I, 1,5 | Johannesevangeliet for sin del, der betragter Guds folks situation
27 I, 1,6 | disciple, og for alle dem, der tror på ham, at de måtte
28 I, 1,6 | over for Gud og hans plan, der pålægges dem, der ved dåben
29 I, 1,6 | plan, der pålægges dem, der ved dåben bliver til lemmer
30 I, 1,6 | nedbrudt adskillelsens mure? Der er ingen tvivl om, at denne
31 I, 2,7 | ved Helligåndens nåde er der også hos vore adskilte brødre
32 I, 2,8 | tager det hensyn til alt, der er fremført i koncilets
33 I, 2,8 | den kristne samvittighed, der er oplyst af tro og ledet
34 I, 2,9 | mennesker, er ikke noget, der er tilføjet, men er selve
35 I, 2,9 | Faktisk består denne enhed, der er skænket af Helligånden,
36 I, 2,9 | enkeltindivider. Det er en enhed, der er konstitueret af trosbekendelsens,
37 I, 2,9 | ønske det nådens fællesskab, der svarer til Faderens plan
38 I, 2,10 | tydelig ecclesiologisk vision, der er åben for alle kirkelige
39 I, 2,10 | alle kirkelige værdier, der findes blandt andre kristne.
40 I, 2,11 | de ofte alvorlige kriser, der har rystet den, trods nogle
41 I, 2,11 | imidlertid hverken det, der hører til Kristi Kirkes
42 I, 2,11 | struktur, eller det fællesskab, der stadigt eksisterer med andre
43 I, 2,11 | helliggørelse og sandhed, der i forskellig grad eksisterer
44 I, 2,11 | grundlag for det fællesskab, der, endskønt ufuldkomment,
45 I, 2,12 | helliggørelse og sandhed", der på forskellige måder er
46 I, 2,13 | økumenismen. Det er ikke sådan, at der uden for det katolske fællesskabs
47 I, 2,13 | frelsesmidlerne og nådegaverne, der danner kirke, findes også
48 I, 2,14 | sammenlægge alle de rigdomme, der er spredt i de forskellige
49 I, 2,14 | med den store tradition, der er bevidnet af Østens og
50 I, 2,14 | det delvise fællesskab, der eksisterer mellem kristne,
51 I, 3,15 | måde sandt om den proces, der begyndtes af Det andet Vatikankoncil,
52 I, 3,15 | forene adskilte kristne. "Der findes ingen sand økumenisme
53 I, 3,15 | sig om enkelte personer, der lever op til deres kristne
54 I, 3,15 | af de umådelige rigdomme, der findes i de helliges fællesskab,
55 I, 3,15 | På en tilsvarende måde er der en forøget sans for nødvendigheden
56 I, 3,15 | bevidsthed om visse udelukkelser, der alvorligt krænker den broderlige
57 I, 3,15 | anden part", af en ringeagt, der udspringer af en usund indbildskhed.
58 I, 3,16 | andet Vatikankoncils lære er der en klar forbindelse mellem
59 I, 3,16 | økumeniske principper og normer, der med min godkendelse blev
60 I, 3,17 | redskaber til at se, hvad der er nødvendigt for den økumeniske
61 I, 3,17 | bemærkelsesværdige fremgang, der allerede er gjort, og de
62 I, 3,17 | fællesskab i en reform, der er vedvarende og udføres
63 I, 3,17 | kærlighedens dialog med de kirker, der er i fællesskab med patriarken
64 I, 3,17 | betydningsfulde gestus, der, hvad fortidens ekskommunikationer
65 I, 3,18 | Ved at tage en idé op, der blev udtrykt af pave Johannes
66 I, 3,18 | kompromis i modstrid med Gud, der er sandhed. Fordi Kristus
67 I, 3,18 | kræver. En "væren sammen", der forrådte sandheden, ville
68 I, 3,18 | med det behov for sandhed, der findes i dybet af ethvert
69 I, 3,19 | fremstilles på den måde, der gør den forståelig for dem,
70 I, 3,19 | påtvinge de mennesker, der var henvist til deres forkyndelse,
71 I, 3,19 | kulturer. Ja, det element, der er afgørende for fællesskab
