100-enbar | endeg-iv | ivaer-praes | pragt-uhyre | uigen-ydre
Chapter, Paragraph, Number
1 Form, 0,100 | 100. I det brev jeg for nyligt
2 II, 0,62(105) | juni 1979): AAS 71 (1979), 1000-1001.~
3 II, 0,62(105) | 1979): AAS 71 (1979), 1000-1001.~
4 Form, 0,101 | 101. Jeg formaner derfor mine
5 Form, 0,102 | 102. Guds Ånds kraft giver vækst
6 Form, 0,103 | 103. Jeg, Johannes Paul II,
7 II, 7,52 | hundrede år tidligere, i 1054, var blevet symbolet på
8 III, 4,87(145) | 1985), 4: AAS 77 (1985), 1151-1152.~
9 III, 4,87(145) | 4: AAS 77 (1985), 1151-1152.~
10 III, 1,79(132) | 1985), 6: AAS 77 (1985), 1153.~
11 I, 2,14(19) | Evangelia, 19, 1: PL 76, 1154, citeret i Lumen Gentium,
12 II, 3,46(78) | normer, 122-125, 129-131, 123 og 132. (se note 27).~
13 II, 3,46(78) | principper og normer, 122-125, 129-131, 123 og 132. (se
14 II, 8,58(96) | principper og normer, 122-128. (se note 27).~
15 II, 3,46(78) | principper og normer, 122-125, 129-131, 123 og 132. (se note
16 II, 3,46(78) | og normer, 122-125, 129-131, 123 og 132. (se note 27).~
17 II, 3,46(78) | 122-125, 129-131, 123 og 132. (se note 27).~
18 I, 3,17(30) | 28. juni 1988), V, art. 135-138: AAS 80 (1988), 895-
19 I, 3,17(30) | juni 1988), V, art. 135-138: AAS 80 (1988), 895-896.~
20 II, 3,44(75) | Information Service, 65 (1987), 140-145.~
21 I, 3,17(28) | Faith (1991), dokument nr. 153 fra kommissionen for Faith
22 III, 5,89(148) | Faith and Order Paper nr. 166. Kirkernes Verdensråd, Genève,
23 II, 9,60(99) | 1991), 6: AAS 84 (1992), 168.~
24 III, 5,88(147) | Insegnamenti VII/1. (1984) 1686.~
25 II, 9,59(98) | Information Service, 68 (1988), 173.~
26 II, 0,62(106) | Insegnamenti VII/1 (1984), 1902-1906.~
27 II, 0,62(106) | Insegnamenti VII/1 (1984), 1902-1906.~
28 I, 4,27(50) | i Dorgali (Sardinien) i 1914. 21 år gammel indtrådte
29 II, 1,65 | Omtrent samtidigt, i januar 1920, gav Det økumeniske Patriarkat
30 I, 4,27(50) | for de kristnes enhed. I 1936 i Bedeugen for de kristnes
31 I, 4,27(50) | sygdom døde hun 23. april 1939.~
32 III, 7,98(156) | Evangelii Nuntiandi (8. december 1975), 77. Katolsk Forlag, København
33 III, 7,98(156) | økumeniske principper og normer, 205-209. (se note 27).~
34 III, 7,98(156) | principper og normer, 205-209. (se note 27).~
35 III, 1,78(129) | generalforsamling, Genève 1991, s.235-258. Denne opfattelse blev
36 III, 5,89(148) | Verdensråd, Genève, 1994, 243.~
37 II, 9,59(97) | december 1987): AAS 80 (1988), 253.~
38 III, 1,78(129) | generalforsamling, Genève 1991, s.235-258. Denne opfattelse blev igen
39 II, 7,52(84) | 1970), Rom-Istanbul, 1971, 280-281.~
40 II, 7,52(84) | Rom-Istanbul, 1971, 280-281.~
41 Form, 0,102(162)| Nr. 23: CSEL 3, 284-285.
42 Form, 0,102(162)| Nr. 23: CSEL 3, 284-285.
43 II, 0,62(103) | maj 1973): AAS 65 (1973), 299-301.~
44 II, 0,62(103) | 1973): AAS 65 (1973), 299-301.~
45 III, 5,94(152) | Kirke Pastor Aeternus: DS 3074.~
46 I, 7,33 | 33. Efter koncilets opfattelse
47 I, 7,34 | 34. Takket være den økumeniske
48 II, 8,57(89) | 1970), Rom-Istanbul, 1971, 388-391.~
49 III, 4,87(144) | sml. Istina 36 (1991), 389-391.~
50 I, 8,39 | 39. Endelig stiller dialogen
51 I, 9,40 | 40. Kristnes forhold til hinanden
52 I, 8,37(63) | 1973), 4: AAS 65 (1973), 402.~
53 I, 8,38(64) | 1973), 5: AAS 65 (1973), 403.~
54 II, 2,43 | 43. Det hænder oftere og oftere,
55 I, 3,17(30) | 1960), 9: AAS 52 (1960), 436, og stadfæstet af efterfølgende
56 II, 3,44 | 44. Der er også gjort betydelige
57 II, 3,45 | 45. Svarende til den liturgiske
58 II, 4,47 | 47. Dialogen udstrækker sig
59 II, 5,49 | 49. Et værdifuldt resultat
60 II, 7,53 | 53. Blandt andet tillader disse
61 II, 8,55 | 55. I sit historiske overblik
62 III, 5,94(151) | Sermon XLVI, 30: CCL 41, 557.~
63 II, 8,57 | 57. I overensstemmelse med
64 II, 8,58 | 58. Efter igen at have bekræftet
65 III, 3,84(139) | august 1969): AAS 61 (1969), 590-591.~
66 III, 3,84(139) | 1969): AAS 61 (1969), 590-591.~
67 II, 9,60 | 60. For kort tid siden tog
68 I, 5,28(52) | Sml. AAS (1964), 609-659.~
69 III, 7,99(158) | Rom-Istanbul, 1971, s. 610-611.~
70 III, 7,99(158) | Rom-Istanbul, 1971, s. 610-611.~
71 I, 3,17(30) | paragr. 2, I: AAS 54 (1962), 614; sml. PAUL VI Apostolsk
72 II, 0,62 | 62. I perioden efter Det andet
73 II, 1,64 | 64. I sin store plan for genoprettelsen
74 I, 7,35(60) | 1964), III: AAS 56 (1964), 642.~
75 I, 5,28(52) | Sml. AAS (1964), 609-659.~
76 II, 1,66 | 66. Det andet Vatikankoncil
77 I, 3,19(38) | Commonitorium primum, 23: PL 50, 667-668.~
78 I, 3,19(38) | Commonitorium primum, 23: PL 50, 667-668.~
79 II, 1,67 | 67. Læremæssige og historiske
