|
Fortsætte åndelig økumenisme og vidne om hellighed
82. Det er forståeligt, at et alvorligt
engagement for økumenisme er en stærk udfordring for de katolske troende. Ånden
kalder dem til at foretage en alvorlig samvittighedsransagelse. Den katolske
kirke må indlade sig på, hvad der kunne kaldes for en "indre
omvendelse", som udgør det åndelige grundlag for økumenisme. I denne
dialog, der finder sted over for Gud, må hver enkelt erkende sine fejl, bekende
sine synder og overgive sig i hænderne på ham, der er vor fortaler over for
Faderen, Jesus Kristus.
Det er helt sikkert, at i denne indstilling med omvendelse
til Faderens vilje og samtidig anger og absolut tillid til den forsonende kraft
i den sandhed, som er Kristus, vil vi finde den styrke, der er nødvendig for at
føre økumenismens lange og vanskelige pilgrimsvandring til en lykkelig
afslutning. "Omvendelsens dialog" med Faderen må for hvert
fællesskabs vedkommende med fuld accept af alt, hvad den kræver, være
grundlaget for broderlige relationer, der vil være mere end en hjertelig
forståelse eller ydre fredsommelighed. Den åndelige koinonia's bånd, må smedes
over for Gud og i Kristus Jesus.
Kun ved at stille os selv over for Gud kan vi få et solidt
grundlag for den omvendelse af enkelte kristne og for den konstante reform af
kirken i dens egenskab af menneskelig og jordisk institution, 136 den
omvendelse, der er forhåndsbetingelsen for alt økumenisk engagement. Et af de
første skridt i den økumeniske dialog er bestræbelsen for at drage de kristne
fællesskaber ind i dette helt indre område, hvor Kristus ved Helligåndens kraft
fører dem alle uden undtagelse til at ransage sig selv over for Faderen og
spørge sig selv, om de har været trofaste mod hans plan for Kirken.
|