Chapter,  Paragraph, Number

  1 Indl,  0,1  |         kirkelige fællesskaber, der ikke er i fuldt fællesskab med
  2 Indl,  0,1  |           gå i martyrernes fodspor, ikke kan vedblive med at være
  3 Indl,  0,1  |            Mennesket er, siger den, ikke andet end et jordisk væsen,
  4 Indl,  0,1  |             der må leve, som om Gud ikke eksisterede,~ ~
  5 Indl,  0,2  |             troende overfor. De kan ikke undgå at møde denne udfordring.
  6 Indl,  0,2  |    fortsætte.~Alligevel bør kristne ikke undervurdere, at der foruden
  7 Indl,  0,3  |        evangeliets ånd, ophører den ikke med at gøre bod. Samtidig
  8 Indl,  0,3  |         bevidsthed om, at sandheden ikke trænger sig på "ved anden
  9 Indl,  0,3  |         egen, som virker på sindet, ikke med vold, men alligevel
 10 Indl,  0,3  |             med styrke"2, søger den ikke andet for sig selv end friheden
 11 Indl,  0,4  |             for dig, for at din tro ikke skal svigte" (Luk.22,32).
 12 I,  1,5     |           til enhed. For "Kirken er ikke en virkelighed, der er lukket
 13 I,  1,5     |            skulle dø for folket, og ikke for folket alene, men også
 14 I,  1,6     |     fællesskab. Dette er grundlaget ikke blot for den pligt, men
 15 I,  2,7     |         Frelser, og den forener dem ikke bare enkeltvis, men også
 16 I,  2,9     |       indeslutte alle mennesker, er ikke noget, der er tilføjet,
 17 I,  2,9     |       Kristi mission. Det er heller ikke en sekundær egenskab i hans
 18 I,  2,9     |             skænket af Helligånden, ikke blot i at samle mennesker
 19 I,  2,9     |           kristnes fællesskab altså ikke andet end åbenbaringen i
 20 I,  2,10    |    mysterium. Kristi Ånd har nemlig ikke vægret sig ved at bruge
 21 I,  2,11    |             somme tider forræderier ikke ødelægge, hvad Gud har skænket
 22 I,  2,11    |               dødsrigets porte skal ikke få magt over den" (Matt.
 23 I,  2,11    |          glemmer den katolske kirke ikke, at mange af dens medlemmer
 24 I,  2,11    |           de kristne, ignorerer det ikke den kendsgerning, at "ofte
 25 I,  2,11    |            og erkender, at ansvaret ikke kun kan lægges på den "anden
 26 I,  2,13    |        fællesskaber, erklærer det: "Ikke desto mindre bliver de,
 27 I,  2,13    |        adskilte brødre udføres også ikke så få hellige handlinger,
 28 I,  2,13    |             for økumenismen. Det er ikke sådan, at der uden for det
 29 I,  2,14    |           den enhed. Det drejer sig ikke om at sammenlægge alle de
 30 I,  3,17    |            i den katolske kirke kan ikke glemme, at Det andet Vatikankoncils
 31 I,  3,18    |     elementer32. Her drejer det sig ikke om at ændre troens skat,
 32 I,  3,18    |        forkerte forudsætning, at de ikke længere forstås i dag. Den
 33 I,  3,19    |              De indså, at de derfor ikke kunne "påtvinge de mennesker,
 34 I,  3,19    |            den samme ånd tøvede jeg ikke med at sige til Australiens
 35 I,  3,19    |        oprindelige folk: "I behøver ikke splittes op i to dele ...
 36 I,  3,19    |    betydning for økumenismen"39. Og ikke kun fornyelse af den måde,
 37 I,  3,20    |         arbejder for kristen enhed, ikke bare er en slags "appendiks",
 38 I,  4,21    |            og søstre, også dem, der ikke er i fuldt fællesskab med
 39 I,  4,21    |           Når brødre og søstre, der ikke er i fuldt fællesskab med
 40 I,  4,21    |             brødre"43. Selv når der ikke bedes specielt for kristen
 41 I,  4,23    |    kristendom på en ny måde. Det må ikke glemmes, at Herren faktisk
 42 I,  4,23    |        Dette var en modsigelse, som ikke kunne undgå at blive bemærket
 43 I,  4,23    |            alvorlige hindring endnu ikke overvundet. Det er sandt,
 44 I,  4,23    |           Det er sandt, at vi endnu ikke er i fuldt fællesskab. Og
 45 I,  4,23    |         tilstedeværelse på det sted ikke vil være fuldkommen, før
 46 I,  4,24    |            efter"46. Jeg kan heller ikke glemme de møder, der blev
 47 I,  4,25    |                          25. Det er ikke kun Paven, der er blevet
 48 I,  4,25    |      betydningsfuld begivenhed, der ikke nyder godt af, at kristne
 49 I,  4,26    |            den menneskelige fornuft ikke kan fatte. Han antyder nemlig
 50 I,  4,27    |            27. At bede for enhed er ikke noget, der er forbeholdt
 51 I,  4,27    |            kan interessen for enhed ikke mangle. Kun på denne måde
 52 I,  4,27    |            os til at forstå, at der ikke er særlige tider, situationer
 53 I,  5,28    |         Denne definition er bestemt ikke uden forbindelse med vore