80 II, 1,69 | 69. Det håb og den indbydelse,
81 II, 2,71(124) | august 1978): AAS 70 (1978), 695-696.~
82 II, 2,71(124) | 1978): AAS 70 (1978), 695-696.~
83 III, 5,95(155) | 1987), 3: AAS 80 (1988), 714.~
84 II, 2,72 | 72. Dette gælder især for de
85 II, 2,73 | 73. Det er også en kilde til
86 II, 3,75 | 75. For kristne er dette samarbejde,
87 I, 6,31(55) | Code of Canon Law, canon 750; Code of Canons of the Eastern
88 Form, 0,101(160)| Codex Iuris Canonici, canon 755; Code of Canons of the Eastern
89 III, 1,78 | 78. I den økumeniske bevægelse
90 I, 3,17(29) | oktober 1962): AAS 54 (1962), 793.~
91 I, 3,19(35) | Sammesteds, 13: loc. cit, 794.~
92 III, 2,81 | 81. Denne proces, der må udføres
93 II, 0,62(104) | oktober 1971): AAS 63 (1971), 814-815.~
94 II, 0,62(104) | 1971): AAS 63 (1971), 814-815.~
95 III, 3,82 | 82. Det er forståeligt, at
96 III, 3,83 | 83. Jeg har omtalt Faderens
97 I, 1,5(4) | 1992), 4: AAS 85 (1993), 840.~
98 III, 4,86 | 86. I et grundlæggende udsagn,
99 III, 5,89 | 89. Det er ikke desto mindre
100 I, 3,17(30) | 135-138: AAS 80 (1988), 895-896.~
101 I, 3,17(30) | 138: AAS 80 (1988), 895-896.~
102 III, 5,90 | 90. Biskoppen af Rom er den
103 I, 6,31(55) | Eastern Churches, canons 902-904.~
104 III, 3,83(137) | oktober 1964): AAS 56 (1964), 906.~
105 III, 5,91 | 91. Mattæusevangeliet giver
106 I, 3,17(30) | 92-94: AAS 59 (1967), 918-919. Dette dicasterium kaldes
107 I, 3,17(30) | 92-94: AAS 59 (1967), 918-919. Dette dicasterium kaldes
108 I, 4,24(46) | 1982), 5: AAS 74 (1982), 922.~
109 III, 5,93 | 93. Ved at knytte sig selv
110 II, 7,54(86) | Sml. AAS 80 (1988), 933-956; sml. Budskab Magnum
111 I, 3,16(25) | januar 1988): AAS 80 (1988), 935-956).~
112 III, 5,95 | 95. Alt dette må imidlertid
113 III, 5,96 | 96. Dette er en umådelig opgave,
114 III, 6,97 | 97. Den katolske kirke fastholder
115 I, 3,19(37) | 1986), 12: AAS 79 (1987), 977.~
116 III, 7,98 | 98. Den økumeniske bevægelse
117 III, 7,99 | 99. Når jeg siger, at for mig
118 II, 7,54(86) | 1988): AAS 80 (1988), 988-997.~
119 I, 3,17(30) | 6. august 1962), c. III, a. 7, paragr. 2, I: AAS 54 (
120 I, 4,26 | Matt.23,9), Faderen - Abba - som Kristus selv, den
121 I, 2,14 | lige "fra den retfærdige Abels tid"19. Denne virkelighed
122 I, 1,6 | at denne splittelse "er i åbenbar strid med Kristi vilje,
123 II, 3,75 | for forkyndelse, fordi det åbenbarer Kristi åsyn.~De læremæssige
124 I, 9,40 | broderligt fællesskab, men er en åbenbaring af Kristus selv.~Desuden
125 I, 2,13 | siges at være i stand til at åbne adgange til frelsens fællesskab"18.~
126 III, 3,84 | kirkelige fællesskaber, der åbnede dem adgangen til frelsens
127 I, 4,26 | Joh.17,21-22), for da åbner han perspektiver, som den
128 I, 8,37 | fundament på samme måde. Således åbnes vejen for denne form for
129 II, 4,48 | nyt felt er således blevet åbnet for hele den økumeniske
130 I, 3,18 | Johannes XXIII ved koncilets åbning31, omtaler dekretet om økumenisme
131 II, 7,53 | og det hjælper os til at acceptere og omsætte Herrens vilje
132 II, 1,70 | oplysning om den sandhed, der må accepteres i sin helhed.~Desuden bliver
133 I, 3,16 | selv, om de virkelig på adækvat vis udtrykker alt, hvad
134 I, 2,13 | være i stand til at åbne adgange til frelsens fællesskab"18.~
135 III, 3,84 | fællesskaber, der åbnede dem adgangen til frelsens fællesskab.~
136 Indl, 0,4 | dybt overbevist om, at jeg adlyder Herren, og med en klar fornemmelse
137 I, 3,17 | koncilet, nægtede han at adskille fornyelse og økumenisk åbenhed29.
138 II, 8,56 | enhedsstrukturer, der eksisterede inden adskillelsen, er en erfaringsarv, der
139 I, 4,22 | kunne få mod til at se deres adskillelsers pinagtige hele menneskelige
140 II, 8,57 | forvanskning. Og nu efter en lang adskillelsesperiode og indbyrdes misforståelser
141 II, 7,52 | der nu har fundet sted i adskillige år, med i Rom at modtage
142 II, 1,64 | sammenslutninger, som blev adskilt fra den romerske apostolske
143 I, 1,5 | Guds vilje til at samle sit adspredte folks medlemmer "alle vegne
144 Form, 0,100 | store begyndelse - ligesom advent - på vejen til det tredje
145 II, 6,50 | opmærksomheden på Østens kirkers ædle virkelighed: "Derfor anmoder
146 Indl, 0,2 | der foruden besværet med ældgammel mistro, der er arvet fra
147 II, 1,68 | elementer af den fælles ældre liturgi".122~Desuden indskrænker
148 II, 7,52 | Den deraf resulterende ændring fik sit historiske udtryk
149 I, 2,12 | synlige grænser: "Mange ærer nemlig Den hellige Skrift
150 II, 7,53 | afslutning, må de sammen æres som vor fortids værnehelgener
151 I, 4,22 | indtager fælles bøn absolut ærespladsen, den gudfrygtige enhed af