72 I, 3,20 | økumenismen, den bevægelse, der arbejder for kristen enhed,
73 I, 3,20 | er en slags "appendiks", der tilføjes til Kirkens traditionelle
74 I, 3,20 | være ligesom den frugt, der bæres af et sundt og frodigt
75 I, 3,20 | et sundt og frodigt træ, der vokser til sin fulde højde.~
76 I, 3,20 | familie, sagde han: "Det, der forener os, er langt stærkere
77 I, 3,20 | langt stærkere end det, der adskiller os". Det andet
78 I, 4,21 | Vi går frem ad den vej, der fører til hjerternes omvendelse,
79 I, 4,21 | omvendelse, ledet af kærlighed, der er rettet mod Gud og på
80 I, 4,21 | brødre og søstre, også dem, der ikke er i fuldt fællesskab
81 I, 4,21 | om enhed, selv hos dem, der aldrig har været klar over
82 I, 4,21 | genoprette det mellem kristne, der endnu er adskilte. Kærlighed
83 I, 4,21 | bøn. Når brødre og søstre, der ikke er i fuldt fællesskab
84 I, 4,21 | adskilte brødre"43. Selv når der ikke bedes specielt for
85 I, 4,22 | kristnes lange historie, der er karakteriseret af mange
86 I, 4,22 | og "for os". Det er ham, der leder vor bøn i Trøster-Ånden,
87 I, 4,22 | gudfrygtige enhed af dem, der er samlet omkring Kristus
88 I, 4,22 | mere klare over, hvor lidt der adskiller dem i sammenligning
89 I, 4,22 | i sammenligning med det, der forener dem. Hvis de oftere
90 I, 4,23 | erfaring hos enhver af dem, der, idet de forkyndte det ene
91 I, 4,23 | at blive bemærket af dem, der lyttede til budskabet om
92 I, 4,23 | til fuld enhed, den enhed, der karakteriserede apostlenes
93 I, 4,23 | oprigtigt søger. Vor fælles bøn, der er inspireret af tro, er
94 I, 4,23 | liv og i enhver aktivitet, der sigter på at skabe kristen
95 I, 4,24 | Bedeugen for de kristnes enhed, der fejres i januar eller i
96 I, 4,24 | udbredt og fast tradition. Men der er også mange andre lejligheder
97 I, 4,24 | Det andet Vatikankoncil, der fik Paven til at udøve sit
98 I, 4,24 | på denne særlige måde. Og der kan siges mere endnu. Koncilet
99 I, 4,24 | med vore brødre og søstre, der søger enhed i Kristus og
100 I, 4,24 | splittelsens sørgelige år, der fulgte efter"46. Jeg kan
101 I, 4,24 | heller ikke glemme de møder, der blev holdt i de skandinaviske
102 I, 4,24 | 1984), i den organisation der har til opgave at kalde
103 I, 4,24 | fællesskaber "til det mål, der er fuld enhed i én tro og
104 I, 4,24 | 1979), og den gudstjeneste, der blev holdt i Peterskirken
105 I, 4,25 | Det er ikke kun Paven, der er blevet en pilgrim. I
106 I, 4,25 | gerne minde om det bedemøde, der også blev holdt i Peterskirken
107 I, 4,25 | integrerende del af Kirkens liv. Der er ingen vigtig eller betydningsfuld
108 I, 4,25 | betydningsfuld begivenhed, der ikke nyder godt af, at kristne
109 I, 4,26 | Kristus selv, den enbårne søn, der er af samme væsen som Faderen,
110 I, 4,26 | for at samle Guds børn, der var spredt, så vi ved at
111 I, 4,27 | for enhed er ikke noget, der er forbeholdt dem, der virkeligt
112 I, 4,27 | der er forbeholdt dem, der virkeligt erfarer manglen
113 I, 4,27 | hjælper os til at forstå, at der ikke er særlige tider, situationer
114 I, 5,28 | Denne sandhed om dialog, der blev så dybsindigt udtrykt
115 I, 5,29 | vurderinger og virksomheder, der giver udtryk for et syn
116 I, 5,29 | forpligtelse for alle parter, der ønsker at indlede en dialog,
117 I, 5,29 | anden som en partner. Når der indledes en dialog, må enhver
