Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | Vatikankoncil fremsatte med et så lidenskabeligt engagement,
2 Indl, 0,1 | ikke er i fuldt fællesskab med den katolske kirke, giver
3 Indl, 0,1 | engang at fremsætte det med beslutsomhed, idet jeg gentager,
4 Indl, 0,1 | fodspor, ikke kan vedblive med at være adskilte. Hvis de
5 Indl, 0,2 | skulle de dog kunne lade være med at gøre alt, hvad der er
6 Indl, 0,2 | at der foruden besværet med ældgammel mistro, der er
7 Indl, 0,2 | er arvet fra fortiden, og med indbyrdes misforståelser
8 Indl, 0,2 | fortid desværre vedbliver med at forvolde selv i dag.
9 Indl, 0,2 | evangeliets altid nye kraft og med alvorlig og total objektivitet
10 Indl, 0,2 | fornyet beredvillighed netop med henblik på at forkynde evangeliet
11 Indl, 0,3 | evangeliets ånd, ophører den ikke med at gøre bod. Samtidig erkender
12 Indl, 0,3 | fremad og ligedanner den med hans lidelse og opstandelse.~
13 Indl, 0,3 | som virker på sindet, ikke med vold, men alligevel med
14 Indl, 0,3 | med vold, men alligevel med styrke"2, søger den ikke
15 Indl, 0,4 | at jeg adlyder Herren, og med en klar fornemmelse af min
16 Indl, 0,4 | Gid alle vil bede sammen med mig for denne omvendelse!~
17 Indl, 0,4 | har lidt og vil fortsætte med at lide modstand og forfølgelse.
18 I, 1,5 | 5. Sammen med alle Kristi disciple er
19 I, 1,5 | anvendte det enkle symbol med to træstykker, der først
20 I, 1,5 | forklarer det således: at Jesus "med sin legemlige død... nedrev
21 I, 1,6 | splittelse "er i åbenbar strid med Kristi vilje, at den er
22 I, 2,7 | Tidernes Herre, han som med visdom og tålmodighed forfølger
23 I, 2,7 | forfølger sin nådefulde hensigt med os syndere, har nu i de
24 I, 2,8 | skal læses i sammenhæng med Det andet Vatikankoncils
25 I, 2,8 | på den økumeniske opgave med at arbejde for kristen enhed
26 I, 2,8 | kristen enhed og fremfører den med overbevisning og kraft: "
27 I, 2,8 | katolske kirke medregner med håb forpligtelsen til økumenisme
28 I, 2,9 | fællesskab. Den hører derimod med til selve det inderste af
29 I, 2,9 | fordi de er i fællesskab med Sønnen, og i ham har fællesskab
30 I, 2,9 | og i ham har fællesskab med Faderen: "Vort fællesskab
31 I, 2,9 | Faderen: "Vort fællesskab er med Faderen og med hans Søn,
32 I, 2,9 | fællesskab er med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus" (
33 I, 2,9 | hvad frelsesplanen er med den hemmelighed, som fra
34 I, 2,10 | den nuværende situation med manglende enhed blandt kristne
35 I, 2,10 | enhed blandt kristne og med den tillidsfulde søgen efter
36 I, 2,10 | styrkede deres forpligtelse med en tydelig ecclesiologisk
37 I, 2,10 | biskopper, som står i kommunion med ham", og samtidigt indrømmer
38 I, 2,11 | den blevet bevaret i enhed med alle de værdier, som Gud
39 I, 2,11 | at Guds plan kun kan ses med vanskelighed. Når dekretet
40 I, 2,11 | der stadigt eksisterer med andre kirker og kirkelige
41 I, 2,11 | flere grunde er forenet"14 med disse fællesskaber ved en
42 I, 2,12 | iver for dagen, de tror med kærlighed på Gud, den almægtige
43 I, 2,12 | dermed at blive forenet med Kristus, ja, de anerkender
44 I, 2,13 | Kristus og bærer derfor med fuld ret navnet "kristne",
45 I, 2,13 | kristne", på samme tid som de med lige god grund betragtes