152 III, 5,95(155) | i nærvær af Dimitrios I, ærkebiskop af Konstantinopel og økumenisk
153 I, 4,25 | Sveriges og Finlands lutherske ærkebiskopper (5. oktober 1991). Dette
154 III, 5,94(152) | konstitution om Kristi Kirke Pastor Aeternus: DS 3074.~
155 II, 1,69 | Verdensrådets teologiske afdeling, kommissionen for Tro og
156 III, 5,95 | tvisten med alles samtykke afgjort ved den romerske stols voldgift".154~
157 I, 8,38 | er det absolut vigtigt at afgøre, hvorvidt de anvendte ord
158 I, 7,33 | Hvis på den ene side dialog afhænger af bøn, så bliver i en anden
159 Indl, 0,4 | opgave i Kirken er totalt afhængig af Herrens nåde og bøn: "
160 II, 3,74 | institutioner, som skal afhjælpe den åndelige og materielle
161 I, 3,16 | disse mangler på bedste måde afhjælpes når tiden er inde"23. Intet
162 III, 5,95 | en måde, der uden at give afkald på, hvad der er væsentligt
163 II, 0,63 | således muliggjort væsentlige afklaringer med hensyn til de traditionelle
164 II, 9,59 | ortodokse fra nu af kan aflægge et trofast og fælles vidnesbyrd
165 II, 0,62 | etiopiske kirke, Abuna Paulos, aflagde mig et besøg i Rom 11. juni
166 I, 4,24 | Nord- og Sydamerika og i Afrika og i Kirkernes Verdensråds
167 III, 5,96 | opgave, som vi ikke kan afslå, og som jeg ikke kan udføre
168 I, 4,26 | Matt.23,8). "Økumenisk" bøn afslører denne fundamentale dimension
169 III, 5,92 | angår, er han i stand til at afslutte beskrivelsen af sin sendelse
170 II, 7,52 | december 1965. Koncilet afsluttedes således med en højtidelig
171 III, 5,90 | er det i Rom, at [Peter] afslutter sin vej i efterfølgelse
172 I, 4,27 | af sit kald til at leve afsondret fra verden sit liv til meditation
173 II, 2,72 | celebranten. De ønskede ved en aftalt gestus at vise deres længsel
174 I, 1,6 | skænke os kærlighedens Ånd. Aftnen før sit offer på korset,
175 II, 1,66 | og kirkelige fællesskaber afviger "betragteligt ikke bare
176 III, 1,79 | klarhed og klogskab os til at afvise et halvhjertet engagement
177 II, 3,76 | og mere forenede i deres afvisning af vold, af enhver form
178 II, 0,62 | Østens gamle kirker, der afviste de dogmatiske formuleringer
179 I, 2,9 | for det dybeste af hans agape.~Faktisk består denne enhed,
180 II, 1,42 | at der viser sig en vis aggressivitet eller en hævngerrighed,
181 Form, 0,100 | tvivl om, at Helligånden er aktiv i denne bestræbelse, og
182 II, 7,54 | Ural og så langt væk som i Alaska.~I dette perspektiv får
183 II, 0,62(103) | hellighed Shenouda, pave af Alexandria og patriark af Sankt Markus
184 II, 0,62(103) | patriark af Sankt Markus af Alexandrias Stol (10. maj 1973): AAS
185 II, 1,66 | Vore tanker vender sig allerførst til de kristne, som bekender
186 I, 2,12 | med kærlighed på Gud, den almægtige Fader, og på Kristus, Guds
187 III, 5,94 | efterfølger at minde om, hvad almenvellet i Kirken kræver, hvis nogen
188 II, 3,44 | udført af eksperter, giver i almindelighed et solidt grundlag for alle
189 II, 8,56 | tradition er det igen blevet almindeligt at tale om delkirker eller
190 Form, 0,102 | kræver at han går bort fra alteret, så han først kan blive
191 III, 1,78(129) | arbejde har ført til en analog opfattelse, der er godkendt
192 III, 2,80 | nøjagtig og kritisk proces, der analyserer resultaterne og rigoristisk
193 II, 3,45 | Nogle har på basis af en anbefaling, der blev udtrykt på det
194 II, 7,54 | dybeste mening: Kirken må ånde med begge sine lunger! I
195 II, 7,52 | højtidelige fejring af apostlen Andreas.~
196 III, 5,95 | kærlighedens tjeneste, der anerkendes af alle, som den berører".155~ ~
197 I, 3,17 | fortidens ekskommunikationer angik, "fordømte dem til glemsel"
198 III, 5,89(149) | citere nogle få eksempler: ANGLICAN-ROMAN CATHOLIC INTERNATIONAL COMMISSION,
199 I, 4,24 | sammen med Primas for Det anglikanske Fællesskab i domkirken i
200 I, 3,17 | specielt organ for økumeniske anliggender faldt sammen med påbegyndelsen
201 II, 6,50 | ædle virkelighed: "Derfor anmoder kirkemødet alle, men særlig
202 III, 5,95 | og ved at give agt på den anmodning, de har rettet til mig,
203 II, 8,57(89) | Apostolsk skrivelse Anno Ineunte (25. juli 1967):
204 I, 8,37 | broderlig kappestrid om at anspore alle til en dybere forståelse
205 I, 2,12 | Kristi disciple længsler og ansporer til handlinger, som tager
206 II, 2,43 | og til at opmuntre enhver anstrengelse, der gøres i denne retning
207 I, 2,11 | splittelsen"13, og erkender, at ansvaret ikke kun kan lægges på den "
208 III, 2,80 | metoder og på forskellige ansvars-planer må inddrage hele Guds folk.
209 I, 3,19 | betydning. Sandhedens udtryk kan antage forskellige former. Fornyelsen
