I. Kapitel

Den katolske kirkes forpligtelse til økumenisme

Guds plan og fællesskab

5. Sammen med alle Kristi disciple er det på Guds plan, at den katolske kirke baserer sin økumeniske forpligtelse til at samle alle kristne til enhed. For "Kirken er ikke en virkelighed, der er lukket om sig selv. Den er derimod permanent åben for missionsmæssig og økumenisk stræben, for den er sendt til verden for at forkynde og vidne, for at gøre fællesskabets mysterium, der er afgørende for den, nærværende og udbrede det, og for at samle alle mennesker og alt i Kristus, for således for alle at være "enhedens uadskillelige sakramente"⁴.

Allerede i Det gamle Testamente, udtrykte profeten Ezekiel Guds vilje til at samle sit adspredte folks medlemmer "alle vegne fra", idet han anvendte det enkle symbol med to træstykker, der først er adskilte og så lægges oven på hinanden. "Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Så skal folkeslagene forstå, at jeg er Herren. Jeg helliger Israel" (sml. Ezek.37,16-28). Johannesevangeliet for sin del, der betragter Guds folks situation på det tidspunkt, hvor det blev skrevet, ser i Jesu død årsagen til Guds børn enhed: "Jesus skulle dø for folket, og ikke for folket alene, men også for at samle Guds spredte børn til ét" (Joh.11,51-52). Brevet til Efeserne forklarer det således: at Jesus "med sin legemlige død... nedrev den mur af fjendtlighed, som skilte os... for ved korset at forsone dem"; og derved gjorde han de to parter til ét (sml. Ef. 2,14-16).