46 I, 2,13 | katolske kirkes børn"17.~Med henvisning til de mange
47 I, 2,14 | fremtiden. I overensstemmelse med den store tradition, der
48 I, 3,15 | over til at beskæftige sig med iværksættelsen den økumeniske
49 I, 3,15 | Jesus begynder sin sendelse med, viser det væsentlige element
50 I, 3,15 | på den økumeniske opgave med at forene adskilte kristne. "
51 I, 3,15 | om enhed går hånd i hånd med dets troskab mod evangeliet.
52 I, 3,15 | mirabilia Dei) blevet beriget med nye horisonter, som Den
53 I, 3,15 | helliges fællesskab, og kontakt med uventede dimensioner af
54 I, 3,16 | principper og normer, der med min godkendelse blev udsendt
55 I, 3,17 | forsynet kristne fællesskaber med nyttige redskaber til at
56 I, 3,17 | fornyede kærlighedens dialog med de kirker, der er i fællesskab
57 I, 3,17 | kirker, der er i fællesskab med patriarken af Konstantinopel,
58 I, 3,17 | Konstantinopel, og forenede sig med patriarken i den konkrete
59 I, 3,17 | anliggender faldt sammen med påbegyndelsen af forberedelserne
60 I, 3,17(30)| oprettet af pave Johannes XXIII med hans Motu Proprio Superno
61 I, 3,18 | er kompromis i modstrid med Gud, der er sandhed. Fordi
62 I, 3,18 | således være i modstrid både med Guds natur, han som tilbyder
63 I, 3,18 | sit fællesskab, og også med det behov for sandhed, der
64 I, 3,19 | samme ånd tøvede jeg ikke med at sige til Australiens
65 I, 3,20 | leve i overensstemmelse med evangeliet, jo bedre vil
66 I, 3,20 | stærkere fællesskab, de har med Faderen, Ordet og Ånden,
67 I, 4,21 | liv i hellighed er sammen med de private og offentlige
68 I, 4,21 | økumeniske bevægelse og kan med rette kaldes den "åndelige
69 I, 4,21 | ikke er i fuldt fællesskab med os. Kærlighed vækker ønsket
70 I, 4,21 | ikke er i fuldt fællesskab med hinanden, samles for at
71 I, 4,22 | nærværende; han beder "i os", "med os" og "for os". Det er
72 I, 4,22 | adskiller dem i sammenligning med det, der forener dem. Hvis
73 I, 4,24 | nævne den særlige erfaring med Pavens pilgrimsrejser til
74 I, 4,24 | økumenisk møde og fælles bøn med vore brødre og søstre, der
75 I, 4,24 | Kristus og i hans Kirke. Med dyb bevægelse mindes jeg,
76 I, 4,24 | mindes jeg, da jeg bad sammen med Primas for Det anglikanske
77 I, 4,24 | trosbekendelse i overensstemmelse med dens originale græske tekst.
78 I, 4,24 | tekst. Det er vanskeligt med få ord at beskrive den unikke
79 I, 4,25 | jeg har kunnet forene mig med dem i bøn, både offentligt
80 I, 4,25 | jeg fejrede vesper sammen med Sveriges og Finlands lutherske
81 I, 4,26 | hinanden, mødes de i Kristus med så meget mere håb, idet
82 I, 4,26 | fremtid til ham. Her kan vi med rette anvende koncilets
83 I, 4,27 | som enhver af os må føre med Herren i bøn, kan interessen
84 I, 5,28 | bestemt ikke uden forbindelse med vore dages personalistiske
85 I, 5,28 | denne indstilling forbundet med den kristne sandhed om mennesket,
86 I, 5,29 | det imidlertid nødvendigt med en vekselvirkning. At følge
87 I, 5,30 | 30. Man kan med en følelse af stor taknemlighed
88 I, 5,30 | muliggjorde, hjalp også med til at skabe betingelserne
89 I, 6,31 | troende at være bekendt med den metode, der gør dialog
90 I, 6,32 | det religiøse område, for med de midler, som står til
91 I, 6,32 | troskab mod Kristi vilje med Kirken, og at de tager alvorligt