210 II, 1,41 | bestræbelser for kristen enhed har antaget så store proportioner og
211 I, 5,29 | er nødvendigt at gå fra antagonisme og konflikt til en situation,
212 II, 5,49 | dages kristne at indskrænke antallet af spørgsmål, der traditionelt
213 Indl, 0,1 | sandhed om korset1. Korset! En antikristen livsanskuelse forsøger at
214 II, 0,62(104) | III, patriark af syrernes antiokenske kirke (27. oktober 1971):
215 I, 4,26 | fornuft ikke kan fatte. Han antyder nemlig en lighed mellem
216 II, 9,60 | hvilken metode, der skal anvendes for at genoprette fuldt
217 III, 5,90 | 5,29). Den plads, der er anvist Peter, bygger på Kristi
218 I, 3,16(24) | dogmatisk konstitution Om Guds Åpenbaring Dei Verbum, 7. St. Olav
219 III, 5,90 | giver Paulus, hedningenes apostel, sit største vidnesbyrd
220 III, 5,92 | der er blevet frugtbar ved apostelfyrsternes blod, udøver biskoppen af
221 III, 6,97 | som den, der taler i hele apostelgruppens navn, og som tjener enheden
222 III, 5,90 | leder af og talsmand for apostelkollegiet, der beskrives som "Peter
223 II, 7,53 | mig at erklære slavernes apostle, disse troens herolder,
224 II, 8,56 | passende og betydningsfuld er apostlens opfordring for os! Den traditionelle
225 II, 9,60 | til at udføre deres eget apostolat så vel som disse kirkers
226 II, 9,59(98) | to the Importance of the Apostolic Succession for the Sanctification
227 III, 5,94 | una, sancta, catholica et apostolica ecclesia nærværende i enhver
228 Indl, 0,1 | giver ny kraft til koncilets appel, og minder os om at lytte
229 I, 3,20 | ikke bare er en slags "appendiks", der tilføjes til Kirkens
230 I, 3,17(30) | JOHANNES XXIII Motu Proprio Appropinquante Concilio (6. august 1962),
231 I, 3,19 | at Cyrillus og Methodius arbejdede på at oversætte Biblens
232 III, 5,89(149) | COMMISSION, Final Report, ARCIC-I (september 1981); INTERNATIONAL
233 II, 8,58 | erfaring, der er vundet i årene efter koncilet, er denne
234 I, 4,24 | mange andre lejligheder i årets løb, hvor kristne mødes
235 Form, 0,102 | og bygger den op gennem århundrederne, den beder Ånden om nåden
236 II, 6,50 | der var blevet svagere i århundredernes løb, blev styrket gennem
237 I, 3,19 | som helst nationalistisk arrogance"36. I den samme ånd tøvede
238 I, 1,5 | skrevet, ser i Jesu død årsagen til Guds børn enhed: "Jesus
239 Form, 0,100 | bedste forberedelse til årsskiftet år totusind vil nemlig kun
240 I, 3,18 | visse af Trosbekendelsens artikler under den forkerte forudsætning,
241 Indl, 0,3 | ved tærsklen til det nye årtusinde. Det vil være en enestående
242 III, 2,80 | men må blive en fælles arvelod. For at dette skal ske,
243 III, 5,92 | den kristne erfaring.~Som arving til Peters sendelse i Kirken,
244 I, 4,24 | vidnesbyrd både om vor fælles arvs mange år og om splittelsens
245 III, 4,87(144) | The Unity of the Church as "koinonia": gift and task (
246 II, 3,76 | polemiske formål.~I 1986 i Assisi under Verdensdagen for bøn
247 II, 3,76 | mig tilbage til Frans af Assisis by som en pilgrim 9.-10.
248 II, 2,72 | også på den anden side af Atlanten: i Canada, i september 1984,
249 II, 2,72 | Island) i juni 1989. I en atmosfære, der var præget af glæde,
250 III, 5,94 | liv (sml. Joh.10,11-18). Augustin fortsætter, efter at han
251 I, 3,19 | jeg ikke med at sige til Australiens oprindelige folk: "I behøver
252 II, 1,66 | ifølge den katolske tro, et autentisk læreembede udøve en speciel
253 I, 4,26(48) | konstitution om Kirken i verden av i dag Gaudium et Spes, 24.
254 I, 3,19 | sædvaner og skikke i det mere avancerede samfund, som de selv var
255 II, 8,56 | Paulus beder os indstændigt: "Bær hinandens byrder" (Gal.6,
256 I, 3,20 | være ligesom den frugt, der bæres af et sundt og frodigt træ,
257 Indl, 0,1 | livsanskuelse forsøger at bagatellisere korset, at tømme det for
258 II, 1,42 | og det bevises, at den bagvaskelse, som andre grupper blev
259 II, 7,54(86) | 956; sml. Budskab Magnum Baptismi Donum (14. februar 1988):
260 III, 5,92 | helt til tjeneste for Guds barmhjertige plan og må altid ses i dette
261 II, 0,62 | politiske, sociale og kulturelle barrierer. Og netop i forbindelse
262 Indl, 0,1 | af min ærværdige broder Bartholomæus, den økumeniske patriark
263 III, 1,78 | og autoritet.~Fra denne basale, men partielle enhed må
264 II, 6,50 | Vatikankoncil ønskede at basere dialogen på det fællesskab,
265 I, 1,5 | plan, at den katolske kirke baserer sin økumeniske forpligtelse
266 II, 0,62 | Vatikankoncil; deres patriarker har beæret os med deres besøg, og biskoppen
267 I, 4,25 | vil jeg gerne minde om det bedemøde, der også blev holdt i Peterskirken
