Chapter,  Paragraph, Number

 1 Indl,  0,1  |         den uselviske opofrelse af deres liv for Guds rige, er det
 2 Indl,  0,2  |          til sammen at genoverveje deres pinefulde fortid, og den
 3 Indl,  0,2  |           spil ved begyndelsen til deres beklagelige adskillelser.
 4 Indl,  0,3  |      svagheder i bevidsthed om, at deres synder er så mangfoldige
 5 Indl,  0,3  |         søger den at opmuntre alle deres anstrengelser, der arbejder
 6 I,  1,5     |            hinanden. "Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit
 7 I,  2,7     |            hver for sig kalder for deres og Guds Kirke. Men selv
 8 I,  2,10    |       andet Vatikankoncil styrkede deres forpligtelse med en tydelig
 9 I,  2,10    |         frelse, midler, som henter deres kraft fra den nådens og
10 I,  2,12    |           også andre sakramenter i deres egne kirker og kirkelige
11 I,  2,12    |            iblandt dem til at give deres liv. Derfor vækker Ånden
12 I,  2,14    |        selv mod enhed, idet de har deres fylde i den enhed. Det drejer
13 I,  2,14    |          Kirkes elementer findes i deres fylde i den katolske kirke
14 I,  3,15    |         personer, der lever op til deres kristne kald, taler koncilet
15 I,  3,19    |     mennesker, der var henvist til deres forkyndelse, hverken det
16 I,  4,21    |            Det andet Vatikankoncil deres bøn som hele den økumeniske
17 I,  4,21    |           knytter katolikkerne til deres adskilte brødre"43. Selv
18 I,  4,22    |           selv. Hvis kristne trods deres splittelser kan blive mere
19 I,  4,22    |          de kunne få mod til at se deres adskillelsers pinagtige
20 I,  4,23    |     disciple måtte være ét, for at deres enhed kunne vidne om hans
21 I,  4,23    |          evangelium, påberåbte sig deres egen kirke eller deres eget
22 I,  4,23    |         sig deres egen kirke eller deres eget kirkelige fællesskab.
23 I,  4,24    |          indeholder og faktisk når deres højdepunkt i bøn. Bedeugen
24 I,  4,26    |           mere håb, idet de betror deres enheds og deres fællesskabs
25 I,  4,26    |          de betror deres enheds og deres fællesskabs fremtid til
26 I,  5,30    |            kirkelige fællesskaber, deres stærke engagement i, hvad
27 I,  6,32    |    resultat bliver, at alle prøver deres egen troskab mod Kristi
28 I,  8,38    |        hinanden og til at forklare deres standpunkter for hinanden,
29 II,  2,43   |            advare myndighederne og deres medborgere mod at tage skridt,
30 II,  2,43   |        fællesskaber er på grund af deres tro gået sammen i dristige
31 II,  3,45   |          bestræbt sig for at forny deres gudstjeneste. Nogle har
32 II,  3,45   |        økumeniske plan, 76 forladt deres vane med kun sjældent at
33 II,  3,45   |          med kun sjældent at fejre deres liturgi med Herrens nadver
34 II,  4,47   |       nogle tilfælde ved at udgyde deres blod; Gud er nemlig altid
35 II,  4,48   |    kirkelige fællesskaber, der har deres navn efter Kristus, den
36 II,  5,49   |          yderligere at konsolidere deres engagement for at nå til
37 II,  5,49   |           Kirke, stræber de ifølge deres natur efter genoprettelse
38 II,  6,50   |     højtidelige øjeblik udtryk for deres beredvillighed til at søge
39 II,  6,50   |   hengivenhed, idet det fremhævede deres kirkelige natur og de virkelige
40 II,  6,50   |      Østens kirker, anerkender det deres store liturgiske og spirituelle
41 II,  6,50   |           tradition, det særlige i deres historiske udvikling, de
42 II,  6,50   |            økumeniske konciler, og deres særlige måde at udtrykke
