|
Dialog med Østens kirker
50. Hvad dette angår, må det først med særlig
taknemlighed mod det guddommelige forsyn konstateres, at vore forbindelser med
Østens kirker, der var blevet svagere i århundredernes løb, blev styrket gennem
Det andet Vatikankoncil. De observatører fra disse kirker, der sammen med
repræsentanter for Vestens kirker og kirkelige fællesskaber var til stede ved
koncilet, gav ved dette for den katolske kirke så højtidelige øjeblik udtryk
for deres beredvillighed til at søge fællesskabet genoprettet.
Koncilet for sin del betragtede Østens kirker med objektiv
og dyb hengivenhed, idet det fremhævede deres kirkelige natur og de virkelige
fællesskabets bånd, der knyttede dem til den katolske kirke. Dekretet om den
katolske kirke og de kristnes enhed konstaterer: "Guds Kirke bygges op og
vokser, når nadveren fejres i disse enkelte kirker". Og det tilføjer som
en konsekvens heraf, at "fordi disse kirker, selv om de er adskilte, har
de virkelige sakramenter, og særlig fordi de i kraft af den apostolske
succession har præstedømmet og eukaristien", er de fremdeles knyttet til
os med de stærkeste bånd. 82
Når koncilet taler om Østens kirker, anerkender det deres
store liturgiske og spirituelle tradition, det særlige i deres historiske
udvikling, de kirkeordninger, der stammer fra de tidligste tider og er
godkendte af kirkefædrene og økumeniske konciler, og deres særlige måde at
udtrykke deres lære på. Koncilet konstaterede dette i overbevisningen om, at
legitim forskellighed på ingen måde er i modstrid med Kirkens enhed, men
snarere forøger dens glans og i høj grad bidrager til opfyldelsen af dens
sendelse.
Det andet Vatikankoncil ønskede at basere dialogen på det
fællesskab, der allerede eksisterer, og henlede opmærksomheden på Østens
kirkers ædle virkelighed: "Derfor anmoder kirkemødet alle, men særlig dem,
som ønsker at arbejde for genoprettelsen af det eftertragtede hele fællesskab
mellem de orientalske kirker og den katolske, om at tage det største hensyn til
og lære at vurdere de orientalske kirkers særegne oprindelse og udvikling ret
og ligeledes den form for forbindelse, som før splittelsen gjaldt i forholdet
mellem dem og Den romerske Stol".83
|