53. Blandt andet tillader disse regelmæssige
kontakter en direkte informations- og meningsudveksling med henblik på at skabe
broderlig koordinering. Desuden vænner det at bede sammen os til på ny at leve
side om side, og det hjælper os til at acceptere og omsætte Herrens vilje for
hans Kirke i praksis.
På den vej, vi er gået siden Det andet Vatikankoncil, skal
der i det mindste omtales to særlig effektive begivenheder af stor økumenisk
betydning for forbindelserne mellem Øst og Vest. Den første af disse var
jubilæet i 1984 for at mindes Cyrillus' og Methodius' evangeliserende aktivitet
i det elvte århundrede, en lejlighed, der gjorde det muligt for mig at erklære
slavernes apostle, disse troens herolder, til værnehelgener for Europa. I 1964
under koncilet havde pave Paul VI allerede erklæret den hellige Benedikt for
Europas værnehelgen. At sidestille de to brødre fra Tessalonika med den store
grundlægger af Vestens munkevæsen tjener indirekte til at belyse den dobbelte
kirkelige og kulturelle tradition, der har vist sig så betydningsfuld for
kristendommens to tusinde år, der kendetegner Europas historie. Som følge heraf
er det værd igen at nævne, at Cyrillus og Methodius kom fra deres tids
byzantinske kirkes miljø på en tid, hvor denne kirke var i fællesskab med Rom.
Ved at erklære dem som Europas værnehelgener sammen med Benedikt var det min
hensigt ikke blot at fastslå den historiske sandhed om kristendom i Europa, men
også at levere et vigtigt emne for dialogen mellem Øst og Vest, som har vakt så
store forhåbninger efter koncilet. Ligesom i Benedikt kan Europa i Cyrillus og
Methodius genopdage sine åndelige rødder. Nu, da det andet årtusind efter
Kristi fødsel nærmer sig sin afslutning, må de sammen æres som vor fortids
værnehelgener og som de helgener, Europas kirker og nationer betror deres
fremtid til.
|