268 I, 4,21 | brødre"43. Selv når der ikke bedes specielt for kristen enhed,
269 I, 3,17 | fællesskabers meninger og bedømmelser en rolle i de store drøftelser
270 III, 5,88 | Denne betegnelse er den bedst mulige sikring mod risikoen
271 Indl, 0,4 | specielle opgave i Kirken og befalede ham at styrke sine brødre,
272 II, 1,65 | Denne bøn bliver til en befaling om at lægge vore splittelser
273 Indl, 0,2 | barmhjertighed og er i stand til at befri menneskers sind og til at
274 I, 7,34 | også de synder, der er begået mod Kirkens enhed; hyrdernes
275 I, 2,11 | som dens medlemmer dagligt begår. Den katolske kirke ved,
276 II, 1,70 | enhed langt fra at være begrænset til en gruppe specialister,
277 I, 4,22 | svagheder og menneskelige begrænsninger.~ ~
278 I, 1,6 | gennem dåben er blevet "begravet" i Herrens død, i selve
279 I, 5,28 | selv-virkeliggørelse. Skønt begrebet "dialog" kunne synes at
280 II, 7,52 | patriarken og jeg beslutte at begynde den teologiske dialog mellem
281 II, 8,57 | monastiske liv vidner om, "begyndende med evangelisering, den
282 I, 3,15 | sandt om den proces, der begyndtes af Det andet Vatikankoncil,
283 II, 8,58 | Det er udtrykkeligt behandlet ud fra et pastoralt synspunkt
284 I, 6,31 | for alle troende at være bekendt med den metode, der gør
285 Indl, 0,2 | ved begyndelsen til deres beklagelige adskillelser. Hvad der er
286 I, 3,18 | den blev bragt i stand på bekostning af sandheden? Koncilets
287 I, 3,17 | afslutningen af koncilet bekræftede pave Paul VI højtideligt
288 I, 8,38 | fællesskaber og på en vis måde belære dem om Kristi mysterium.
289 Indl, 0,3 | lidelse og opstandelse.~Belært af historien er Kirken forpligtet
290 II, 7,53 | tjener indirekte til at belyse den dobbelte kirkelige og
291 I, 3,17 | synspunkter: de viser den bemærkelsesværdige fremgang, der allerede er
292 I, 4,23 | ikke kunne undgå at blive bemærket af dem, der lyttede til
293 II, 7,52 | også lejlighed til at møde Benedictos, den ortodokse patriark
294 II, 0,62 | kristologiske overensstemmelse og benytte den til udviklingen af dialogen
295 II, 7,54 | udtryk, som jeg tit har benyttet, sin dybeste mening: Kirken
296 III, 4,87 | denne proces med indbyrdes berigelse. Byggende på det fællesskab,
297 I, 3,15 | mirabilia Dei) blevet beriget med nye horisonter, som
298 III, 5,95 | anerkendes af alle, som den berører".155~ ~
299 III, 5,96 | tillade os selv at blive dybt berørte af hans bøn: "at de alle
300 II, 8,56 | nåde og vækst. Ulykkeligvis berøvede den gradvise og gensidige
301 II, 3,45 | være i stand til endelig at besegle dette "virkelige skønt endnu
302 Indl, 0,1 | form for splittelse kan besejres og overvindes i den totale
303 I, 3,15 | samvittighedsforpligtelse, og går over til at beskæftige sig med iværksættelsen den
304 III, 2,80 | inddrage hele Guds folk. Vi beskæftiger os faktisk med spørgsmål,
305 III, 3,84 | stand til i det ovenfor beskrevne indre rum at "blive omvendt"
306 II, 1,66 | forsøgte ikke på at give en "beskrivelse" af den efter-reformatoriske
307 III, 5,92 | i stand til at afslutte beskrivelsen af sin sendelse med de forbløffende
308 I, 4,21 | samles for at bede, så beskriver Det andet Vatikankoncil
309 III, 5,90 | for apostelkollegiet, der beskrives som "Peter sammen med De
310 I, 2,8 | Koncilet udtrykker Kirkens beslutning om at tage fat på den økumeniske
311 Indl, 0,1 | engang at fremsætte det med beslutsomhed, idet jeg gentager, hvad
312 II, 7,52 | kunne patriarken og jeg beslutte at begynde den teologiske
313 II, 9,59 | fælles overenskomst var besluttet med henblik på at genoprette
314 I, 4,25 | og kirkelige fællesskaber besøgt mig i Rom, og jeg har kunnet
315 Indl, 0,4 | uforgængelig. For den faste og bestandige klippe, som den er bygget
316 III, 1,79 | Det er allerede muligt at bestemme de områder, der må studeres
317 III, 1,79 | ligegyldighed over for Kirkens bestemmelser. 131 Modsat tilskynder den
318 II, 3,46 | sakramenter er gyldige. Bestemmelserne for en sådan gensidig modtagelse
319 Form, 0,100 | Helligånden er aktiv i denne bestræbelse, og at han fører Kirken
320 II, 3,45 | andre kirkelige fællesskaber bestræbt sig for at forny deres gudstjeneste.
321 Indl, 0,2 | undervurdere, at der foruden besværet med ældgammel mistro, der
322 II, 1,42 | udvidelse af ordforrådet er betegnende for en vigtig holdningsændring.
323 III, 5,94 | under meget specielle betingelser, der er tydeligt fastlagt
324 I, 5,30 | hjalp også med til at skabe betingelserne for den indbyrdes dialog.
325 I, 4,24 | ethvert af disse møder var betinget af tidligere begivenheder,
