Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,4 | mig for denne omvendelse!~Vi ved at Kirken gennem sin
2 I, 1,6 | at forblive delte, hvis vi gennem dåben er blevet "
3 I, 2,8 | ledet af kærlighed. Her kan vi også anvende Paulus' ord
4 I, 2,10 | Til trods for de mangler, vi tror, de lider af, savner
5 I, 2,14 | noget allerede eksisterende. Vi er altså allerede nu i de
6 I, 3,17 | koncilet bekræftede pave Paul VI højtideligt koncilets økumeniske
7 I, 3,17(30) | Vi taler om SEKRETARIATET TIL
8 I, 3,17(30) | 54 (1962), 614; sml. PAUL VI Apostolsk konstitution Regimini
9 I, 4,21 | åndelige økumenisme"42.~Vi går frem ad den vej, der
10 I, 4,21 | mennesker og grupper. Hvis vi elsker hinanden, stræber
11 I, 4,21 | elsker hinanden, stræber vi efter at uddybe vort fællesskab
12 I, 4,21 | Helligåndens enhed - så at vi fra den kilde kan få kraft
13 I, 4,23 | overvundet. Det er sandt, at vi endnu ikke er i fuldt fællesskab.
14 I, 4,23 | trods vore splittelser, er vi på vejen til fuld enhed,
15 I, 4,23 | dens begyndelse, og som vi oprigtigt søger. Vor fælles
16 I, 4,23 | derpå. I den bøn, samles vi i Kristi navn, han som er
17 I, 4,23 | kristen enhed. Det er, som om vi stadigt er nødt til at gå
18 I, 4,24 | den lejlighed fremsagde vi ved Konfessionsalteret sammen
19 I, 4,25 | Enhedens Bog", en "bog", som vi stadigt må vende tilbage
20 I, 4,26 | børn, der var spredt, så vi ved at blive "sønner og
21 I, 4,26 | fremtid til ham. Her kan vi med rette anvende koncilets
22 I, 4,26 | alle må være ét... ligesom vi er ét" (Joh.17,21-22), for
23 I, 4,26 | frem og modnes. Derfor skal vi bønfalde Helligånden om
24 I, 4,27 | af de forpligtelser, som vi har påtaget os derfor i
25 I, 5,28 | dybsindigt udtrykt af pave Paul VI i hans rundskrivelse Ecclesiam
26 I, 7,34 | den økumeniske dialog kan vi tale om en større modenhed
27 I, 7,34 | samvittighedsransagelse. Hvordan kan vi i denne sammenhæng undlade
28 I, 7,34 | Første Johannesbrev: "Hvis vi siger, at vi ikke har synd,
29 I, 7,34 | Johannesbrev: "Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi
30 I, 7,34 | vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og
31 I, 7,34 | sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er
32 I, 7,34 | vidt, så han hævder: "Hvis vi siger, at vi ikke har syndet,
33 I, 7,34 | hævder: "Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi
34 I, 7,34 | vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans
35 I, 7,34 | også præge den ånd, som vi bringer med os til den økumeniske
36 I, 7,34 | samvittighedens dialog", kan vi ikke regne med den forsikring,
37 I, 7,34 | Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen,
38 I, 7,34 | enhed mulig, forudsat at vi er ydmygt bevidste om nødvendigheden
39 I, 7,35 | og således med pave Paul VI's ord en "frelsens dialog"60.
40 I, 7,35 | af dialogen ligger i, at vi i fællesskab og over for
41 I, 7,35 | for hinanden erkender, at vi er mennesker, der har syndet.
42 I, 8,38 | uforenelige udsagn. Nu til dags er vi nødt til at finde formuleringer,
43 II, 1,41 | Fra Kristi fylde modtager vi "nåde over nåde" (Joh.1,
44 II, 1,42 | adskillelser. I dag taler vi om "andre kristne", "andre
45 II, 1,42 | forøget bevidsthed om, at vi alle tilhører Kristus. Personligt
46 II, 1,42 | fast, at erkendelsen af, at vi er brødre og søstre, ikke
47 II, 2,43 | retning på alle planer, hvor vi møder vore andre kristne