43 II,  6,50   |           særlige måde at udtrykke deres lære på. Koncilet konstaterede
44 II,  7,52   |           for de ortodokse kirker. Deres stræben efter indbyrdes
45 II,  7,53   |      Cyrillus og Methodius kom fra deres tids byzantinske kirkes
46 II,  7,53   |          kirker og nationer betror deres fremtid til.~~ ~
47 II,  7,54   |         takke denne begivenhed for deres tro, ligesom de folkeslag,
48 II,  8,55   |            flere, som roser sig af deres apostolske oprindelse".87
49 II,  8,56   | lokalkirker, der er samlet omkring deres biskop som "søsterkirker".
50 II,  8,58   |       tværtimod sjælenes frelse og deres åndelige vel viser sig magtpåliggende.
51 II,  8,58   |            kristne, ved at tillade deres deltagelse i sakramenterne
52 II,  9,60   |            kirkers ret til at have deres egne organisatoriske strukturer
53 II,  9,60   |        strukturer og til at udføre deres eget apostolat så vel som
54 II,  9,60   |        område, men vil også styrke deres fælles engagement for at
55 II,  9,60   |  fuldkomment fællesskab med dem af deres brødre, som tilhører den
56 II,  0,62   |           Det andet Vatikankoncil; deres patriarker har beæret os
57 II,  0,62   |       patriarker har beæret os med deres besøg, og biskoppen af Rom
58 II,  1,65   |    kirkelige fællesskaber, der har deres oprindelse i Reformationen.
59 II,  1,65   |             vesterlandsk" særpræg. Deres forskelligheder udelukker,
60 II,  1,68   |        tilfælde bevarer for øvrigt deres gudstjeneste tydelige elementer
61 II,  1,68   |          Det ignorerer heller ikke deres bestræbelser for at gøre
62 II,  1,68   |          om moralske principper og deres implikationer.~ ~
63 II,  1,70   |            hinanden med hensyn til deres tro på den ene Herre, er
64 II,  2,72   |           en aftalt gestus at vise deres længsel efter den tid, hvor
65 II,  3,74   |          og oprigtighed bevises af deres anvendelse i det virkelige
66 II,  3,74   |       finder mere og mere sammen i deres bestræbelser for at møde
67 II,  3,75   |             et solidt grundlag for deres fælles indsats ikke blot
68 II,  3,76   |            mere og mere forenede i deres afvisning af vold, af enhver
69 III,  2,80  |          fællesskab samlet omkring deres biskop, deres retmæssige
70 III,  2,80  |       samlet omkring deres biskop, deres retmæssige hyrde.~ ~
71 III,  2,81  |           til at gøre ved at udøve deres karisme i Kirken, meget
72 III,  3,83  |   Helligånden, er det ikke ud over deres muligheder at adlyde den
73 III,  3,83  |            langt som til at udgyde deres blod. Men er ikke denne
74 III,  3,84  |       forsamling, og når du kroner deres fortjenester, kroner du
75 III,  3,84  |            dem, som han gjorde for deres helgener. Han vil overvinde
76 III,  4,87  |     forventninger, ved at vi lærer deres tænkemåde og deres følelser
77 III,  4,87  |           lærer deres tænkemåde og deres følelser at kende ... Hver
78 III,  5,94  |          høre hans stemme og følge deres hyrde, ikke denne eller
79 III,  5,95  |      Biskoppen af Rom er medlem af deres "kollegium", og biskopperne
80 III,  5,96  |            overtale kirkeledere og deres teologer til at indlade
81 III,  6,97  |       fællesskab med Roms kirke og deres biskoppers med biskoppen
82 III,  6,97  |      troende finder bekræftelse af deres tro. I den første del af
83 III,  7,98  |       opgave at udbrede, og skader deres vidnesbyrd alvorligt. Det
84 Form,  0,100|            i dag alle til at forny deres engagement for arbejdet
85 Form,  0,103|         overdraget denne Roms Stol deres vidnesbyrds herlighed, og