92 I, 7,33 | søgen efter sandhed, især med hensyn til Kirken. Faktisk
93 I, 7,34 | den ånd, som vi bringer med os til den økumeniske dialog.
94 I, 7,34 | dialog", kan vi ikke regne med den forsikring, som Første
95 I, 7,35 | omvendelsens dialog" og således med pave Paul VI's ord en "frelsens
96 I, 7,35 | enhed, kan virke effektivt med hele sin Ånds, Trøsterens
97 I, 8,36 | Dekretet om økumenisme begynder med at beskrive de indstillinger
98 I, 8,36 | guddommelige mysterier sammen med de adskilte brødre", bør "
99 I, 8,36 | være uløseligt forbundet med en kærlighedens og ydmyghedens
100 I, 8,36 | dialogpartner og ydmyghed med hensyn til den sandhed,
101 I, 8,36 | af udsagn og holdninger.~Med hensyn til de områder af
102 I, 8,38 | uundgåeligt på problemet med de forskellige formuleringer,
103 I, 8,38 | arbejde.~For det første, med hensyn til læremæssige formuleringer,
104 I, 8,38 | diskussioner om kristologien med.~Hvad formuleringen af de
105 I, 8,38 | formuleret af læreembedet med ord, der bærer spor af sådanne
106 I, 8,38 | de, som de er, vedbliver med at være egnede til at videregive
107 I, 8,39 | uoverensstemmelser ses i øjnene med en broderlig kærligheds
108 I, 8,39 | broderlig kærligheds ånd, med respekt for ens egen samvittighed
109 I, 8,39 | anden parts samvittighed, med dyb ydmyghed og kærlighed
110 I, 9,40 | tro, er ikke blot fyldt med broderligt fællesskab, men
111 II, 1,42 | udtrykket adskilte brødre med udtryk, der lettere vækker
112 II, 1,42 | fællesskab - i forbindelse med at være døbt - som Ånden
113 II, 1,42 | ikke er i fuldt fællesskab med den katolske kirke"69. Denne
114 II, 1,42 | dåbens fundamentale rolle med at opbygge Kirken er blevet
115 II, 2,43 | problemer i forbindelse med menneskets kald og til frihed,
116 II, 2,43 | kirke. 74 I dag ser jeg med tilfredshed, at det allerede
117 II, 3,45 | plan, 76 forladt deres vane med kun sjældent at fejre deres
118 II, 3,45 | sjældent at fejre deres liturgi med Herrens nadver og har valgt
119 II, 3,45 | er tegn på en konvergens med hensyn til forskellige aspekter
120 II, 3,45 | mere og mere gør vi det "med ét hjerte". Somme tider
121 II, 3,46 | ikke er i fuldt fællesskab med den katolske kirke, men
122 II, 3,46 | katolske kirke bekender med hensyn til disse sakramenter.
123 II, 4,47 | udtalt, at katolikkerne skal "med glæde erkende og værdsætte
124 II, 4,48 | katolske kirke har etableret med andre kristne siden koncilet,
125 II, 4,48 | kontakt på forskellige planer med præster og med medlemmerne
126 II, 4,48 | forskellige planer med præster og med medlemmerne af disse fællesskaber
127 II, 5,49 | Det andet Vatikankoncil med at være en stærk kilde til
128 II, 5,49 | større kristne fællesskaber, med en konstatering af hvilken
129 II, 5,49 | eksisterer, for at fortsætte med at drøfte specielle områder,
130 II, 6 | Dialog med Østens kirker~ ~
131 II, 6,50 | dette angår, må det først med særlig taknemlighed mod
132 II, 6,50 | konstateres, at vore forbindelser med Østens kirker, der var blevet
133 II, 6,50 | disse kirker, der sammen med repræsentanter for Vestens
134 II, 6,50 | betragtede Østens kirker med objektiv og dyb hengivenhed,
135 II, 6,50 | fremdeles knyttet til os med de stærkeste bånd. 82~Når