118 I, 5,30 | stærke engagement i, hvad der skete på koncilet, de mange
119 I, 6,31 | blevet forbedrede, hvad der til gengæld har hjulpet
120 I, 6,31 | bekendt med den metode, der gør dialog mulig.~ ~
121 I, 6,32 | altid tilkendegiver, hvad der er godt og sandt. Menneskets
122 I, 7,33 | underordnet Kristi bøn om enhed. Der er et nært forhold mellem
123 I, 7,34 | frelsende offer, også de synder, der er begået mod Kirkens enhed;
124 I, 7,34 | også sociale synder, hvad der vil sige selve de syndige "
125 I, 7,34 | de syndige "strukturer", der har bidraget til og stadigt
126 I, 7,35 | eller til at dele de gaver, der er karakteristiske for ethvert
127 I, 7,35 | bevægelse, rettet mod den Ene, der som verdens Forløser og
128 I, 7,35 | erkender, at vi er mennesker, der har syndet. Det er netop
129 I, 7,35 | netop denne erkendelse, der i brødre og søstre, der
130 I, 7,35 | der i brødre og søstre, der lever i fællesskaber, der
131 I, 7,35 | der lever i fællesskaber, der ikke er i fuldt indbyrdes
132 I, 8,36 | undersøge de uenigheder, der forhindrer fuldt fællesskab
133 I, 8,36 | sociale vanskeligheder, der dukker op, når uenigheder
134 I, 8,36 | øjnene. Denne dimension, der er indre og personlig, må
135 I, 8,36 | kærlighedens og ydmyghedens ånd. Der må være kærlighed over for
136 I, 8,36 | hensyn til den sandhed, der kommer for dagen, og som
137 I, 8,36 | de områder af uenighed, der studeres, kræver koncilet,
138 I, 8,36 | at den måde og det sprog, der forklarer den, ikke må være
139 I, 8,36 | forklare dens lære på en måde, der er korrekt, fair og forståelig,
140 I, 8,37 | også et andet kriterium, der bør følges, for når katolikker
141 I, 8,37 | læresætninger, bør de huske på, at der findes en vis rækkefølge,
142 I, 8,38 | læremæssige formuleringer, der adskiller sig fra dem, der
143 I, 8,38 | der adskiller sig fra dem, der normalt benyttes i det fællesskab,
144 I, 8,38 | nyere fælles erklæringer, der er blevet underskrevet af
145 I, 8,38 | patriarker fra kirker, som der i århundreder har været
146 I, 8,38 | af læreembedet med ord, der bærer spor af sådanne begreber.
147 I, 8,38 | videregive denne sandhed til dem, der tolker dem korrekt"64. ~
148 I, 8,38 | Den økumeniske dialog, der tilskynder de involverede
149 I, 8,38 | kontroverser har gjort det, der i virkeligheden var resultatet
150 I, 8,38 | at finde formuleringer, der ved at opfatte virkeligheden
151 I, 8,38 | Ægte økumenisme er en gave, der tjener sandheden.~ ~
152 I, 9,40 | lyset"67. Dette samarbejde, der bygger på vor fælles tro,
153 I, 9,40 | middel til evangelisering, der vil gavne alle, der deltager
154 I, 9,40 | evangelisering, der vil gavne alle, der deltager deri.~
155 II, 1,41 | 41. Hvad der er blevet sagt ovenfor om
156 II, 1,41 | givet os, er den betingelse, der gør os tilbøjelige til at
157 II, 1,42 | brødre og søstre. Og igen er der en tilbøjelighed i dag til
158 II, 1,42 | adskilte brødre med udtryk, der lettere vækker bevidstheden
159 II, 1,42 | kirker og kirkelige samfund, der ikke er i fuldt fællesskab
160 II, 1,42 | vigtig holdningsændring. Der er en forøget bevidsthed
161 II, 1,42 | økumeniske gudstjenester, der har fundet sted i Rom. Kristnes "
162 II, 1,42 | glemmebogen, hjælper fællesskaber, der engang var rivaler, nu i
163 II, 1,42 | præster i de fællesskaber, der er dårligt stillet rent
