78. I den økumeniske bevægelse er det ikke
kun den katolske kirke og de ortodokse kirker, som holder fast ved denne
krævende opfattelse af den enhed, der er villet af Gud. Denne indstilling til
enheden udtrykkes også af andre. 129
Økumenisme implicerer, at de kristne fællesskaber bør hjælpe
hinanden, så der i dem eksisterer hele indholdet af og alle kravene fra
"den arv, som blev overleveret af apostlene".130 Uden dette
vil fuldt fællesskab aldrig være muligt. Den indbyrdes hjælp i denne søgen
efter sandhed er en ophøjet form for evangelisk kærlighed.
Dokumenterne fra de mange internationale blandede
kommissioner for dialog har udtrykt denne forpligtelse til at søge enhed. På
basis af en vis fundamental læremæssig enhed, drøfter disse tekster dåb,
eukaristi, embede og autoritet.
Fra denne basale, men partielle enhed må man nu gå videre
frem mod den synlige enhed, der er nødvendig og tilstrækkelig, og som
manifesterer sig på en virkelig og konkret måde, således at kirkerne reelt
bliver et tegn på det fulde fællesskab i den ene, hellige, katolske og
apostolske Kirke, hvad der vil give sig udtryk i den fælles fejring af
eukaristien.
Vejen til den nødvendige og tilstrækkelige synlige enhed i
den ene kirkes fællesskab, som er villet af Kristus, kræver fortsat tålmodige
og modige bestræbelser. I denne proces må man ikke pålægge andre byrder, end
hvad der er absolut nødvendigt (sml. Ap.G. 15,28).
|