60. For kort tid siden tog den fælles internationale kommission et vigtigt skridt fremad med hensyn til det ømtålelige spørgsmål, om hvilken metode, der skal anvendes for at genoprette fuldt fællesskab mellem den katolske kirker og den ortodokse kirke, et spørgsmål, der har forbitret relationerne mellem katolikker og ortodokse. Kommissionen har lagt det læremæssige grundlag for en positiv løsning af dette problem på basis af læren om søsterkirker. Også her er det blevet klart, at den metode, der må benyttes for at nå til fuldt fællesskab, er sandhedens dialog, næret og opretholdt af kærlighedens dialog. En anerkendelse af de orientalske kirkers ret til at have deres egne organisatoriske strukturer og til at udføre deres eget apostolat så vel som disse kirkers aktuelle involvering i kærlighedens dialog og i den teologiske dialog, vil ikke blot fremme en sand og broderlig indbyrdes agtelse mellem ortodokse og katolikker, der lever i det samme område, men vil også styrke deres fælles engagement for at arbejde for enhed. ⁹⁹ Der er taget et skridt fremad. Engagementet må fortsætte. Allerede dette er tegn på, at spændinger formindskes, hvad der gør en søgen efter enhed mere frugtbar.

Med hensyn til de orientalske katolske kirker, der er i fællesskab med den katolske kirke, gav koncilet udtryk for sin højagtelse ved at sige, at: "det takker Gud for at mange orientalere ... allerede som den katolske kirkes børn lever i fuldkomment fællesskab med dem af deres brødre, som tilhører den vesterlandske tradition".¹⁰⁰ De orientalske katolske kirker vil sikkert i den ånd, der præger dekretet om økumenisme, spille en konstruktiv rolle i kærlighedens dialog og i den teologiske dialog på både de lokale og på de internationale planer og således bidrage til indbyrdes forståelse og den vedvarende søgen efter enhed. ¹⁰¹