|
Formaning
100. I det brev jeg for nyligt skrev til den
katolske kirkes biskopper, gejstlighed og troende og udpegede den vej, der må
slås ind på hen mod fejringen af det hellige år 2000's store jubilæum, skrev
jeg: "Den bedste forberedelse til årsskiftet år totusind vil nemlig kun
komme til udtryk i den fornyede indsats for en så trofast som mulig anvendelse
af Det andet Vatikankoncils lære om hver enkelts og hele Kirkens liv".159
Det andet Vatikankoncil er den store begyndelse - ligesom advent - på vejen til
det tredje årtusinds tærskel. På grund af den vægt, som koncilet lagde på
arbejdet med at genopbygge kristen enhed, og i denne vor tidsalder med
økumenismens nåde mente jeg det nødvendigt igen at fastslå de fundamentale
overbevisninger, som koncilet prægede ind i den katolske kirkes samvittighed,
idet jeg minder om dem i lyset af det fremskridt, der i mellemtiden er gjort
hen imod alle de døbtes fulde fællesskab.
Der er ingen tvivl om, at Helligånden er aktiv i denne
bestræbelse, og at han fører Kirken til fuld virkeliggørelse af Faderens plan,
i overensstemmelse med Kristi vilje. Denne vilje blev udtrykt med inderlig
styrke i den bøn, som han ifølge det fjerde evangelium udtalte i det øjeblik,
da han gik ind til sin påskefests frelsende mysterium. Ligesom han gjorde
dengang, kalder Kristus også i dag alle til at forny deres engagement for
arbejdet for hel og synlig enhed.
|