94. Denne enhedens tjeneste, der har sin rod
i den guddommelige barmhjertighedshandling, er inden for bispekollegiet betroet
til den ene blandt dem, der af Helligånden har fået opgaven ikke til at udøve
magt over folkene - som folkenes fyrster og stormænd gør (sml. Matt.20,25;
Mark.10,42) - men for at føre dem til rolige græsgange. Denne opgave kan kræve,
at man ofrer sit liv (sml. Joh.10,11-18). Augustin fortsætter, efter at han har
vist, at Kristus er "den ene og eneste hyrde, i hvis enhed alle er
ét", og siger: "Gid alle hyrder således må være ét i den ene hyrde;
gid de vil lade den ene hyrdes stemme blive hørt; gid fårene må høre hans
stemme og følge deres hyrde, ikke denne eller hin hyrde, men den eneste; gid de
alle i ham vil lade én stemme blive hørt og ikke en skvadren af stemmer ... så
den stemme, som fårene hører, er fri for alle splittelser, renset for al
hæresi,". 151 Biskoppen af Roms opgave inden for alle hyrdernes
kollegium består netop i at "holde vagt" (episkopein), ligesom en
skildvagt, således at Kristi, Hyrdens, stemme gennem hyrdernes bestræbelser må
høres i alle delkirkerne. På denne måde gøres den una, sancta, catholica et
apostolica ecclesia nærværende i enhver af delkirkerne, der er betroet til de
andre hyrder. Alle kirkerne er i fuld og synlig enhed, fordi alle hyrderne er i
fællesskab med Peter og derfor forenede i Kristus.
Med den magt og den myndighed, uden hvilken et sådant embede
ville være illusorisk, skal biskoppen af Rom sikre alle kirkernes enhed. Af
denne grund er han den første tjener for enhed. Dette primat udøves på
forskellige niveauer, indbefattet overvågning af overleveringen af ordet,
fejringen af liturgien og sakramenterne, Kirkens mission, disciplin og det
kristne liv. Det er hans ansvar som Peters efterfølger at minde om, hvad
almenvellet i Kirken kræver, hvis nogen skulle være fristet til at ignorere
dette til fordel for egne interesser. Han har pligt til at formane, til at
advare og til undertiden at erklære, at den eller den mening, der er i omløb,
er uforenelig med troens enhed. Når omstændighederne kræver det, taler han i
alle de i fællesskab med ham stående hyrders navn. Han kan også - under meget
specielle betingelser, der er tydeligt fastlagt af Det første Vatikankoncil -
ex cathedra - erklære, at en bestemt lære hører til troens skat. 152
Ved således at vidne om sandheden, tjener han enheden.
|