48 II, 3,45 | fællesskab. Og alligevel har vi et brændende ønske om at
49 II, 3,45 | ydmyg bøn. Sammen taler vi til Faderen, og mere og
50 II, 3,45 | Faderen, og mere og mere gør vi det "med ét hjerte". Somme
51 II, 3,45 | Somme tider synes det, at vi er nærmere ved at være i
52 II, 4,48 | katolikkers opbyggelse: "Vi skal heller ikke se bort
53 II, 7,52 | paverne Johannes XXIII og Paul VI på den ene side og den økumeniske
54 II, 7,52 | var forudgået af pave Paul VI's og patriark Athenagoras
55 II, 7,52 | årtusind.~Efter pave Paul VI's død og pave Johannes Paul
56 II, 7,52 | kirkelige broderlighed, at vi bør nævne den skik, der
57 II, 7,52(84) | erklæring fra pave Paul VI og patriarken af Konstantinopel
58 II, 7,53 | Kirke i praksis.~På den vej, vi er gået siden Det andet
59 II, 7,53 | koncilet havde pave Paul VI allerede erklæret den hellige
60 II, 7,54 | omfatter hele Kirken. Hvis vi så husker, at den frelsende
61 II, 7,54 | ikke var adskilte, forstår vi tydeligt, at den opfattelse
62 II, 8,55 | med biskoppen af Rom. Hvis vi i dag ved slutningen af
63 II, 8,55 | var således struktureret, vi må betragte.~Dekretet om
64 II, 8,57 | overensstemmelse med det håb, pave Paul VI gav udtryk for, er det vor
65 II, 8,57 | forkyndte os: Ved dåben "er vi én i Kristus Jesus" (Gal.
66 II, 8,57 | apostolske succession er vi forenede endnu mere ved
67 II, 8,57 | gaver til hans Kirke er vi bragt i fællesskab med Faderen
68 II, 8,57 | Gennem århundreder levede vi dette liv som "søsterkirker",
69 II, 8,57 | endnu engang at opdage, at vi er "søsterkirker", trods
70 II, 8,57 | rejst mellem os. 89 Når vi i dag på tærsklen til det
71 II, 8,57 | fuldbyrde denne virkelighed, må vi arbejde derfor, og det er
72 II, 8,57 | det er denne virkelighed, vi må henvise til.~Kontakten
73 II, 9,59 | ånd og på basis af, hvad vi har til fælles, har den
74 II, 0,62 | konkret tegn på, hvordan vi er forenede i Kristus, trods
75 II, 0,62 | forbindelse med kristologien har vi været i stand til at forene
76 II, 0,62 | sandt menneske. Pave Paul VI, som vi mindes i ærbødighed,
77 II, 0,62 | menneske. Pave Paul VI, som vi mindes i ærbødighed, underskrev
78 II, 0,62(103) | hans hellighed pave Paul VI og hans hellighed Shenouda,
79 II, 0,62(104) | hans hellighed pave Paul VI og hans hellighed Mar Ignatius
80 II, 0,62 | 11. juni 1993, fremhævede vi begge det dybe fællesskab,
81 II, 0,62 | mellem vore to kirker: "Vi deler den tro, der er videregivet
82 II, 0,62 | succession ... I dag kan vi desuden hævde, at vi har
83 II, 0,62 | kan vi desuden hævde, at vi har den samme tro på Kristus,
84 II, 0,62 | teologiske formuleringer var vi i stand til sammen at bekende
85 II, 0,63 | uoverensstemmelser i en sådan grad, så vi sammen har kunnet bekende
86 II, 0,63 | kunnet bekende den tro, vi er fælles om. Endnu engang
87 II, 0,63 | for det viser, at den vej, vi fulgte, er den rigtige,
88 II, 0,63 | fulgte, er den rigtige, og at vi med rimelighed tør håbe
89 II, 1,66 | en anden opfattelse end vi ... om forholdet mellem
90 II, 1,66 | repræsenterer dåbens sakramente, som vi er fælles om, "et mægtigt
91 II, 2,71 | 71. Vi må også takke det guddommelige
92 II, 2,71 | samarbejde nævnes. Pave Paul VI støttede denne proces ved
93 II, 2,72 | kilde til stor opmuntring. Vi erfarede Herrens nærvær
94 II, 2,72 | længsel efter den tid, hvor vi, katolikker og lutheranere,