164 II, 1,42 | stillet rent økonomisk, der rettes henvendelse til borgerlige
165 II, 1,42 | en broderlig kærlighed, der omfatter alle Kristi disciple.
166 II, 1,42 | voldsomt politisk røre, at der viser sig en vis aggressivitet
167 II, 1,42 | ændre enhver situation, hvor der raser brutal konflikt. Under
168 II, 1,42 | sådanne omstændigheder kræves der ofte, at de, der er økumenisk
169 II, 1,42 | kræves der ofte, at de, der er økumenisk engagerede,
170 II, 2,43 | eller anden af de opgaver, der udgør kristnes sendelse:
171 II, 2,43 | medborgere mod at tage skridt, der ville føre til, at der trampedes
172 II, 2,43 | der ville føre til, at der trampedes på menneskerettigheder.
173 II, 2,43 | fællesskabernes ledere, der er gået sammen i arbejdet
174 II, 2,43 | sammen i dristige projekter, der har til hensigt at forandre
175 II, 2,43 | bestræbelser. 72 Kristne, der engang handlede uafhængigt
176 II, 2,43 | opmuntre enhver anstrengelse, der gøres i denne retning på
177 II, 2,43 | Verdensråds indflydelse, er der opnået meget på dette område.~ ~
178 II, 3,44 | 44. Der er også gjort betydelige
179 II, 3,44 | Disse oversættelser, der er udført af eksperter,
180 II, 3,44 | pastorale aktivitet. Enhver, der husker, hvor stærkt diskussioner
181 II, 3,45 | den liturgiske fornyelse, der har fundet sted i den katolske
182 II, 3,45 | basis af en anbefaling, der blev udtrykt på det økumeniske
183 II, 3,45 | periodiske liturgiske læsninger, der benyttes af forskellige
184 II, 3,45 | det økumeniske plan77 har der også været lagt særlig vægt
185 II, 3,46 | sakramenter til kristne, der ikke er i fuldt fællesskab
186 II, 4 | Anerkendelse af de gaver, der eksisterer blandt andre
187 II, 4,48 | tid for store vidnesbyrd, der strækker sig "lige til at
188 II, 4,48 | kirkelige fællesskaber, der har deres navn efter Kristus,
189 II, 4,48 | ekstraordinær økumenisk mulighed, der er rig på nåde. Det andet
190 II, 4,48 | det klart, at elementer, der findes blandt andre kristne
191 II, 5,49 | de frelsende elementer, der findes i andre kirker og
192 II, 5,49 | bevidst om statiske elementer, der passivt findes i disse kirker
193 II, 5,49 | bilaterale teologiske dialoger, der er foregået mellem de større
194 II, 5,49 | hvilken grad af fællesskab, der allerede eksisterer, for
195 II, 5,49 | specielle områder, hvor der hersker uenighed. Herren
196 II, 5,49 | indskrænke antallet af spørgsmål, der traditionelt har været til
197 II, 6,50 | forbindelser med Østens kirker, der var blevet svagere i århundredernes
198 II, 6,50 | observatører fra disse kirker, der sammen med repræsentanter
199 II, 6,50 | virkelige fællesskabets bånd, der knyttede dem til den katolske
200 II, 6,50 | udvikling, de kirkeordninger, der stammer fra de tidligste
201 II, 6,50 | dialogen på det fællesskab, der allerede eksisterer, og
202 II, 7,52 | være den indbyrdes åbenhed, der udvistes af paverne Johannes
203 II, 7,52 | Den kirkelige handling, der var så fyldt af økumenisk
204 II, 7,52 | en højtidelig handling, der på samme tid var en sanering
205 II, 7,52 | med patriark Dimitrios I, der i mellemtiden havde efterfulgt
206 II, 7,52 | alle de ortodokse kirker, der er i kanonisk fællesskab
207 II, 7,52 | at på det tidspunkt var der allerede forberedelser i
208 II, 7,52 | og med den højtidelighed, der tilkommer ham. Det er i