326 II, 2,43 | dette samarbejde, idet jeg betonede, at den katolske kirke ikke
327 II, 1,66 | kirkelige fællesskaber afviger "betragteligt ikke bare fra os, men også
328 I, 2,13 | som de med lige god grund betragtes som brødre i Herren af den
329 II, 3,76 | mere tydeligt, at religiøse betragtninger ikke er den virkelige årsag
330 III, 4,86 | frelsesmidler, som Kristus betroede sin Kirke.~ ~
331 II, 3,44 | 44. Der er også gjort betydelige fremskridt i det økumeniske
332 I, 4,21 | som giver liv og tilfører bevægelsen mod enhed kraft.~Denne kærlighed
333 II, 2,73 | kirkelige organisationers og bevægelsers plan.~ ~ ~
334 I, 4,21 | som hele den økumeniske bevægelses sjæl. Denne bøn er "et særlig
335 II, 8,55 | lagde "vægt på med omhu at bevare de broderlige bånd i troens
336 I, 2,14 | store tradition, der er bevidnet af Østens og Vestens fædre,
337 III, 3,84 | kristne fællesskaber er beviset for nådens magt, er de ikke
338 II, 1,66 | opstandelse ... [og de] bekender Bibelens guddommelige autoritet".115~
339 II, 1,68 | også i den personlige bøn, bibellæsningen, det kristne familieliv,
340 II, 3,44(75) | KRISTEN ENHED og DE FORENEDE BIBELSELSKABERS EKSEKUTIVKOMITÉ, Guiding
341 II, 3,44 | økumeniske oversættelser af Biblen har for de forskellige sproggrupper.
342 I, 3,19 | arbejdede på at oversætte Biblens ideer og den græske teologis
343 II, 3,45 | liturgien og liturgiske tegn (billeder, ikoner, liturgiske klæder,
344 III, 5,91 | til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet
345 Form, 0,101 | Dette er en del af den biskoppelige opgave, og det er en pligt,
346 Form, 0,101 | codices indbefatter blandt biskoppens ansvar at fremme alle kristnes
347 III, 6,97 | med Roms kirke og deres biskoppers med biskoppen af Rom - i
348 I, 6,31 | hensigtsmæssige strukturer fungerer på bispedømmeplan. Disse initiativer er tegn
349 II, 2,73 | bispekonferencers, enkelte bispedømmers og sognes plan og på forskellige
350 III, 5,94 | barmhjertighedshandling, er inden for bispekollegiet betroet til den ene blandt
351 I, 6,31 | aktivitet er blevet nedsat af bispekonferencerne og af synoderne for de orientalske
352 II, 2,73 | stimulerende virkning på bispekonferencers, enkelte bispedømmers og
353 III, 2,81 | i troens ånd, vil blive bistået af Helligånden. Hvis den
354 III, 2,80 | Det er den samme Ånd, der bistår læreembedet og vækker sensus
355 II, 1,42 | af én konfession helt i Bjergprædikenens ånd ikke længere betragter
356 III, 1,78 | de mange internationale blandede kommissioner for dialog
357 I, 3,15 | uden nogensinde at miste blikket for Guds plan ændre sin
358 III, 1,79 | eukaristien som Kristi legemes og blods sakramente, et lovprisningsoffer
359 II, 8,57 | åndelige liv haft en rig blomstring i Orienten, og det var derfra,
360 Indl, 0,3 | ophører den ikke med at gøre bod. Samtidig erkender og lovpriser
361 II, 3,46 | tilfælde kan give eukaristiens, bodens og de syges salvelses sakramenter
362 I, 4,27 | enhed. Dette er virkeligt al bøns hjørnesten: den totale og
363 I, 3,17(30) | Apostolsk konstitution Pastor Bonus (28. juni 1988), V, art.
364 III, 5,95 | i kraft af hans troskab bor. Jeg er overbevist om, at
365 II, 1,42 | der rettes henvendelse til borgerlige myndigheder til bedste for
366 I, 2,11 | Ånden, kan nogle af dens børns svagheder, middelmådigheder,
367 III, 3,84 | dem, der engang var langt borte (sml. Ef.2,13).~Selv om
368 II, 3,76 | på Balkan og specielt i Bosnien-Hercegovina, som jeg fejrede 23. januar
369 II, 3,76 | specielt på Balkan, som bragte mig tilbage til Frans af
370 II, 7,54 | der fandt sted ved Dnjeprs bredder, går tilbage til en tid,
371 III, 1,79 | sandheds krav, betyder ikke at bremse den økumeniske bevægelse. 132
372 I, 1,5 | til ét" (Joh.11,51-52). Brevet til Efeserne forklarer det
373 Form, 0,103 | kirkelige fællesskaber: "Bring alt i den rette stand, tag
374 I, 3,20 | kunne styrke den gensidige broderånd"41.~ ~
375 III, 5,91 | tilskyndede Peter til at styrke brødrene, samtidigt med at han mindede
376 I, 2,10 | nemlig ikke vægret sig ved at bruge dem som midler til frelse,
377 II, 1,42 | situation, hvor der raser brutal konflikt. Under sådanne
378 I, 4,23 | af dem, der lyttede til budskabet om frelse og fandt, at denne
379 III, 5,91 | binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser
380 I, 7,34 | vor situation som syndere burde også præge den ånd, som
381 II, 3,76 | tilbage til Frans af Assisis by som en pilgrim 9.-10. januar
382 II, 7,52 | 1987 havde jeg den glæde at byde ham velkommen i Rom med
383 III, 4,87 | med indbyrdes berigelse. Byggende på det fællesskab, der allerede