95 II, 3,76 | ikke være anderledes. Tror vi ikke på Jesus Kristus, Fredsfyrsten?
96 II, 3,76 | til social uretfærdighed.~Vi er kaldede til at gøre os
97 II, 3,76 | Bedeugen for kristen enhed.~Når vi ser ud over verden, fyldes
98 II, 3,76 | vore hjerter af glæde. For vi lægger mærke til, at kristne
99 III, 1,77 | 77. Vi kan nu spørge, hvor lang
100 III, 1,77 | nu spørge, hvor lang vej vi endnu har igen, inden vi
101 III, 1,77 | vi endnu har igen, inden vi når til den velsignede dag,
102 III, 1,77 | til den velsignede dag, da vi er nået til fuld enhed i
103 III, 1,79 | klarhed og klogskab, at vi undgår både falsk irenisme
104 III, 2,80 | inddrage hele Guds folk. Vi beskæftiger os faktisk med
105 III, 3,82 | sandhed, som er Kristus, vil vi finde den styrke, der er
106 III, 3,82 | os selv over for Gud kan vi få et solidt grundlag for
107 III, 3,83(137)| Sml. sammesteds, 4; PAUL VI, Prædiken ved helgenkåringen
108 III, 3,84 | Teocentrisk betragtet har vi kristne allerede et fælles
109 III, 3,84 | er fuldkomment i det, som vi betragter som det højeste
110 III, 3,84 | frelsens fællesskab.~Når vi taler om en fælles arv,
111 III, 3,84 | taler om en fælles arv, må vi som en del deraf anerkende
112 III, 3,84(139)| Sml. PAUL VI, Tale ved helligdommen i
113 III, 3,85 | krænkelse af hans planer, kan vi opdage, at Ånden i nogle
114 III, 3,85 | splittelsen, som er et onde, som vi må helbredes for, er der
115 III, 3,85 | efterleve hans krav. Hvordan kan vi tøve med at omvende os til
116 III, 4,87 | Jeg har sagt, hvordan vi som den katolske kirke er
117 III, 4,87 | kirke er os bevidst, at vi har modtaget meget fra andre
118 III, 4,87 | plads. På det stadium, som vi nu har nået, 144 må der
119 III, 4,87 | tilstræbte mål for den vej, vi vandrer. Her har vi det
120 III, 4,87 | vej, vi vandrer. Her har vi det økumeniske udtryk for
121 III, 4,87 | til endnu engang at sige: "Vi må gøre alt, hvad vi kan,
122 III, 4,87 | sige: "Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at imødekomme vore
123 III, 4,87 | og forventninger, ved at vi lærer deres tænkemåde og
124 III, 5,88 | I den udstrækning, som vi har ansvar for dem, tilslutter
125 III, 5,88 | jeg mig min forgænger Paul VI's bøn om tilgivelse. 147~ ~ ~
126 III, 5,91 | Matt.16,23). Hvordan kan vi undgå at se, at den barmhjertighed,
127 III, 5,95 | teologerne i vore kirker, så vi - naturligvis sammen - kan
128 III, 5,96 | en umådelig opgave, som vi ikke kan afslå, og som jeg
129 III, 5,96 | dette emne, en dialog, hvor vi, idet vi lader vores unyttige
130 III, 5,96 | en dialog, hvor vi, idet vi lader vores unyttige kontroverser
131 III, 7,98 | været så stærkt betonet, så vi til tider er lige ved at
132 III, 7,98 | min forgænger pave Paul VI og gav udtryk for i sin
133 III, 7,98 | evangeliets forkyndere har vi derfor ikke lov til at give
134 III, 7,98 | det er ikke opbyggeligt. Vi bør derimod give dem et
135 III, 7,98 | eget værk".156~Hvordan kan vi faktisk forkynde forsoningens
136 III, 7,99 | i Kristus. Som pave Paul VI skrev til den økumeniske
137 Form, 0,102 | På denne vandring, som vi foretager sammen med andre
138 Form, 0,102 | nåde? Ved at sige tak, så vi ikke kommer tomhændede til
139 Form, 0,102 | til at bede Gud om det, vi har brug for.~Hvordan skal
140 Form, 0,102 | mere og mere ægte.~Og hvis vi skulle spørge, om alt dette
141 Form, 0,102 | Helligåndens enhed".162~Hvordan kan vi ved det nye årtusinds begyndelse
|