209 II, 7,52 | at vi bør nævne den skik, der nu har fundet sted i adskillige
210 II, 7,53 | andet Vatikankoncil, skal der i det mindste omtales to
211 II, 7,53 | århundrede, en lejlighed, der gjorde det muligt for mig
212 II, 7,53 | og kulturelle tradition, der har vist sig så betydningsfuld
213 II, 7,53 | kristendommens to tusinde år, der kendetegner Europas historie.
214 II, 7,54 | tro, ligesom de folkeslag, der lever på den anden side
215 II, 7,54 | den frelsende begivenhed, der fandt sted ved Dnjeprs bredder,
216 II, 7,54 | opfattelse af fuldt fællesskab, der skal søges, er den med enhed
217 II, 7,54 | skrivelse Euntes in Mundum86, der er rettet til de troende
218 II, 8,55 | Redintegratio på den enhed, der trods alt erfaredes i det
219 II, 8,55 | den første rang: Af dem er der flere, som roser sig af
220 II, 8,55 | fællesskab, er det den enhed, der var således struktureret,
221 II, 8,56 | delkirker eller lokalkirker, der er samlet omkring deres
222 II, 8,56 | gensidige ekskommunikationer, der var en smertelig kirkeretlig
223 II, 8,56 | fællesskab.~De enhedsstrukturer, der eksisterede inden adskillelsen,
224 II, 8,56 | adskillelsen, er en erfaringsarv, der leder vor fælles vej hen
225 II, 8,56 | samarbejde. Med Guds nåde må der gøres en stor indsats for
226 II, 8,56 | og et trofast samarbejde, der aldrig giver efter for mismod.
227 II, 8,57 | af økumeniske konciler, der vogtede troens skat mod
228 II, 8,57 | søsterkirker", trods de hindringer, der engang blev rejst mellem
229 II, 8,57 | betone de ligheds-elementer, der eksisterer mellem kirkerne
230 II, 8,58 | pastorale konsekvenser, der er nyttige for de troendes
231 II, 8,58 | I lyset af den erfaring, der er vundet i årene efter
232 II, 8,58 | om de forskellige regler, der gælder derfor.~Man må aldrig
233 II, 9,59 | undersøgelser mod de områder, der efter fælles overenskomst
234 II, 9,59 | kirker. Dette fællesskab, der bygger på enhed i troen,
235 II, 9,60 | spørgsmål, om hvilken metode, der skal anvendes for at genoprette
236 II, 9,60 | ortodokse kirke, et spørgsmål, der har forbitret relationerne
237 II, 9,60 | blevet klart, at den metode, der må benyttes for at nå til
238 II, 9,60 | ortodokse og katolikker, der lever i det samme område,
239 II, 9,60 | at arbejde for enhed. 99 Der er taget et skridt fremad.
240 II, 9,60 | spændinger formindskes, hvad der gør en søgen efter enhed
241 II, 9,60 | orientalske katolske kirker, der er i fællesskab med den
242 II, 9,60 | kirker vil sikkert i den ånd, der præger dekretet om økumenisme,
243 II, 9,61 | kirke må løse, en opgave, der lige så meget påhviler den
244 II, 9,61 | betydning af en dialog, der er ledet af Helligåndens
245 II, 0,62 | med Østens gamle kirker, der afviste de dogmatiske formuleringer
246 II, 0,62 | med dem som med brødre, der efter lang tid igen mødes
247 II, 0,62 | kristne tro i situationer, der ofte er fjendtlige og tragiske.
248 II, 0,62 | begge det dybe fællesskab, der eksisterer mellem vore to
249 II, 0,62 | kirker: "Vi deler den tro, der er videregivet af apostlene,
250 II, 0,62 | sakramenter og det samme embede, der har sin rod i den apostolske
251 II, 1,64 | må alligevel erkendes, at der findes modsætninger af stor
252 II, 1,65 | kirkelige fællesskaber, der har deres oprindelse i Reformationen.
253 II, 1,65 | udtryk for håbet, om at der kunne skabes en eller anden