384 Indl, 0,4 | bestandige klippe, som den er bygget på, er Jesus Kristus, Herren!~
385 I, 4,24 | 1982); i det pragtfulde bygningsværk så jeg "et talende vidnesbyrd
386 II, 7,54 | primært til forholdet mellem Byzanz og Rom. Siden Rus' dåb har
387 I, 3,17(30) | Concilio (6. august 1962), c. III, a. 7, paragr. 2, I:
388 II, 2,72 | anden side af Atlanten: i Canada, i september 1984, og især
389 III, 1,78(129) | syvende generalforsamling i Canberra-erklæringen (7.-20. februar 1991); sml.
390 II, 2,72 | økumeniske møde i Columbia, South Carolina 11. september 1987. Selve
391 III, 5,94 | første Vatikankoncil - ex cathedra - erklære, at en bestemt
392 III, 5,94 | måde gøres den una, sancta, catholica et apostolica ecclesia nærværende
393 III, 5,94(151) | Sermon XLVI, 30: CCL 41, 557.~
394 II, 2,72 | lutherske biskopper frem til celebranten. De ønskede ved en aftalt
395 II, 2,72 | og de ønskede at modtage celebrantens velsignelse. Den samme så
396 II, 7,54 | Wladimir modtog i Kijev, var en central begivenhed i verdens evangelisering.
397 II, 9,60(99) | ortodokse i den nye situation i Central- og Østeuropa (31. maj 1991),
398 III, 5,89(149) | BETWEEN THE DISCIPLES OF CHRIST AND THE ROMAN CATHOLIC CHURCH,
399 III, 5,89(149) | For blot at citere nogle få eksempler: ANGLICAN-ROMAN
400 III, 5,91 | Joh.13,38). I de allerede citerede Kristi ord, som den tidlige
401 I, 2,14(19) | Evangelia, 19, 1: PL 76, 1154, citeret i Lumen Gentium, 2.(se note
402 I, 3,19 | gøres tilgængeligt i enhver civilisations egne udtryksformer"34. De
403 Indl, 0,1 | gentager, hvad jeg sagde i Colosseum i Rom langfredag 1994, ved
404 I, 3,19(38) | Sml. VINCENT AF LERINS, Commonitorium primum, 23: PL 50, 667-668.~
405 I, 1,5(4) | forstået som fællesskab Communionis Notio (28. maj 1992), 4:
406 I, 3,17(30) | Motu Proprio Appropinquante Concilio (6. august 1962), c. III,
407 I, 4,24(47) | KIRKERNES VERDENSRÅD, Constitution and Rules, III, 1.~
408 III, 3,84(140) | de Sanctis I: sanctorum "coronando merita tua dona coronans".~
409 III, 3,84(140) | coronando merita tua dona coronans".~
410 I, 4,27(50) | Grottaferrata. Gennem p. Paul Couturier's apostolske arbejde kom
411 Form, 0,102(162)| Nr. 23: CSEL 3, 284-285.
412 Form, 0,102 | til at tænke på ordene i Cyprians kommentar til Fadervor,
413 I, 2,11 | fejl, som dens medlemmer dagligt begår. Den katolske kirke
414 I, 8,38 | uforenelige udsagn. Nu til dags er vi nødt til at finde
415 II, 2,72 | Finland, Sverige, Norge, Danmark Island) i juni 1989. I en
416 I, 2,13 | frelsesmidlerne og nådegaverne, der danner kirke, findes også i de
417 II, 1,42 | de fællesskaber, der er dårligt stillet rent økonomisk,
418 II, 5,49 | traditionelt har været til debat.~ ~ ~
419 III, 1,79 | forudfattet modstand eller en defaitisme, der er tilbøjelig til at
420 I, 5,28 | støtten for alt det, koncilet definerer som "dialog". Denne definition
421 I, 5,28 | definerer som "dialog". Denne definition er bestemt ikke uden forbindelse
422 III, 2,81 | ansvar for at udtrykke en definitiv vurdering.~I alt dette er
423 I, 6,32 | hvorved man gør hverandre delagtige i den erkendte sandhed -
424 II, 0,62 | mellem vore to kirker: "Vi deler den tro, der er videregivet
425 II, 8,56 | blevet almindeligt at tale om delkirker eller lokalkirker, der er
426 III, 6,97 | højtidelige dokumenter, at delkirkernes fællesskab med Roms kirke
427 I, 2,9 | hvorved Gud gør dem til deltagere i hans eget fællesskab,
428 I, 8,39 | Endelig stiller dialogen deltagerne over for virkelige og ægte
429 I, 4,24 | nogensinde kunne glemme, da jeg deltog i den eukaristiske liturgi
430 I, 2,14 | sigter netop mod at få det delvise fællesskab, der eksisterer
431 I, 5,29 | dette skal ske, må enhver demonstration af indbyrdes uenighed forsvinde.
432 I, 4,26 | Sønnen" mere fuldstændigt kan demonstrere både Guds faderværdigheds
433 Form, 0,100 | mysterium. Ligesom han gjorde dengang, kalder Kristus også i dag
434 III, 2,81 | forskellen mellem troens skat (depositum fidei) og den formulering,
435 III, 5,91 | Kristus sig for Kefas og derefter for De Tolv (sml. 1.Kor.
436 II, 8,57 | blomstring i Orienten, og det var derfra, det senere kom til Vesterlandet".91
437 III, 3,84 | fællesskaberne ad sine veje derhen, hvor han vil: til den synlige
438 I, 9,40 | gavne alle, der deltager deri.~
439 III, 5,95 | sakramenternes fællesskab. Dersom der opstod uenighed mellem
440 I, 1,5 | korset at forsone dem"; og derved gjorde han de to parter
441 I, 5,28 | den kognitive dimension (dia-logos), implicerer al dialog en
442 III, 1,79 | bispeembedet, præsteembedet og diakonembedet;~4) Kirkens læreembede,