 54 I,  5,28    |             skyld", derfor kan det "ikke fuldt ud finde sig selv
 55 I,  5,28    |     økumeniske aktivitet. Dialog er ikke blot en udveksling af tanker.
 56 I,  5,29    |             de adskilte brødre, som ikke svarer til retfærdigheden
 57 I,  6,31    |            bevægelse55. Dialogen er ikke kun blevet påbegyndt; den
 58 I,  7,34    | Johannesbrev: "Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv
 59 I,  7,34    |           vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore
 60 I,  7,34    |       hævder: "Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til
 61 I,  7,34    |           en løgner, og hans ord er ikke i os". (1.Joh.1,10). En
 62 I,  7,34    |        dialog. Hvis en sådan dialog ikke bliver til en samvittighedsransagelse,
 63 I,  7,34    |     samvittighedens dialog", kan vi ikke regne med den forsikring,
 64 I,  7,34    |       skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen
 65 I,  7,34    |         sonoffer for vore synder og ikke blot for vore, men for hele
 66 I,  7,34    |            Kirkens enhed; hyrdernes ikke mindre end de troende lægfolks.
 67 I,  7,34    |   nødvendigheden af vor omvendelse. Ikke blot personlige synder må
 68 I,  7,35    |      frelsens dialog"60. Dialog kan ikke foregå kun på et horisontalt
 69 I,  7,35    |           lever i fællesskaber, der ikke er i fuldt indbyrdes fællesskab,
 70 I,  8,36    |           sprog, der forklarer den, ikke må være en hindring for
 71 I,  8,36    |             må løses, for bliver de ikke det, dukker de op på et
 72 I,  8,37    |  forskellige trossandheder, idet de ikke alle kan føres tilbage til
 73 I,  8,38    |         udtrykkes uden dem, kan det ikke desto mindre undertiden
 74 I,  9,40    |         forhold til hinanden sigter ikke blot på indbyrdes kendskab,
 75 I,  9,40    |        bygger på vor fælles tro, er ikke blot fyldt med broderligt
 76 II,  1,42   |         helt i Bjergprædikenens ånd ikke længere betragter andre
 77 II,  1,42   |           og kirkelige samfund, der ikke er i fuldt fællesskab med
 78 II,  1,42   |          Ulykkeligvis har denne ånd ikke været i stand til at ændre
 79 II,  1,42   |             vi er brødre og søstre, ikke er resultatet af en storsindet
 80 II,  2,43   |        enkelt stemme.~Det er heller ikke kun fællesskabernes ledere,
 81 II,  2,43   |     betonede, at den katolske kirke ikke kan undlade at tage del
 82 II,  3,44   |            kunne den katolske kirke ikke undlade at hilse denne udvikling
 83 II,  3,45   |             i trosanliggender endnu ikke muligt at fejre den samme
 84 II,  3,45   |        dette "virkelige skønt endnu ikke fulde" fællesskab. Hvem
 85 II,  3,46   |        sakramenter til kristne, der ikke er i fuldt fællesskab med
 86 II,  4,47   |             Dialogen udstrækker sig ikke kun til læremæssige spørgsmål,
 87 II,  4,48   |           Er det tyvende århundrede ikke en tid for store vidnesbyrd,
 88 II,  4,48   |         involverer dette vidnesbyrd ikke også de forskellige kirker
 89 II,  4,48   |         opbyggelse: "Vi skal heller ikke se bort fra, at alt det,
 90 II,  5,49   |     fællesskaber. 81 Det drejer sig ikke om at blive bevidst om statiske
 91 II,  5,49   |      bestræbelsen for kristen enhed ikke overladt til ens eget forgodtbefindende,
 92 II,  7,53   |        Benedikt var det min hensigt ikke blot at fastslå den historiske
 93 II,  7,54   |            Østen og kirken i Vesten ikke var adskilte, forstår vi
 94 II,  8,56   |           gennem det andet årtusind ikke ophørt med at skænke sin
 95 II,  8,57   |         frugtbar for Kirken. Det må ikke glemmes, "at Østens kirker
 96 II,  8,57   |   evangelisering".92~Koncilet nøjes ikke med at betone de ligheds-elementer,
 97 II,  8,57   |        historiske sandhed tøver det ikke med at sige: "Det kan ikke
 98 II,  8,57   |          ikke med at sige: "Det kan ikke forundre nogen, at visse
 99 II,  8,58   |         tilfælde hvor Kirkens enhed ikke bliver krænket og alvorlige
100 II,  8,58   |        krænket og alvorlige ulemper ikke foreligger, men hvor tværtimod
101 II,  9,60   |          den teologiske dialog, vil ikke blot fremme en sand og broderlig
102 II,  9,61   |         erfaringer af kirkeligt liv ikke kristne fra gennem indbyrdes
103 II,  9,61   |         forbillede for fællesskabet ikke blot med hensyn til spiritualitet
104 II,  1,64   | kirkesamfund og den katolske kirke, ikke bare af historisk, sociologisk,
105 II,  1,65   |             betydningsfulde, derfor ikke indbyrdes vekselvirkning,