254 II, 1,65 | den afgørende faktor. Det, der er væsentligt, er spørgsmålet
255 II, 1,66 | hellige Skrift Gud som den, der taler til dem i Kristus,
256 II, 1,68 | oprigtige næstekærlighed, der findes hos disse brødre
257 II, 1,68 | På dette store område er der rigelig plads til dialogen
258 II, 1,69 | frugtbar og lovende. De emner, der er foreslået af koncilsdekretet,
259 II, 1,69 | foreslået af koncilsdekretet, er der allerede taget fat på eller
260 II, 1,69 | allerede taget fat på eller vil der blive taget fat på i den
261 II, 1,69 | forskellige bilaterale dialoger, der er foregået med en begejstring,
262 II, 1,69 | foregået med en begejstring, der fortjener at blive rost
263 II, 1,69 | fortjener at blive rost af alle, der er interesserede i økumenisme,
264 II, 1,70 | oplysning om den sandhed, der må accepteres i sin helhed.~
265 II, 2,71 | for alle de tildragelser, der vidner om fremskridt på
266 II, 2,71 | vigtige økumeniske møder, der er blevet afholdt i Rom,
267 II, 2,71 | en betydelig del af dem, der tror på Kristus.~ ~
268 II, 2,72 | især nævne dem i Europa, der førte mig to gange til Tyskland,
269 II, 2,72 | juni 1989. I en atmosfære, der var præget af glæde, indbyrdes
270 II, 2,72 | mange brødre og søstre, der alle er stærkt engagerede
271 II, 2,72 | kendetegnet af dyb tros-klarhed, der gjorde et stort indtryk
272 II, 2,72 | økumeniske ordets gudstjeneste, der blev holdt i Columbia om
273 II, 2,73 | stor glæde at se, hvordan der i den efter-konciliære periode
274 II, 2,73 | programmer og aktiviteter, der har en stimulerende virkning
275 II, 3,74 | Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders
276 II, 3,74 | kærlighed til næsten".125~Det, der her lige er blevet skitseret,
277 II, 3,75 | kristne er dette samarbejde, der inspireres af selve evangeliet,
278 II, 3,75 | hvilken grad af fællesskab, der allerede eksisterer blandt
279 II, 3,75 | læremæssige uoverensstemmelser, der stadigt består, udøver en
280 II, 3,75 | giver det tros-fællesskab, der allerede eksisterer mellem
281 II, 3,76 | økumeniske interesse for fred, der kommer til udtryk i stadigt
282 II, 3,76 | nuværende konflikter, skønt der desværre stadig er en risiko,
283 II, 3,76 | harmonisk udtryk for følelser, der gav genklang dybt i menneskets
284 III, 1,77 | læremæssige konvergens, der allerede er opnået mellem
285 III, 1,78 | opfattelse af den enhed, der er villet af Gud. Denne
286 III, 1,78 | bør hjælpe hinanden, så der i dem eksisterer hele indholdet
287 III, 1,78(129)| til en analog opfattelse, der er godkendt af Kirkernes
288 III, 1,78 | frem mod den synlige enhed, der er nødvendig og tilstrækkelig,
289 III, 1,78 | og apostolske Kirke, hvad der vil give sig udtryk i den
290 III, 1,78 | pålægge andre byrder, end hvad der er absolut nødvendigt (sml.
291 III, 1,79 | at bestemme de områder, der må studeres nøjere, inden
292 III, 1,79 | må studeres nøjere, inden der kan opnås en sand konsensus,
293 III, 1,79 | 4) Kirkens læreembede, der er betroet til paven og
294 III, 1,79 | ansvar og en myndighed, der udøves i Kristi navn for
295 III, 1,79 | ikon, den åndelige mor, der går i forbøn for Kristi
296 III, 1,79 | modstand eller en defaitisme, der er tilbøjelig til at se
297 III, 1,79 | fast ved et syn på enhed, der tager hensyn til alle den
298 III, 1,79 | tilsyneladende løsninger, der ikke ville føre til faste