136 II, 6,50 | ingen måde er i modstrid med Kirkens enhed, men snarere
137 II, 7,52 | 52. Med hensyn til Roms kirke og
138 II, 7,52 | Koncilet afsluttedes således med en højtidelig handling,
139 II, 7,52 | forny den personlige kontakt med patriark Dimitrios I, der
140 II, 7,52 | er i kanonisk fællesskab med Konstantinopels Stol. Hvad
141 II, 7,52 | byde ham velkommen i Rom med inderlig kærlighed og med
142 II, 7,52 | med inderlig kærlighed og med den højtidelighed, der tilkommer
143 II, 7,52 | ham. Det er i forbindelse med denne kirkelige broderlighed,
144 II, 7,52 | fundet sted i adskillige år, med i Rom at modtage en delegation
145 II, 7,52 | Paulus, ligesom skikken med at sende en delegation fra
146 II, 7,53 | informations- og meningsudveksling med henblik på at skabe broderlig
147 II, 7,53 | to brødre fra Tessalonika med den store grundlægger af
148 II, 7,53 | denne kirke var i fællesskab med Rom. Ved at erklære dem
149 II, 7,53 | Europas værnehelgener sammen med Benedikt var det min hensigt
150 II, 7,54 | dybeste mening: Kirken må ånde med begge sine lunger! I det
151 II, 7,54 | der skal søges, er den med enhed i legitim forskellighed.
152 II, 8,55 | en slags model: "Det er med glæde, at dette kirkemøde ...
153 II, 8,55 | udvikledes i forbindelse med den apostolske arv. Dens
154 II, 8,55 | apostlenes efterfølgere, i enhed med biskoppen af Rom. Hvis vi
155 II, 8,55 | enhed: de lagde "vægt på med omhu at bevare de broderlige
156 II, 8,56 | andet årtusind ikke ophørt med at skænke sin Kirke rigelige
157 II, 8,56 | af gaver og samarbejde. Med Guds nåde må der gøres en
158 II, 8,57 | 57. I overensstemmelse med det håb, pave Paul VI gav
159 II, 8,57 | er vi bragt i fællesskab med Faderen gennem Sønnen i
160 II, 8,57 | må henvise til.~Kontakten med denne vidunderlige tradition
161 II, 8,57 | har Østens kirker altid med storsindethed levet det
162 II, 8,57 | liv vidner om, "begyndende med evangelisering, den største
163 II, 8,57 | Koncilet nøjes ikke med at betone de ligheds-elementer,
164 II, 8,57 | Vesten. I overensstemmelse med den historiske sandhed tøver
165 II, 8,57 | historiske sandhed tøver det ikke med at sige: "Det kan ikke forundre
166 II, 9,59 | kirke arbejdet vedholdende med at rette sine undersøgelser
167 II, 9,59 | overenskomst var besluttet med henblik på at genoprette
168 II, 9,59 | til at erklære i enighed med min ærværdige broder, den
169 II, 9,60 | et vigtigt skridt fremad med hensyn til det ømtålelige
170 II, 9,60 | efter enhed mere frugtbar.~Med hensyn til de orientalske
171 II, 9,60 | kirker, der er i fællesskab med den katolske kirke, gav
172 II, 9,60 | i fuldkomment fællesskab med dem af deres brødre, som
173 II, 9,61 | for fællesskabet ikke blot med hensyn til spiritualitet
174 II, 0 | Forbindelser med Østens gamle kirker~ ~
175 II, 0,62 | på forskellige måder og med større eller mindre fart
176 II, 0,62 | gamle broderlige relationer med Østens gamle kirker, der
177 II, 0,62 | patriarker har beæret os med deres besøg, og biskoppen
178 II, 0,62 | biskoppen af Rom har kunne tale med dem som med brødre, der
179 II, 0,62 | har kunne tale med dem som med brødre, der efter lang tid
180 II, 0,62 | efter lang tid igen mødes med glæde.~Genoptagelsen af
181 II, 0,62 | af broderlige relationer med Østens gamle kirker vidner
