4. Dette er en særlig pligt for biskoppen af Rom som apostlen Peters efterfølger. Jeg udfører denne pligt dybt overbevist om, at jeg adlyder Herren, og med en klar fornemmelse af min egen menneskelige skrøbelighed. Når Kristus faktisk selv gav Peter denne specielle opgave i Kirken og befalede ham at styrke sine brødre, gjorde han også hans menneskelige svaghed og hans særlige behov for omvendelse klar for ham: "Og når du engang vender om, så styrk dine brødre" (Luk.22,32). Det er netop i Peters menneskelige svaghed, at det bliver helt klart, at paven for at udføre sin specielle opgave i Kirken er totalt afhængig af Herrens nåde og bøn: "Jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte" (Luk.22,32). Peters og hans efterfølgeres omvendelse opretholdes ved selve Forløserens bøn, og Kirken gør denne bøn til sin egen. I vor egen økumeniske tidsalder, der er kendetegnet af Det andet Vatikankoncil, er biskoppen af Roms opgave specielt rettet mod at minde om behovet for fuldt fællesskab blandt Kristi disciple.

Biskoppen af Rom må selv gøre denne Kristi bøn til sin egen, for denne omvendelse er absolut nødvendig for "Peter", for at han kan tjene sine brødre. Jeg opfordrer alvorligt alle troende i den katolske kirke og alle kristne til at tage del i denne bøn. Gid alle vil bede sammen med mig for denne omvendelse!

Vi ved at Kirken gennem sin jordiske pilgrimsvandring har lidt og vil fortsætte med at lide modstand og forfølgelse. Men det håb, der holder den oppe, er urokkeligt, ganske ligesom den glæde, der flyder fra dette håb, er uforgængelig. For den faste og bestandige klippe, som den er bygget på, er Jesus Kristus, Herren!