443 I, 8,36 | være kærlighed over for ens dialogpartner og ydmyghed med hensyn til
444 I, 3,17(30) | 59 (1967), 918-919. Dette dicasterium kaldes nu DET PAVELIGE RÅD
445 II, 2,72 | nævne en tilkendegivelse, dikteret af broderlig kærlighed og
446 I, 3,15 | og kontakt med uventede dimensioner af kristent engagement.
447 Indl, 0,4 | Jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte" (Luk.
448 II, 0,62 | Orienten, hans hellighed Mar Dinka IV, som i den anledning
449 III, 5,92 | udgyder nådens kraft, hvor disciplen erfarer sin egen svaghed
450 II, 7,54 | begivenhed, der fandt sted ved Dnjeprs bredder, går tilbage til
451 II, 7,53 | indirekte til at belyse den dobbelte kirkelige og kulturelle
452 II, 1,42 | forbindelse med at være døbt - som Ånden skaber trods
453 Form, 0,100 | er gjort hen imod alle de døbtes fulde fællesskab.~Der er
454 III, 1,79 | udøves i Kristi navn for at docere og sikre troen;~5) Jomfru
455 III, 3,84 | nådens liv, martyria lige til døden, det sandeste fællesskab,
456 I, 3,18 | troens skat, om at ændre dogmernes mening, om at fjerne væsentlige
457 III, 1,78 | for evangelisk kærlighed.~Dokumenterne fra de mange internationale
458 I, 4,24 | anglikanske Fællesskab i domkirken i Canterbury (29. maj 1982);
459 III, 3,84(140) | sanctorum "coronando merita tua dona coronans".~
460 II, 7,54(86) | Budskab Magnum Baptismi Donum (14. februar 1988): AAS
461 I, 4,27(50) | Maria Sagheddu blev født i Dorgali (Sardinien) i 1914. 21 år
462 I, 4,26 | ved at blive "sønner og døtre i Sønnen" mere fuldstændigt
463 III, 3,82 | dialog er bestræbelsen for at drage de kristne fællesskaber
464 Form, 0,102 | fremmest ved bøn. Bøn bør altid dreje sig om længslen efter enhed
465 II, 2,43 | deres tro gået sammen i dristige projekter, der har til hensigt
466 Indl, 0,3 | at følge den økumeniske dristigheds vej og således give agt
467 II, 5,49 | for at fortsætte med at drøfte specielle områder, hvor
468 II, 6,51 | dialog og for den læremæssige drøftelse inden for Den fælles internationale
469 I, 3,17 | bedømmelser en rolle i de store drøftelser om åbenbaringen, Kirken,
470 III, 1,78 | fundamental læremæssig enhed, drøfter disse tekster dåb, eukaristi,
471 II, 8,58 | eksisterende tros-fællesskab drog Det andet Vatikankoncil
472 III, 5,94(152) | Kristi Kirke Pastor Aeternus: DS 3074.~
473 II, 1,69 | at løse disse spørgsmål dukket op, mens det på samme tid
474 I, 3,18 | for sandhed, der findes i dybet af ethvert menneskehjerte.~ ~
475 I, 5,28 | sandhed om dialog, der blev så dybsindigt udtrykt af pave Paul VI
476 I, 9,40 | sand skole i økumenisme, en dynamisk vej til enhed. Enhed i handling
477 III, 5,94 | catholica et apostolica ecclesia nærværende i enhver af delkirkerne,
478 II, 8,58 | har dekretet Orientalium Ecclesiarum udtalt: "Den pastorale praksis
479 I, 1,5 | Joh.11,51-52). Brevet til Efeserne forklarer det således: at
480 II, 0,62 | formuleringer på koncilerne i Efesus og i Kalcedon. Alle disse
481 II, 7,53 | mindste omtales to særlig effektive begivenheder af stor økumenisk
482 II, 2,73 | at se, hvordan der i den efter-konciliære periode og i de lokale kirker
483 III, 5,90 | Peter] afslutter sin vej i efterfølgelse af Jesus, og det er i Rom,
484 Indl, 0,4 | Luk.22,32). Peters og hans efterfølgeres omvendelse opretholdes ved
485 III, 5,88 | bevaret apostlen Peters efterfølgers, biskoppen af Roms, embede,
486 II, 7,52 | der i mellemtiden havde efterfulgt patriark Athenagoras på
487 III, 3,85 | eksempel, gør sig umage for at efterleve hans krav. Hvordan kan vi
488 II, 6,50 | for genoprettelsen af det eftertragtede hele fællesskab mellem de
489 II, 1,65 | økumeniske bevægelse begyndte egentlig inden for Reformationens
490 II, 8,57 | kirker fra begyndelsen af har ejet en skat, som Vestens kirke
491 I, 4,21 | andre intentioner som f.eks. fred, bliver bønnen faktisk
492 II, 3,44(75) | FORENEDE BIBELSELSKABERS EKSEKUTIVKOMITÉ, Guiding Principles for
493 I, 5,28 | implicerer al dialog en global, eksistentiel dimension. Den inddrager
494 II, 8,55 | kærlighedens fællesskab, som bør eksistere mellem de lokale kirker
495 I, 3,19 | for partikularisme, etnisk eksklusivitet eller racistisk fordom og
496 II, 4,48 | mod den ene Herre, er en ekstraordinær økumenisk mulighed, der
497 II, 7,53 | evangeliserende aktivitet i det elvte århundrede, en lejlighed,
498 III, 5,95 | biskopperne er hans brødre i embedet.~Hvad der har med alle kristne
499 III, 6,97 | Verdensråd har valgt som sit emblem - ikke vil blive væltet
500 I, 4,26 | som Kristus selv, den enbårne søn, der er af samme væsen
|