Dialog med andre kirker og kirkelige fællesskaber i Vesten

64. I sin store plan for genoprettelsen af enhed blandt alle kristne taler dekretet om økumenisme også om forholdene til kirkerne og de kirkelige fællesskaber i Vesten. I ønsket om at skabe et klima med kristen broderlighed og dialog placerer koncilet sine retningslinier i sammenhæng med to generelle overvejelser: den ene af historisk og psykologisk art og den anden af teologisk og læremæssig art: På den ene side hævder dekretet: "De kirker og kirkelige sammenslutninger, som blev adskilt fra den romerske apostolske stol enten under de meget alvorlige uroligheder, som begyndte i Vesterlandene allerede i middelalderen, eller også på et senere tidspunkt, er knyttet til den katolske kirke med særlige slægtskabsbånd på grund af en århundreder lang deltagelse i en fælles kristenhed, indbefattet det kirkelige fællesskab".¹⁰⁹ På den anden side siger det lige så realistisk: "Det må alligevel erkendes, at der findes modsætninger af stor vigtighed mellem disse kirkesamfund og den katolske kirke, ikke bare af historisk, sociologisk, psykologisk og kulturel art, men også og først og fremmest i tolkningen af den åbenbarede sandhed".¹¹⁰