|
Dialog som en metode til at løse uoverensstemmelser
36. Dialogen er også et naturligt redskab til
sammenligning af forskellige synspunkter og frem for alt til at undersøge de
uenigheder, der forhindrer fuldt fællesskab mellem kristne. Dekretet om
økumenisme begynder med at beskrive de indstillinger hvorunder læremæssige
diskussioner bør finde sted og siger, at "katolske teologer, som i troskab
mod Kirkens lære i den økumeniske samtale ransager de guddommelige mysterier
sammen med de adskilte brødre", bør "gå frem i sandfærdighed,
kærlighed og ydmyghed"61.
Sandhedskærlighed er den dybeste dimension af enhver søgen
efter fuldt fællesskab mellem kristne. Uden denne kærlighed ville det være
umuligt at se de objektive teologiske, kulturelle, psykologiske og sociale
vanskeligheder, der dukker op, når uenigheder undersøges, i øjnene. Denne
dimension, der er indre og personlig, må være uløseligt forbundet med en
kærlighedens og ydmyghedens ånd. Der må være kærlighed over for ens
dialogpartner og ydmyghed med hensyn til den sandhed, der kommer for dagen, og
som måske kræver en fornyet undersøgelse af udsagn og holdninger.
Med hensyn til de områder af uenighed, der studeres, kræver
koncilet, at hele den katolske lære fremstilles tydeligt. Samtidig ønsker det,
at den måde og det sprog, der forklarer den, ikke må være en hindring for vore
brødre og søstre62. Det er absolut muligt at bekende sin tro og
forklare dens lære på en måde, der er korrekt, fair og forståelig, og som
samtidig tager hensyn til både den anden parts tankegang og aktuelle historiske
erfaring.
Fuldt fællesskab må naturligvis komme i stand ved accept af
hele den sandhed, som Helligånden indfører Kristi disciple i. Derfor skal alle
former for reducering eller let "overensstemmelse" absolut undgås.
Alvorlige problemer må løses, for bliver de ikke det, dukker de op på et andet
tidspunkt enten i de samme vendinger eller i en anden forklædning.
|