299 III, 2,80 | på et dybere plan, ligger der en ny opgave foran os: den
300 III, 2,80 | bånd således styrkes, må der foretages en alvorlig undersøgelse,
301 III, 2,80 | os faktisk med spørgsmål, der ofte er tros-anliggender
302 III, 2,80 | universel overensstemmelse, der strækker sig fra biskopperne
303 III, 2,80 | Det er den samme Ånd, der bistår læreembedet og vækker
304 III, 2,80 | nøjagtig og kritisk proces, der analyserer resultaterne
305 III, 2,80 | overens med den trostradition, der er modtaget fra apostlene,
306 III, 2,81 | 81. Denne proces, der må udføres med klogskab
307 III, 3,82 | må indlade sig på, hvad der kunne kaldes for en "indre
308 III, 3,82 | økumenisme. I denne dialog, der finder sted over for Gud,
309 III, 3,82 | overgive sig i hænderne på ham, der er vor fortaler over for
310 III, 3,82 | vil vi finde den styrke, der er nødvendig for at føre
311 III, 3,82 | for broderlige relationer, der vil være mere end en hjertelig
312 III, 3,82 | institution, 136 den omvendelse, der er forhåndsbetingelsen for
313 III, 3,83 | ikke netop denne dialog, der klart viser behovet for
314 III, 3,84 | eget århundredes martyrer, der er talrigere, end man skulle
315 III, 3,84 | det højeste krav om tro, der manifesterer sig i at ofre
316 III, 3,84 | det sandeste fællesskab, der er muligt med Kristus, der
317 III, 3,84 | der er muligt med Kristus, der udgød sit blod, og ved dette
318 III, 3,84 | dette offer samler dem, der engang var langt borte (
319 III, 3,84 | magt, er de ikke de eneste, der vidner om denne magt. Skønt
320 III, 3,84 | helgenernes fulde fællesskab - de, der ved afslutningen af et liv
321 III, 3,84 | kirkelige fællesskaber, der åbnede dem adgangen til
322 III, 3,84 | over de ondskabens kræfter, der splitter menneskeheden.
323 III, 3,84 | dine egne gaver." 140~Hvor der eksisterer et alvorligt
324 III, 3,84 | overvinde de forhindringer, der er arvet fra fortiden, og
325 III, 3,84 | til den synlige koinonia, der både er lovprisning af hans
326 III, 3,85 | godt ud af situationer, der er en krænkelse af hans
327 III, 3,85 | vi må helbredes for, er der opstået en fylde af nåde,
328 III, 3,85 | nåde vil være med alle dem, der ved at følge helgenernes
329 III, 4,86 | et grundlæggende udsagn, der giver genklang i dekretet
330 III, 4,87 | 87. På den vej, der fører til fuld enhed, arbejder
331 III, 4,87 | som vi nu har nået, 144 må der regnes alvorligt med denne
332 III, 4,87 | Byggende på det fællesskab, der allerede eksisterer som
333 III, 4,87 | utvivlsomt blive en kraft, der tilskynder til fuldt og
334 III, 5,88 | det, er mit embede det, der tilkommer en servus servorum
335 III, 5,88 | er iblandt jer som den, der tjener" (Luk.22,27), siger
336 III, 5,89 | Tro og Kirkeforfatning, der blev afholdt i Santiago
337 III, 5,89(149)| frem i den undersøgelse, der er gennemført af THE JOINT
338 III, 5,90 | er den biskop i Kirken, der bevarer Peters og Paulus'
339 III, 5,90 | talsmand for apostelkollegiet, der beskrives som "Peter sammen
340 III, 5,90 | 2,37; 5,29). Den plads, der er anvist Peter, bygger
341 III, 5,91 | Netop denne Peters rolle, der på lignende måde er kædet
342 III, 5,91 | usædvanligt strengt af Kristus, der siger til ham: "Du vil bringe
343 III, 5,91 | sml. Joh.21,15-17), hvad der svarer til hans tredobbelte
344 III, 5,92 | Peters sendelse i Kirken, der er blevet frugtbar ved apostelfyrsternes