182 II, 0,62 | Og netop i forbindelse med kristologien har vi været
183 II, 0,62 | i stand til at forene os med patriarkerne fra nogle af
184 II, 0,62 | underskrev erklæringer med dette resultat med hans
185 II, 0,62 | erklæringer med dette resultat med hans hellighed Shenouda
186 II, 0,62 | pave og patriark, 103 og med hans salighed Jacoub III,
187 II, 0,62 | udviklingen af dialogen med pave Shenouda105 og til
188 II, 0,62 | Shenouda105 og til samarbejdet med den syriske patriark af
189 II, 0,62 | kristologisk erklæring sammen med den assyriske patriark af
190 II, 0,62 | min glæde over alt dette med Jomfru Marias ord: "Min
191 II, 0,63 | muliggjort væsentlige afklaringer med hensyn til de traditionelle
192 II, 0,63 | er den rigtige, og at vi med rimelighed tør håbe sammen
193 II, 1 | Dialog med andre kirker og kirkelige
194 II, 1,64 | ønsket om at skabe et klima med kristen broderlighed og
195 II, 1,64 | retningslinier i sammenhæng med to generelle overvejelser:
196 II, 1,64 | knyttet til den katolske kirke med særlige slægtskabsbånd på
197 II, 1,66 | bevægelse og ønsket om fred med den katolske kirke endnu
198 II, 1,67 | opstod i reformationstiden med hensyn til Kirken, sakramenterne
199 II, 1,67 | mangler den fulde enhed med os, som skulle følge af
200 II, 1,67 | de, at livet i forening med Kristus her kommer til udtryk,
201 II, 1,69 | teologiske dialoger sat i gang med de forskellige verdensomspændende
202 II, 1,69 | tidligt som i 1964 processen med at oprette en "fælles arbejdsgruppe"
203 II, 1,69 | en "fælles arbejdsgruppe" med Kirkernes Verdensråd, og
204 II, 1,69 | dialoger, der er foregået med en begejstring, der fortjener
205 II, 1,70 | troende udspørger hinanden med hensyn til deres tro på
206 II, 2,71 | juni 1969 og ved sine møder med repræsentanter for forskellige
207 II, 3,76 | sammenhæng kunne lade være med at omtale den økumeniske
208 II, 3,76 | kristnes bøn og handling og med en stadigt voksende teologisk
209 II, 3,76 | og kirkelige fællesskaber med én røst til historiens Herre
210 II, 3,76 | ser det i tæt sammenhæng med forkyndelsen af evangeliet
211 II, 3,76 | forkyndelsen af evangeliet og med Guds Riges komme.~ ~
212 III, 1,79 | biskopperne i fællesskab med ham, forstået som et ansvar
213 III, 2,80 | Mens dialogen fortsætter med nye emner eller udvikles
214 III, 2,80 | på forskellige måder og med forskellige metoder og på
215 III, 2,80 | Vi beskæftiger os faktisk med spørgsmål, der ofte er tros-anliggender
216 III, 2,80 | modtaget, er det nødvendigt med en omfattende, nøjagtig
217 III, 2,80 | undersøger, om de stemmer overens med den trostradition, der er
218 III, 2,81 | Denne proces, der må udføres med klogskab og i troens ånd,
219 III, 3,82 | at i denne indstilling med omvendelse til Faderens
220 III, 3,82 | afslutning. "Omvendelsens dialog" med Faderen må for hvert fællesskabs
221 III, 3,82 | fællesskabs vedkommende med fuld accept af alt, hvad
222 III, 3,84 | opfyldes. Jeg har allerede - og med dyb glæde - omtalt, hvordan
223 III, 3,84 | fællesskab, der er muligt med Kristus, der udgød sit blod,
224 III, 3,84 | mod nåden er i fællesskab med Kristus i herlighed. Helgenerne
225 III, 3,85 | koinonia'en. Guds nåde vil være med alle dem, der ved at følge
226 III, 3,85 | krav. Hvordan kan vi tøve med at omvende os til Faderens