106 II,  1,65   |    betydningen af kulturel baggrund ikke er den afgørende faktor.
107 II,  1,66   |        andet Vatikankoncil forsøgte ikke på at give en "beskrivelse"
108 II,  1,66   |  fællesskaber afviger "betragteligt ikke bare fra os, men også mellem
109 II,  1,66   |            den katolske kirke endnu ikke har fået indpas overalt. 112
110 II,  1,67   |            sakramental præstevielse ikke har bevaret det eukaristiske
111 II,  1,68   |                    68. Dekretet ser ikke bort fra det åndelige liv
112 II,  1,68   |        koncilsdokumentet sig heller ikke til disse åndelige, moralske
113 II,  1,68   |        søstre. Det ignorerer heller ikke deres bestræbelser for at
114 II,  1,68   |        kristne i moralske spørgsmål ikke tolker evangeliet på samme
115 II,  3,74   |                                74. "Ikke enhver, som siger: Herre,
116 II,  3,74   |        skitseret, er frugtbar grund ikke blot for dialog, men også
117 II,  3,75   |            for deres fælles indsats ikke blot på det sociale område,
118 II,  3,76   |         inspiration? Det kunne slet ikke være anderledes. Tror vi
119 II,  3,76   |            være anderledes. Tror vi ikke på Jesus Kristus, Fredsfyrsten?
120 II,  3,76   |             religiøse betragtninger ikke er den virkelige årsag til
121 II,  3,76   |             sjæl.~Jeg ønsker heller ikke at forbigå Bedeugen for
122 III,  1,77  |    effektivt større fællesskab, kan ikke tilfredsstille samvittigheden
123 III,  1,78  |         økumeniske bevægelse er det ikke kun den katolske kirke og
124 III,  1,78  | bestræbelser. I denne proces må man ikke pålægge andre byrder, end
125 III,  1,79  |   åbenbarede sandheds krav, betyder ikke at bremse den økumeniske
126 III,  1,79  |       tilsyneladende løsninger, der ikke ville føre til faste og
127 III,  1,79  |      sandheden er absolut. Er dette ikke evangeliets lov?~ ~
128 III,  2,80  |          opnåede resultater. De kan ikke blot forblive bilaterale
129 III,  3,83  |         fået af Helligånden, er det ikke ud over deres muligheder
130 III,  3,83  |           udgyde deres blod. Men er ikke denne samme hengivenhed
131 III,  3,83  |        omvendelsens dialog"? Er det ikke netop denne dialog, der
132 III,  3,84  |      beviset for nådens magt, er de ikke de eneste, der vidner om
133 III,  3,84  |          som en del deraf anerkende ikke blot institutionerne, riterne,
134 III,  5,89  |                          89. Det er ikke desto mindre betydningsfuldt
135 III,  5,89  |     optræder som et væsentligt emne ikke blot i de teologiske dialoger,
136 III,  5,91  |             for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader
137 III,  5,91  |            og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil
138 III,  5,93  |          udøvelsen af Petersembedet ikke mister noget af sin ægthed
139 III,  5,94  |        Helligånden har fået opgaven ikke til at udøve magt over folkene -
140 III,  5,94  |        stemme og følge deres hyrde, ikke denne eller hin hyrde, men
141 III,  5,94  |             én stemme blive hørt og ikke en skvadren af stemmer ...
142 III,  5,95  |         Kristi vilje, adskiller den ikke dette embede fra den sendelse,
143 III,  5,95  |         væsentligt for dets opgave, ikke desto mindre er åbent over
144 III,  5,96  |             umådelig opgave, som vi ikke kan afslå, og som jeg ikke
145 III,  5,96  |          ikke kan afslå, og som jeg ikke kan udføre alene. Kunne
146 III,  5,96  |             udføre alene. Kunne mon ikke det virkelige, men ufuldkomne
147 III,  6,97  |        disciples fællesskab.~Er der ikke mange af dem, der i dag
148 III,  6,97  |          har valgt som sit emblem - ikke vil blive væltet af stormene
149 III,  7,98  |    foretagender, hvis betydning dog ikke må undervurderes - karakteriseret
150 III,  7,98  |            forkyndere har vi derfor ikke lov til at give dem, der
151 III,  7,98  |            stridigheder, for det er ikke opbyggeligt. Vi bør derimod
152 III,  7,98  | ikke-troende møder missionærer, der ikke er indbyrdes enige, skønt
153 III,  7,98  |           det sande budskab? Vil de ikke tænke, at evangeliet er
154 III,  7,99  |          menneskehedens frelse, kan ikke være lukket over for Helligåndens
155 III,  7,99  |         imperativ, et imperativ der ikke tillader nogen undtagelse.
156 III,  7,99  |           undtagelse. Økumenisme er ikke blot et internt spørgsmål
157 Form,  0,102|              Ved at sige tak, så vi ikke kommer tomhændede til det
158 Form,  0,102|            kristnes bøn: "Gud tager ikke imod et offer fra en, der