Søsterkirker

55. I sit historiske overblik tænker koncilsdekretet Unitatis Redintegratio på den enhed, der trods alt erfaredes i det første årtusind og i en vis forstand nu tjener som en slags model: "Det er med glæde, at dette kirkemøde ... bringer i alles erindring de særegne lokale kirker, som består i Orienten og blandt hvilke de patriarkalske kirker indtager den første rang: Af dem er der flere, som roser sig af deres apostolske oprindelse".⁸⁷ Kirkens vej begyndte i Jerusalem, og dens oprindelige udbredelse var centreret omkring Peter og De Elleve (sml. Ap.G.2,14). Kirkens strukturer i Østen og i Vesten udvikledes i forbindelse med den apostolske arv. Dens enhed gennem det første årtusind blev opretholdt inden for disse samme strukturer gennem biskopperne, apostlenes efterfølgere, i enhed med biskoppen af Rom. Hvis vi i dag ved slutningen af det andet årtusind søger at genoprette fuldt fællesskab, er det den enhed, der var således struktureret, vi må betragte.

Dekretet om økumenisme fremhæver et andet karakteristisk aspekt, som man kan takke for, at alle delkirkerne forblev i enhed: de lagde "vægt på med omhu at bevare de broderlige bånd i troens og kærlighedens fællesskab, som bør eksistere mellem de lokale kirker som mellem søstre".⁸⁸