227 III, 3,85 | Faderens forventninger? Han er med os.~ ~
228 III, 4,87 | fylde i overensstemmelse med Guds plan (sml. Ef.4,11-
229 III, 4,87 | må der regnes alvorligt med denne proces med indbyrdes
230 III, 4,87 | alvorligt med denne proces med indbyrdes berigelse. Byggende
231 III, 4,87 | evangeliets lov om at dele med hinanden. Dette får mig
232 III, 5,88 | adskillelse ville være i modstrid med selve meningen med magt
233 III, 5,88 | modstrid med selve meningen med magt ifølge evangeliet: "
234 III, 5,89 | kirke deltager i sammen med andre kirker og kirkelige
235 III, 5,89 | og kirkelige fællesskaber med nye øjne på denne enhedens
236 III, 5,90 | beskrives som "Peter sammen med De Elleve" (Ap.G.2,14; sml.
237 III, 5,91 | styrke brødrene, samtidigt med at han mindede ham om hans
238 III, 5,91 | lignende måde er kædet sammen med en realistisk bekræftelse
239 III, 5,91 | vogte fårene i forbindelse med, at han tre gange bekender
240 III, 5,92 | beskrivelsen af sin sendelse med de forbløffende ord, som
241 III, 5,93 | til at nå til fællesskab med ham.~ ~
242 III, 5,94 | hyrderne er i fællesskab med Peter og derfor forenede
243 III, 5,94 | derfor forenede i Kristus.~Med den magt og den myndighed,
244 III, 5,94 | er i omløb, er uforenelig med troens enhed. Når omstændighederne
245 III, 5,94 | han i alle de i fællesskab med ham stående hyrders navn.
246 III, 5,95 | i embedet.~Hvad der har med alle kristne fællesskabers
247 III, 5,95 | enhed at gøre, hører klart med til primatets opgaver. Som
248 III, 5,95 | opstod uenighed mellem dem med hensyn til troen eller den
249 III, 5,95 | disciplin, blev tvisten med alles samtykke afgjort ved
250 III, 5,96 | tålmodig og broderlig dialog med mig om dette emne, en dialog,
251 III, 6 | Alle delkirkers fællesskab med Roms kirke: en nødvendig
252 III, 6,97 | delkirkernes fællesskab med Roms kirke og deres biskoppers
253 III, 6,97 | kirke og deres biskoppers med biskoppen af Rom - i Guds
254 III, 6,97 | fællesskabet - samtidig med at han respekterer Jakobs
255 III, 7,98 | evangeliet hænger sammen med det vidnesbyrd, Kirken aflægger
256 III, 7,99 | der tror på Kristus og med evangelisk glød ønsker menneskehedens
257 Form, 0,100| koncilet lagde på arbejdet med at genopbygge kristen enhed,
258 Form, 0,100| og i denne vor tidsalder med økumenismens nåde mente
259 Form, 0,100| plan, i overensstemmelse med Kristi vilje. Denne vilje
260 Form, 0,100| Denne vilje blev udtrykt med inderlig styrke i den bøn,
261 Form, 0,101| initiativer, der sættes i gang med dette formål for øje, i
262 Form, 0,102| den vokse til fuld enhed med andre kristne.~Hvordan skal
263 Form, 0,102| som vi foretager sammen med andre kristne henimod det
264 Form, 0,102| og] går i forbøn for os med uudsigelige sukke" (Rom.
265 Form, 0,102| først kan blive forsonet med sin bror. For Gud kan kun
266 Form, 0,102| årtusinds begyndelse lade være med at bønfalde Herren med fornyet
267 Form, 0,102| være med at bønfalde Herren med fornyet begejstring og dybere
268 Form, 0,103| Paulus, hvis martyrium sammen med apostlen Peters har overdraget
269 Form, 0,103| og fredens Gud vil være med jer ... Herren Jesu Kristi
270 Form, 0,103| Helligåndens fællesskab være med jer alle! (2.Kor.13,11.13).~
|