345 III, 5,92 | biskoppen af Rom et embede, der har sin oprindelse i Guds
346 III, 5,92 | hjælpeløshed. Den myndighed, der tilkommer dette embede,
347 III, 5,93 | tredobbelte kærlighedserklæring, der svarer til den tidligere
348 III, 5,93 | barmhjertighedens tjeneste, der udspringer fra en Kristi
349 III, 5,93 | Kristus til i en verden, der er indfanget af synd og
350 III, 5,94 | Denne enhedens tjeneste, der har sin rod i den guddommelige
351 III, 5,94 | til den ene blandt dem, der af Helligånden har fået
352 III, 5,94 | i enhver af delkirkerne, der er betroet til de andre
353 III, 5,94 | at den eller den mening, der er i omløb, er uforenelig
354 III, 5,94 | meget specielle betingelser, der er tydeligt fastlagt af
355 III, 5,95 | embede fra den sendelse, der er betroet hele kredsen
356 III, 5,95 | hele kredsen af biskopper, der også er "Kristi stedfortrædere
357 III, 5,95 | hans brødre i embedet.~Hvad der har med alle kristne fællesskabers
358 III, 5,95 | udøve primatet på en måde, der uden at give afkald på,
359 III, 5,95 | at give afkald på, hvad der er væsentligt for dets opgave,
360 III, 5,95 | sakramenternes fællesskab. Dersom der opstod uenighed mellem dem
361 III, 5,95 | impliceredes ønske, viste det, der skulle have været en tjeneste,
362 III, 5,95 | en kærlighedens tjeneste, der anerkendes af alle, som
363 III, 5,96 | men ufuldkomne fællesskab, der eksisterer mellem os, overtale
364 III, 6,97 | præsenterer Peter sig som den, der taler i hele apostelgruppens
365 III, 6,97 | disciples fællesskab.~Er der ikke mange af dem, der i
366 III, 6,97 | Er der ikke mange af dem, der i dag er engageret i økumenisme,
367 III, 6,97 | engageret i økumenisme, der føler et behov for et sådant
368 III, 7,98 | fra Johannesevangeliet, der er økumenismens inspiration
369 III, 7,98 | ikke lov til at give dem, der tror på Kristus, et billede
370 III, 7,98 | et billede af mennesker, der er uenige og splittet op
371 III, 7,98 | billede af modne troende, der på trods af alle konkrete
372 III, 7,98 | en alvorlig kendsgerning, der kan skade Kristi eget værk".156~
373 III, 7,98 | må se de vanskeligheder, der skyldes manglende enhed,
374 III, 7,98 | ikke-troende møder missionærer, der ikke er indbyrdes enige,
375 III, 7,99 | Et kristent fællesskab, der tror på Kristus og med evangelisk
376 III, 7,99 | Helligåndens tilskyndelser, der fører alle kristne til hel
377 III, 7,99 | imperativ, et imperativ der ikke tillader nogen undtagelse.
378 Form, 0,100 | troende og udpegede den vej, der må slås ind på hen mod fejringen
379 Form, 0,100 | lyset af det fremskridt, der i mellemtiden er gjort hen
380 Form, 0,100 | døbtes fulde fællesskab.~Der er ingen tvivl om, at Helligånden
381 Form, 0,101 | aktiviteter og initiativer, der sættes i gang med dette
382 Form, 0,101 | opgave, og det er en pligt, der udledes direkte fra troskab
383 Form, 0,101 | troende til at gøre alt, hvad der er muligt, for at styrke
384 Form, 0,102 | Kristus og til Faderen, der er rig på barmhjertighed.
385 Form, 0,102 | nåde? Ved at håbe i Ånden, der kan få os bort fra de smertefulde
386 Form, 0,102 | ikke imod et offer fra en, der sår uenighed, men kræver
387 Form, 0,102 | tilfredsstilles af bønner, der skaber fred. Det bedste
388 Form, 0,102 | broderlig enighed og et folk, der er blevet til ét i Faderens,
|